Uddannelsesforløb
Uddannelsen starter med et introduktionsforløb, hvor du bl.a. får din egen uddannelsesplan. Under din uddannelse vil der løbende blive fulgt op med samtaler, så vi sammen kan sikre, at du får en varieret og god læretid.
Som leder trainee i METRO, kan du uddanne dig inden for følgende områder:
• Radio/TV & multimedie
• Byggemarked, værktøj og beslag
• Tekstil, bl.a. boligtekstiler, sko, sport og fritid
• Glas, porcelæn og gaveartikler
• Kolonial (vores foodafdelinger)
Læretiden er 2 år, hvor der er 6 ugers skoleophold (alt efter profil) og 1 uges fagprøve.
Forventninger til dig
Er du positiv, ambitiøs og har masser af lyst og vilje til at tage en uddannelse inden for salg, med fremtid i? Så er denne uddannelse lige dig.
Du skal have bestået HG2, HHX, HTX/HF/ Studentereksamen med 12 ugers HGS skoleforløb.
Forventninger til METRO
Du kan også have forventninger til os, og vi vil bestræbe os på at indfri dem. Både i forhold til din uddannelse, men også generelt tilbyder vi en masse goder til vores medarbejdere, som du allerede får adgang til som elev.
Karriere
I METRO bestræber vi os på at ansætte vores elever efter læretiden, hvis de har vist engagement og evner inden for salg. Mange elever har gjort karriere som f.eks. afdelingsleder, driftschef, salgschef og indkøber.
Spørg løs
Du kan på vores hjemmeside få besvaret de fleste spørgsmål omkring elevuddannelsen, ellers er du velkommen til at kontakte elevansvarlig Mia Andersen på telefon 4346 7854 eller på e-mail personale@metro.dk
Send din ansøgning
Din ansøgning bedes være os i hænde hurtigst mulig. Klik på det varehus hvor du ønsker at søge stillingen og send din ansøgning elektronisk. Mærket 'leder trainee'