BROEN A/S søger kontorelev
























KONTORELEVER
- med lyst til udfordringer

BROEN søger kontorelever som har lyst til at uddanne sig i en international virksomhed.

Har du en HHX eller tilsvarende – eller bliver du færdig i år? – Så søg en 2-årig kontorelevstilling ved BROEN hvor vi både skal bruge en økonomielev og en kontorelev
til administration.

Økonomielev
I praktiktiden vil du være tilknyttet Corporate Finance & Control der har ansvaret for regnskaber i alle BROEN selskaber i ind- og udland.

Dine opgaver vil overordnet handle om:
• debitor/kreditor styring
• finans- og lønningsbogholderi
• medvirke ved udarbejdelse af perioderegnskaber og budgetter
• afregninger til offentlige myndigheder
• serviceopgaver til organisationen

All-round elev
I praktiktiden vil du blive tilknyttet et af vore forretningsomrÂder, hvor du vil
møde administrative opgaver vedr.:
• indkøb- og lagerstyring
• backoffice funktioner til salg og marketing
• kundeservice
• telefonekspedition og administrativ service

Vi forventer at du
• har flair for og lyst til at arbejde med tal
• ikke går af vejen for at bruge engelsk i skrift og tale
• er udstyret med en god ordenssans og arbejder struktureret
• er serviceminded og god til at samarbejde

Har du lyst til at få din uddannelse i en international virksomhed som ikke er bange for at give både spændende, udfordrende og ansvarsfulde opgaver til yngste mand, så send en ansøgning til
bso@broen.com eller til BROEN A/S, Skovvej 30, 5610 Assens, mærket "Kontorelev".

venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning

Kontorelevstillingerne ønskes besat 16. august og vi vil gerne have din ansøgning hurtigst muligt.


BROENs intelligente løsninger er udviklet til at kontrollere flow af naturressourcerne – vand, luft og gas – til gavn for mennesker og miljø. Vi er førende inden for vores forretningsområder. Vores produkter er gennemtænkte i både funktion og design,
og de anvendes i løsninger over hele verden inden for VVS, klimastyring, fjernvarme, laboratorier og sikkerhedsudstyr.

BROEN er en værdibåret virksomhed med kerneværdierne: Ligefrem, Initiativ, Indsigt og Udvikling. De er bærende for både vores forretning, løsninger og relationer. På den måde skaber vi værdi for vores kunder og sikrer et åbent og udviklende arbejdsmiljø i hele organisationen.

BROEN er en international virksomhed med selskaber og samarbejdspartnere over hele verden og beskæftiger mere end 850 medarbejdere.

BROEN er en del af den hollandske koncern Aalberts Industries N.V.




  
 
Copyright © elevportalen.dk - All Rights Reserved.

CMS - Content Management System by Media2.