Din fremtid er i dine hænder - Handelselever søges til Nordsjælland
Din hverdag
Tag ansvar og sæt fart på din læring
Når du møder ind mandag morgen, starter du med at fylde op i butikken. Så begynder kunderne at strømme ind: Du ekspederer ved kassen, tager imod bestillinger over telefonen og snakker med leverandører, når der skal skaffes specialvarer.
Kom tæt på håndværkerne
Ofte kommer de samme kunder hver dag, så mange elever oplever, at der hurtigt bliver en afslappet tone, som gør det endnu sjovere at gå på arbejde. Ud over kunder har du også daglig kontakt til fx vores centrallager, leverandører, onlineteam, hovedkontor med støttefunktioner, osv.
Få dit eget ansvarsområdeGør du det godt, kan du se frem til masser af ansvar. Mange elever får endda deres eget ansvarsområde, fx onlinerekvisitioner, SoMe, selvbetjening eller et bestemt hyldeområde, alt efter hvad der er brug for i butikken, og hvor interessen ligger.
Din uddannelseFå noget fra hånden og ind i hovedetDen 2-årige elevuddannelse starter den 1. september 2021 og veksler mellem praktisk arbejde i én eller flere af vores 50 håndværkerbutikker over hele landet, praktikophold på hhv. vores centrallager og i vores kompetencecenter, skolegang på Business College Syd på Sydals og intern undervisning på AO's hovedkontor i Albertslund.
Hvad lærer du på uddannelsen?Undervejs lærer du om alt fra personligt salg, kundebetjening og kundeadfærd til indkøb, trade marketing og logistik. Og så bliver du lært op i vores VVS-, el-, VA- og værktøjsprodukter. Derudover har vi tradition for at besøge vores leverandører i ind- og udland, hvor du naturligvis også inviteres med.
Fakta om uddannelsen hos AO: - 8 ugers undervisning på Business College Syd.
- 10 interne undervisningsdage hos AO, hvor du læres op i alt fra IT- og salgssystemer til produkt- og varekendskab.
- 1 længerevarende praktikophold på vores kompetencecenter, som via telefon og mail servicerer kunder over hele landet.*
- 1 kortere praktikophold i vores logistikafdeling i Albertslund.*
- Mulighed for at være tilknyttet forskellige AO-butikker, så du får mange gode kolleger og lærer, at ikke to butikker er ens. *
- Vi sørger naturligvis for bolig, transport og andre praktiske detaljer, hvis du bor langt væk fra kompetencecenteret eller logistikafdelingen.
Din opbakningDu får travlt – og masser af hjælpSom elev i AO får du hænderne fulde. Og det er helt med vilje. For vi tager din læring alvorligt og vil gøre alt for at give dig den praktiske erfaring og teoretiske viden, der skal til, for at du kan udfolde dit talent hos os.
Vi følger dig hele vejen til måletDerfor bliver du også gennem hele forløbet fulgt tæt af vores elevansvarlige i HR samt af din kommende butiksleder og salgschef. De koordinerer dit elevforløb sammen med dig og sørger for, at du når dine og vores mål.
Din karriereLad os sammen føre dine drømme ud i livet I AO kommer der kun to håndfulde elever på holdet om året. Bliver du en af dem, kan du være sikker på, at vi sætter alle kræfter ind på at give dig den elevuddannelse, du drømmer om, og forbereder dig til din karriere. For vi har store planer for din fremtid.
Den korte vej fra elev til medarbejderEn elevuddannelse hos AO giver dig et solidt fundament for din fremtidige karriere og åbner op for mange forskellige stillinger inden og uden for AO. Langt de fleste af vores elever går direkte videre til en fastansættelse i AO, enten i en butik, i et kompetencecenter eller på hovedkontoret i Albertslund.
Vores kravNoget kan du – resten lærer vi digDu behøver ikke på forhånd at vide noget særligt om VVS, el, VA og værktøj. – Alt det skal vi nok lære dig undervejs. Det vigtigste er, at du har vilje, gåpåmod og initiativ – og at du brænder for at vise, hvad du dur til ude i butikken.
Klar til at bygge oven på din viden?Du får masser af gode kolleger, som brænder for at lære dig det, du skal vide. Så vi forventer, at du er nysgerrig og klar til at lytte. Nå ja, og så skal du naturligvis have bestået en af følgende eksaminer inden den 1. september 2021:
- EUD (med de uddannelsesspecifikke fag inden for handel eller detail)
- EUX (med de uddannelsesspecifikke fag inden for handel eller detail)
- HHX
- STX*
- HF*
- HTX*
- *Elever med stx, hf eller htx skal gennemføre et grundforløb, før de kan starte som elev. Grundforløbet er på 5 uger. Kontakt din nærmeste handelsskole hvis du er i tvivl. Er du over 25 år og dermed voksenelev, bedes du vedlægge en realkompetencevurdering, der fastlægger indholdet og længden af uddannelsesforløbet på baggrund af den din tidligere uddannelse og erhvervserfaring.
Ansøgning og kontaktSend dit CV og ansøgning til os snarest eller ring hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen. Du er også velkommen til at skrive til os via vores
Facebook side. Vi indkalder løbende til samtale og afslutter rekrutteringsprocessen, når de rigtige elever er fundet.
Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning