Som revisortrainee hos BDO tager du dine første skridt mod en karriere inden for revision, regnskab og rådgivning. I fællesskab styrker vi dit talent og sørger for, at dine kompetencer vokser.
Snedkernes Uddannelser
Uddannelsen består af to grundforløb, G1 og G2, som tages på en erhvervsskole. Elever, der kommer fra folkeskolen eller op til 11 måneder efter, starter på G1, som varer 40 uger. Alle andre, herunder elever med en uddannelsesaftale, starter på G2, som varer 20 uger. På grundforløbet får du generel introduktion til faget og samt viden om og færdigheder i tegning, materialer, værktøjer, maskiner og samlingsmetoder. Derudover skal du gennemføre grundfagene matematik F og teknologi F samt følgende certifikatfag: epoxy-kursus, maskinkørekort, førstehjælp og elementær brandbekæmpelse.
Efter grundforløbet fortsætter du på uddannelsens hovedforløb, som veksler mellem praktik og 6x5 ugers skoleforløb. Her finder du en virksomhed, hvor du kan komme i lære og arbejde med faget på en rigtig arbejdsplads. Hovedforløbet afsluttes med en svendeprøve. Er du fyldt 25 år, tilrettelægges uddannelsen individuelt afhængigt af dine erfaringer.
Som møbelpolstrer går dit arbejde først og fremmest ud på at polstre møbler og beklæde med betræk. Du skal rådgive kunder om valg af stoffer og steltyper, og du skal opbygge møblernes polstring individuelt og tilpasse mål, vinkler og hårdhed til kundens særlige ønsker. Du kommer til at arbejde med design og individuel boligindretning og kan skabe nye modeller efter tegning i samarbejde med møbeldesignere. Endelig kan du også arbejde med restaurering af gamle møbler, og du kan arbejde både med hånd- og elværktøj. Du kan typisk få ansættelse i små og store produktioner inden for polstrerbranchen. Du kan også få ansættelse i udviklingsafdelinger i polstrerbranchen. Endelig kan du vælge at blive selvstændig med egen virksomhed eller værksted.
Med et svendebrev som møbelpolstrer kan du tage en uddannelse som designteknolog eller produktionsteknolog mv. Med gymnasiale suppleringsfag får du bl.a. adgang til en videregående uddannelse som designer eller arkitekt.
Erhvervsskoler over hele landet
Snedkernes Uddannelser
Bygmestervej 5, 2
2400 København NV
Tlf.: 70 20 86 30
post@snedkerudd.dk
Du får lov til at arbejde praktisk, men lærer også om design og lækre materialer som fx læder. Du får lov til at være med i processen fra idéudvikling og design til den færdige udarbejdelse af produktet.
Møbelpolstrerelev, Skive College
Mød os på young-career.dk og læs meget mere om Snedkernes Uddannelser