Er du helt tosset med tal og nysgerrig på at komme ind i varmen i revisorbranchen?
Vi søger ambitiøse revisortrainees med opstart i efteråret 2022
Hos Bayern Autogroup Odense søger vi en eftermarkedselev, som skal være med til at sikre professionel og serviceminded kundemodtagelse og rådgivning til vores kunder i indskrivningen, så vores kunder altid får en god oplevelse, både personligt i butikken men også via mail og telefon. Du vil komme til at varetage oprettelse af ordrer samt effektiv booking og planlægning af arbejdet på skadeværkstedet. Derudover får du medansvar for at kvalitetssikre processerne og det udførte arbejde på skadeværkstedet samt koordinere med reservedelslageret omkring bestilling og modtagelse af reservedele. Arbejdsopgaverne vil desuden også omfatte daglig fakturering, salg af værkstedets ydelser og sikre en god aflevering af bilen til kunden efter udbedring af skader.
Vi tilbyder en elevplads i et professionelt arbejdsmiljø, hvor du vil få opbygget dine faglige kompetencer og ligeledes få grundlagt en god praktisk forståelse for mærkerne BMW og MINI. I forbindelse med forløbet vil der blive udarbejdet en elevplan, der skal sikre, at du får det bedste udbytte af din elevplads hos os. Du får mulighed for at udvikle dig i et professionelt og dynamisk miljø hvor fagligheden er i højsædet. Dine dygtige kolleger vil agere sparringspartnere og vil altid være til rådighed hvis du har brug for hjælp.
Du er i gang med uddannelsen som eftermarkedselev og er ivrig efter at udvikle dine kompetencer. Som person er du udadvendt, opsøgende og brænder for god kundeservice og høj kvalitet i arbejdet. Du har stort fokus på et stærkt internt samarbejde i afdelingen og yder altid den ekstra indsats, det kræver, for at opnå høj effektivitet og god kundetilfredshed. Du tager ansvar, følger dine opgaver til dørs og trives i et travlt miljø.
Vores forhandlerkæde Bayern AutoGroup A/S har seks forretninger i Danmark, hvor målsætningen er at være de danske BMW entusiasters foretrukne bilforhandler. Din arbejdsplads bliver i vores forretning i Odense, hvor du vil blive en del af et bilhus med 35 dygtige og engagerede kolleger, der alle ser frem til at tage godt imod dig.
Som medarbejder hos Bayern AutoGroup Odense A/S bliver du desuden del af Nic. Christiansen Gruppen, som er en ledende figur i den nordiske autobranche. Vores værdier ordentlighed, integritet, ambition, sammenhold og passion er i live lokalt og udleves hver dag. Dette kommer blandt andet til udtryk i vores nærvær med kunder, kolleger og samarbejdspartnere, og vores medarbejdere er drivkraften for vores succes.
Vi vurderer og behandler indkomne ansøgninger løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt. Du ansøger via linket. Samtaler forventes gennemført løbende og tiltrædelse efter nærmere aftale. Har du spørgsmål til ovenstående, er du meget velkommen til at kontakte Eftermarkedschef Carsten Guldfeldt Christensen på
tlf. 23 81 15 32.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning
Bayern AutoGroup A/S
Sivmosevænget 1
5260 Odense
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Tiltrædelse: Hurtigst muligt
Eftermarkedschef Carsten Guldfeldt Christensen
tlf.: 23 81 15 32
Bayern AutoGroup er en kæde af autoriserede BMW og MINI forhandlere, samt autoriserede service værksteder. Hos os finder man alt i både nye og brugte BMW og MINI. Vi er eksperter i leasingløsninger til både privat og erhverv, og hjælper med leasing af både nye og brugte biler.
Vi er altid på jagt efter dygtige medarbejdere. Mulighederne er mange, og koncernen er stor.