Ansøgningsfristen er udløbet

Bliv elev hos Kverneland Group


Kontorelev imed speciale i indkøb

Interesserer du dig for indkøb og godt købmandsskab? Har du et særligt talent for at give samarbejdspartner en positiv oplevelse? Og har du lyst til at blive udfordret både fagligt og personligt? Så er du måske vores ny indkøbselev?

Med reference til vores Purchasing Manager bliver du en del af vores indkøbsafdeling, bestående af 2 teams, Strategisk og Operationel, og i alt 8 medarbejdere. Indkøbsafdelingen er et vitalt bindeled mellem produktion og leverandører.

Kverneland Group er en virksomhed, som er i rivende udvikling præget af høj faglighed, ansvarlighed og med fokus på kvalitet. Du vil indgå i et positivt og uformelt arbejdsmiljø, hvor humor og team-ånd prioriteres højt.

Dine arbejdsopgaver

Med base i vores indkøbsafdeling får du som indkøbselev et bredt indblik i og forståelse for virksomhedens supply chain. Igennem din uddannelse vil du blive introduceret til de faste arbejdsopgaver, men samtidig skulle kunne løse ad hoc opgaver af forskellig karakter og have faste arbejdsopgaver. Du får bl.a. mulighed for at arbejde med indkøbsordrer, arbejde med stamdatavedligeholdelse og -opdatering i SAP samt yde support og koordinere på tværs af interne afdelinger. Derudover vil du dagligt have kontakt til leverandører i ind- og udlandet, og du vil deltage i forespørgsler og tilbudsvalidering.

Du vil få ansvaret for dine egne opgaver. Opgaveansvar vil blive tildelt gradvist i løbet af elevtiden, i koordinering mellem dig og den uddannelsesansvarlige, under hensyntagen til dine kompetencer og udvikling i øvrigt.

Som en del af dit elevforløb bliver du tilknyttet en vejleder, der hjælper dig godt fra start og introducerer dig til firmaet og dine nye kolleger. Din vejleder er også ansvarlig for din uddannelsesplan, som I løbende følger op på, så du får det bedst mulige ud af din elevtid.

Uddannelsen veksler mellem praktik og skole.

Din profil

Du har en veloverstået EUX eller HHX-eksamen med et godt resultat og er fortrolig med de fleste programmer i Office-pakken. Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale – gerne tysk men det er ikke et krav. Det er et plus hvis du har prøvet dig selv af uden for skolen, fx gennem rejser, arbejde og/eller fritidsaktiviteter.

Desuden forventer vi, at du som person tager din uddannelse seriøst fra dag ét, for det gør vi. Du har en struktureret tilgang til arbejdsopgaver og evner at arbejde selvstændig i en dynamisk og sæsonbetonet hverdag samtidig med du er løsningsorienteret og sikrer at leveringsaftaler og deadlines overholdes. Derudover er du service minded, kundeorienteret og en god kommunikator, og du formår at begå dig i et travlt miljø med høje ambitioner. Du har mod på at bidrage med fornyelse og udvikling af vores afdeling.

Lyder elevstillingen som noget for dig?

Vi behandler ansøgningerne og indkalder kandidater til samtale løbende, så send gerne din ansøgning snarest. CV og motiveret ansøgning modtages kun via ansøgningslinket.

Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning

Sted

Kverneland Group
Tårupstrandvej 25
5300 Kerteminde

Praktisk

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt 
Tiltrædelse: Snarest muligt

Kontakt

Purchasing Manager, Asger Olsen
tlf.: 60 29 35 03
Asger.Olsen@kvernelandgroup.com



.

Om os

Kverneland Group er en af de førende internationale producenter og leverandører af landbrugsmaskiner og serviceydelser. Fokusering på innovation gør os i stand til at levere et unikt og komplet sortiment af produkter i høj kvalitet. Kverneland Group tilbyder en omfattende pakke af løsninger til landbrugsbranchen. Sortimentet dækker jordbearbejdning, såning, græsudstyr, gødningsspredere, sprøjter samt elektroniske løsninger til traktorer og redskaber, udbudt som hhv. Kverneland, Kubota og Vicon. Kverneland Group blev grundlagt i 1879 og råder over fabrikker i Norge, Danmark, Tyskland, Frankrig, Holland, Italien, Rusland og Kina, samt salgsselskaber i 17 lande og med eksport til yderligere 60 lande. 

Kverneland Group er en del af Kubota Corporation, hvis primære ambition er at fremme og udvikle et bæredygtigt samfund via løsninger inden for fødevarer, vandforsyning og miljø. Kubota har, siden 1890, været en ledende producent af landbrugsredskaber, turf maskiner, entreprenørmaskiner samt en bred vifte af andre produkter blandt andet vandfiltrerings- og rørsystemer, vandingsanlæg og store underjordiske ventilsystemer. Med hovedkontor i Osaka i Japan, har Kubota globalt 41,000 ansatte fordelt på afdelinger i mere 110 lande i Nordamerika, Europa og Asien. I 2019 opnåede Kubota et resultat på $17.4 mia.

Mere fra Kverneland Group

Kom tættere på virksomheden


Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

() På lager
  Gem til senere

 ANNONCE

Elevportalen.dk / Future & Co

Store Kongensgade 81A
DK-1264 København K
CVR: 31584698

Få hjælp til jeres annoncering:

info@elevportalen.dk
Tlf.: 32 500 598

RSS FeedPersondatapolitikHandelsbetingelser

© 2025 IKKE AKTIVERET LICENS — Designed by DAN®