Ønsker du en bred og alsidig uddannelse med mulighed for at arbejde indenfor forskellige arbejdsområder? Er du initiativrig og nysgerrig? Kan du samarbejde, og har du lyst til at arbejde i en politisk styret organisation? Så er du måske en af vores to kommende kontorelever med speciale i administration.
Start: 1. september 2022Til Dansk Metals forbundshus søger vi to ambitiøse, mødestabile og engagerede kontorelever med speciale i administration. Under din uddannelse vil du prøve kræfter med mange forskellige administrative opgaver og komme rundt i nogle af organisationens afdelinger og sekretariater, hvor du vil hjælpe med at løse de daglige opgaver.
Vi tilbyder et spændende uddannelsesforløb i et dynamisk og udviklende arbejdsmiljø. Vi skaber rammen for en god, solid uddannelse og tilbyder en arbejdsdag, der indeholder en blanding af nye udfordringer og mere rutineprægede arbejdsopgaver.
Det er vigtigt, at du har forståelse for det danske sprog og har stærke skriftlige kompetencer. Du skal have lyst til at arbejde med administrative opgaver og være klar til at hjælpe vores kolleger med en imødekommende og løsningsorienteret service.
Når du er færdig hos os, har du fået et indgående kendskab til:
Du får gode forudsætninger for at arbejde i både interesseorganisationer og private virksomheder.
Du bliver en fast del af vores elevhold, som spiser frokost sammen i vores kantine. Eleverne hjælper hinanden med det faglige og mødes indimellem i sociale sammenhænge. Derudover har vi et elevnetværk, hvor Metals elever mødes med elever fra andre fagforbund.
Alexander, nuværende elev i Dansk Metal
”Som elev i Dansk Metal får du muligheden for at komme rundt i forskellige sekretariater, hvor du er omgivet af søde kolleger, og du bliver hurtigt en del af et professionelt team. Du bliver kastet ud i mange forskellige typer af opgaver og får et stort ansvar. Hele elevforløbet er præget af meningsfyldt arbejde, specielt fordi du er med til at gøre en forskel for vores medlemmer og deres arbejdsvilkår.”
Din arbejdsplads vil være på hovedkontoret, Molestien 7, 2450 København SV.
Ansøgningsfrist den 4. marts 2022
Hvis du har spørgsmål eller brug for yderligere oplysninger, kan du kontakte elevansvarlig Stina Saxbøl 3363 2245 eller vores 2.-årselev Alexander Pouget Jacobsen 3363 2279
Vi glæder os til at høre fra dig.
Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning
Dansk Metal
Molestien 7
2450 København SV
Ansøgningsfrist: 4. marts 2022
Tiltrædelse: 1. september 2022
Elevansvarlig Stina Saxbøl
tlf.: 3363 2245
Dansk Metal løser mange opgaver. Alle har det formål at sikre medlemmerne gode løn- og arbejdsvilkår samt gode muligheder for at få job. Vi hjælper, uanset om det er ude på arbejdspladsen eller på telefonskærmen.
Du kan læse mere om os her.