”Hvis du har store forventninger til din fremtid inden for spedition, og du tør stille krav til din kommende elevplads, så er det her lige stedet.”
Som vores nye speditørelev får du ansvar for at lykkes med dine transporter, primært med Øst- og Centraleuropa samt Balkanlandene. Dette på lige fod med andre af vores elever samt i samarbejde med vores erfarne speditører. Det er derfor en stilling, hvor du bliver testet på din faglighed, og hvor du ikke kan undgå at udvikle dig. Og dermed skrive mange nye kompetencer på CV’et.
Øst- og Centraleuropa samt Balkanlandene er områder i rivende udvikling og med store perspektiver.
Hos Jumbo Transport gør vi en dyd ud af at forberede dig på at arbejde med alle områder inden for spedition. Du får medansvar for dine egne transporter, og på den måde kommer du i berøring med alle de vigtigste områder i speditionsprocessen.
Du får således direkte kontakt med både kunder og leverandører, og du deltager også i prisforhandlinger med kunder såvel som leverandører. Det giver dig de rigtige kvalifikationer og kompetencer til at sikre dig en god karriere.
”Det er chancen for at arbejde på lige fod med erfarne speditører og med alt mellem himmel og jord inden for faget.”
Om dig:
"Du skal være god til at tackle kulturen og mentaliteten i andre lande. Og så er det vigtigt, at du har et godt og solidt købmandskab i kontakten med vores kunder, vognmænd og øvrige underleverandører."
For yderligere spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Verner Nielsen på telefon 3686 8820. Ansættelse er snarest, så send din ansøgning og dit CV allerede i dag via knappen ”Søg jobbet online” nederst.
Du bliver en del af kontoret i Brøndby med et team af erfarne kolleger, hvor du kan se frem til en uformel stemning med megen samtale og sparring i løbet af dagen – også med hele dit nye netværk i branchen.
Vi tilbyder selvfølgelig også sundheds- og pensionsordning. Læs mere om os på www.jumbotransport.dk, og mød dine nye kolleger: her.
Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning
Jumbo Transport Eastern Europe
Gammelager 1
2605 Brøndby
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Tiltrædelse: Hurtigst muligt
Verner Nielsen
tlf.: 36 86 88 20
Jumbo Transport er et moderne transport- og logistikfirma med fokus på kvalitet og løsninger til gavn for danske virksomheder. Vort hovedkontor og lagerhotel ligger i Brøndby, og vi har en tilsvarende afdeling i Århus, og dækker dermed de vigtigste områder på det danske marked.
Vi er privatejet, uafhængig af koncern- eller kapitalinteresser og kan derfor manøvrere hurtigt og frit på markedet.
Dertil kommer egne kontorer i Sverige, Norge og en række lande i Østeuropa, samt et internationalt netværk.