Drømmer du om en fremtid indenfor autobranchen? Ønsker du at arbejde hos Danmarks største autogrossist imens du tager en 2-årig elevuddannelse?
Så er du måske den ambitiøse handelselev med speciale i salg, som vi søger til FTZ Svendborg
Hos FTZ får du gode og dedikerede kollegaer og ledere, der har fokus på din uddannelse og på, at du udvikler dig både fagligt og personligt. Du vil arbejde tæt sammen med en elevansvarlig, hvilket giver rig mulighed for løbende sparring og dialog om din uddannelse, og du får spændende og varierede arbejdsopgaver i ekspeditionen. Dine primære opgaver bliver at ekspedere og servicere vores kunder pr telefon, webordre og ved disk. Du vil således hurtigt blive en del af FTZ’s ansigt udad til.
Undervejs kommer du på skoleophold på det anerkendte Business College Syd i Mommark. På skolen er der et højt fokus på dig og din udvikling, og du får rig mulighed for at opbygge et værdifuldt netværk med elever fra alle dele af landet. Uddannelsen afsluttes med en fagprøve, der skal afleveres og forsvares ved en mundtlig eksamen på skolen.
Der udarbejdes handlingsplan for hele forløbet, og der er løbende opfølgning i et fælles samarbejde.
Med andre ord kan du forvente:
Vi forestiller os, at du er typen, der motiveres af ansvar og udfordringer, og som brænder for at lære nyt. Som person er du positiv og udadvendt, og vil gerne være en del af et uformelt arbejdsmiljø med høj dynamik, hvor der er kort vej fra tanke til handling. Sprænger du alle rammer, er vi klar til at udvide handlingsplanen for at sikre, du får de bedste betingelser.
Du har enten:
Læs mere om at være elev hos FTZ her
Er du blevet nysgerrig og vil vide mere? Så kontakt afdelingsleder Dennis Asserbo på 2016 7069.
(Træffes ikke i ugerne 29,30,31)
Ansøgninger behandles løbende, og vi afholder samtaler løbende.
Er det lige dig? Så skynd dig at sende en ansøgning, hvor du skriver lidt om dig selv, din baggrund og dine fremtidsønsker via "Ansøg nu" knappen.
Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning
FTZ Autodele & Værktøj A/S
Bodøvej 4
5700 Svendborg
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Tiltrædelse: 1. september 2022
Afdelingsleder Dennis Asserbo
tlf.: 2016 7069
FTZ Autodele & Værktøj A/S er Danmarks største og stærkeste grossistvirksomhed inden for autodele, værktøj, digitale løsninger samt viden og uddannelse til autobranchen. Vores kunder er vores eksistensgrundlag, og vi er konstant tæt på dem og deres behov. Kundefokus, service og innovation er i højsædet i en branche, der er i kontinuerlig forandring.
Fordelt på 50 afdelinger i Danmark og på Færøerne og med hovedkontor i Odense, er mere end 1.100 engagerede medarbejdere hver dag med til at give FTZ's kunder den bedste service i branchen. Den positive virksomhedskultur i FTZ er kendetegnet ved glæde, begejstring og samarbejde, som skaber glade kunder og gode resultater.
FTZ omsætter årligt for mere end 2,3 milliarder og står bag kendte værkstedskæder som AutoMester, Din Bilpartner, Hella Service Partner, CarPeople og 100% Autotjek samt konceptet DriveClever, som tilbyder komplette billøsninger.