Ansøgningsfristen er udløbet

Speditørelever til BHS Logistics på Sjælland


SPEDITØRELEVER PÅ SJÆLLAND

Er du ambitiøs omkring din fremtid og ønsker en speditøruddannelse, hvor du deltager i alle typer speditionsopgaver helt fra start? Så tag et kig her, og se, om du skal starte som speditørelev i BHS Logistics den 1. september 2022.

Vi kører dig i stilling til selvstændige opgaver 

Som speditørelev får du en grundig oplæring, men du kommer også til at sidde med speditionsopgaver fra dag 1 – i starten sammen med en dygtig kollega, så vi sikrer den rigtige oplæring i dit tempo. Vi sørger for, at du lærer reglerne og alt det praktiske, så du kan planlægge den bedste transportløsning for vores kunder. Vi skræddersyr netop dit elevforløb til dig, for at du får mest muligt ud af din tid hos os og i skolen. Sammen med din kommende leder vil du forme og planlægge dit elevforløb, så du udvikler dig til den bedste speditør, du kan blive.

Efter oplæringen begynder du at varetage dine egne forsendelser, der inkluderer:

  • Besvarelse af kundeforespørgsler via e-mail og telefon
  • Oprettelse af dine transporter i vores ERP-system 
  • Ansvar for egne transporter og løbende kontakt med de rette vognmænd og vore kunder

Du får kompetente og hjælpsomme kolleger 

Vi søger elever, der har mod på at få masser af ansvar fra start og arbejdsdage, der aldrig er ens. Dit elevforløb vil blive skræddersyet til dig, og vi sørger for masser af læring og motivation, for at du bliver udfordret og føler, at du vokser hver dag. Vi har to afdelinger på lokationen, Norden og Kontinent, og vi arbejder sammen hver dag for at få de bedste løsninger for vores kunder.

Er du klar til første step på speditørrejsen? 

  • Du har en HF, HHX, STX, HTX eller EUX
  • Du trives i en travl hverdag, hvor vi ofte skal træffe hurtige beslutninger
  • Du har godt købmandskab og stærke kundskaber indenfor IT og digitale arbejdsgange 
  • Du taler og forstår dansk og har stærke engelskkundskaber, da du træder ind i en international branche 

Vi søger dig, der har lyst til at arbejde i et internationalt miljø, og som kan starte 1. september 2022 eller 1. oktober.

Hvorfor vælge BHS Logistics? 

BHS Logistics A/S er en familieejet transportvirksomhed, som tilbyder en bred vifte af transportløsninger i DK, Norden og Europa. Vi er omkring 300 medarbejdere fordelt på vores fire afdelinger i hhv. Hasselager, Odense, Hvidovre (snart Køge) og Rønne på Bornholm.

Dertil er vi en virksomhed i vækst, med korte kommandoveje og gode kolleger, som hver dag brænder for at finde de bedste løsninger til vores kunder. Vi arbejder hårdt på at udvikle os hver dag, og eksempelvis er vi ved at implementere nyt IT-system og vi opfører et spritnyt domicil i Køge, som vi er flyttet ind i, når du starter som elev.

Vores afdeling på Sjælland er en vidt omfavnende afdeling, hvor vi både leverer rendyrkede speditionsopgaver, samt har terminal for gods med egne og eksterne biler. Herfra udfører vi vejtransport både sydpå og østpå, og vi leder vi også landets førende pharma transportafdeling. Som elev skal du primært beskæftige dig med spedition - men du har altså en unik mulighed for at lære transportverdens mange sider at kende. På én og samme dag vil du være i kontakt med forskellige kolleger, kunder og samarbejdspartnere – på tværs af landegrænser i hele Europa.

Vil du med på vognen? 

Så send din ansøgning, dit CV og eksamensbevis via nedenstående link, og fortæl os hvorfor du brænder for at blive en del af BHS Logistics! Vi kigger løbende ansøgningerne igennem og kalder til samtaler, så jo hurtigere du ansøger, jo hurtigere får du svar!

Tag et kig på denne 1,5min film - og bliv klogere på speditøruddannelsen: SE FILMEN

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Torben Sørensen på tlf.: 29 48 51 35.

Ansøgningsfrist: Løbende

Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning


Sted

BHS Logistics
Valseholmen 2
2650 Hvidovre

Praktisk

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Tiltrædelse: 1. september eller 1. oktober 2022

Kontakt

Torben Sørensen
tlf.: 29 48 51 35



.

Om BHS Logistics

BHS Logistics er en moderne transportvirksomhed med fokus på vores kunders ønsker og behov for stor kapacitet og fleksibilitet samt sikker oplagring, håndtering og transport af gods.

Med ca. 300 ansatte fordelt på vore danske afdelinger og ved at udnytte moderne informationsteknologier samt et stabilt agentnetværk, bevæger vi os hjemmevant både nationalt og internationalt - til lands, til vands og i luften.

Mere fra BHS Logistics

Kom tættere på os :)


elevportalen.dk anbefaler, at du sender din ansøgning allerede i dag!

() På lager
  Gem til senere

 ANNONCE

 ANNONCE

Elevportalen.dk / Future & Co

Store Kongensgade 81A
DK-1264 København K
CVR: 31584698

Få hjælp til jeres annoncering:

info@elevportalen.dk
Tlf.: 32 500 598

RSS FeedPersondatapolitikHandelsbetingelser

© 2025 IKKE AKTIVERET LICENS — Designed by DAN®