I tilknytning til forskningsområdet ”populations-genetik” ved Institut for Akvatiske Ressourcer, DTU (DTU Aqua) søges en laborant-praktikant.
Ansættelsessted er DTU Aquas lokalitet i Silkeborg.
Starttidspunktet er 1. februar 2023.
Populations-genetik gruppen i Silkeborg består af fem fastansatte videnskabelige medarbejdere (en professor, to seniorforskere og to forskere), tre laboranter og et varierende antal kandidat og Ph.d. studerende samt postdocs (i øjeblikket 3 Ph.d. studerende og 2 postdocs).
Gruppen arbejder primært med genetisk forskning inden for fisk, der er genstand for erhvervs og/eller rekreativt (lyst) fiskeri, og hvordan den viden kan bruges i forbindelse med rådgivning af blandt andet Miljø- og Fødevareministeriet samt EU til at sikre en langsigtet, bæredygtig ressource-udnyttelse.
DTU Aquas lokalitet i Silkeborg huser ud over populationsgenetik gruppen Sektion for Ferskvandsfiskeri og økologi. Stedet har cirka 45 medarbejdere, hvoraf det tekniske personale udgøres af tre laboranter og seks biologassistenter.
Arbejdsopgaver
Stillingen indeholder DNA analyse på alle niveauer:
Vores forventninger til dig
Vi søger en praktikant med interesse for DNA analyse og gerne med relevant erfaring fra kurser på laborantskolen. Vi forventer at du er engageret, nysgerrig og med gåpåmod i forhold til at lære en masse nyt. Du vil skulle arbejde i et internationalt miljø, så det er vigtigt at du er i stand til at kommunikere på engelsk.
Vi tilbyder
Vi tilbyder et spændende og afvekslende praktik ophold i en dynamisk forskningsgruppe, med mange spændende faglige udfordringer. Åbenhed, samarbejde og holdånd på tværs af alder, uddannelse og stilling er en vigtig forudsætning for den daglige trivsel på vores arbejdsplads.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK/Stat) indgået med Finansministeriet.
Ansættelsen er for et år med start den 1. februar 2023. Arbejdsstedet er DTU Aqua i Silkeborg.
Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 7. oktober 2022. Åbn linket "Ansøg online", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.
For yderligere information omkring praktikpladsen kontakt professor Einar Eg Nielsen (een@aqua.dtu.dk ; tlf. 40 21 02 31) eller laboratoriefuldmægtig Dorte Meldrup (dm@aqua.dtu.dk ; tlf. 27 62 54 04).
Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.
Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.
DTU Aqua gennemfører forskning, rådgivning og uddannelse inden for bæredygtig udnyttelse af levende ressourcer i hav og ferskvand, akvatiske organismers biologi og økosystemers udvikling samt integrationen i økosystembaseret forvaltning. Instituttet dækker et bredt felt af naturvidenskabelige og tekniske kompetencer og har et omfattende samarbejde med andre danske og udenlandske forskningsinstitutioner. DTU Aqua har ca. 250 ansatte, hvoraf omkring en tredjedel er videnskabelige medarbejdere. Instituttet har arbejdspladser i Charlottenlund, Hirtshals, Mors og Silkeborg samt på havforskningsskibet DANA.
Danmarks Tekniske Universitet
DTU Aqua
Vejlsøvej 39
8600 Silkeborg
Ansøgningsfrist: 7. oktober 2022
Tiltrædelse: 1. februar 2023
Professor Einar Eg Nielsen
mail: een@aqua.dtu.dk
tlf.: 40 21 02 31
Laboratoriefuldmægtige Dorte Meldrup
mail: dm@aqua.dtu.dk
tlf.: 27 62 54 04
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar vision om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den vision lever den dag i dag. DTU har 12.900 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.