Ansøgningsfristen er udløbet

Økonomielev til Firtal


Skal du være vores nye kollega i team Finance i Firtal? Vi er på udkig efter en elev, der er klar på en stejl læringskurve i økonomiens do’s and dont’s.

Hvis du kan genkende dette, så er det dig vi leder efter!

  • Du er lidt af en perfektionist, da du har styr på alle detaljerne, og dermed også aftaler og deadlines. Struktur, rutiner og orden er din bedste ven. 
  • Du føler et enormt ansvar for alt du deltager i, og de opgaver du arbejder med, og det skal altid følges til dørs. 
  • Du elsker når en relation bliver dybere over tid, og du gør det nemt for andre at åbne op. Andre vil kalde dig imødekommende, flink og hjælpsom. 
  • Du kommer med god energi til dagen og glæder dig til at kaste dig over dine opgaver. 
  • Du er god til at arbejde henimod enighed blandt flere parter og det gælder for dig, at fællesskabets succes også er din succes. 
  • Du har behov for at beslutninger er baseret på fakta, da en mavefornemmelse sjældent slår gode data. Det giver dig grundighed og præcision, da tal og analyse falder dig let at finde rundt i. 
  • Du er meget nysgerrig, og forstår ikke altid når andre ikke finder ny viden og læring spændende. For dig åbner ny viden nemlig op for nye verdener og muligheder.

Om afdelingen og dine ansvarsområder:

Team Finance håndterer og administrerer Firtals økonomi og udgøres af en Finance Manager, en Financial Controller og en 2.års økonomielev.

Afdelingen er underlagt faste deadlines, der skal nås. Så fra den 1. - 10. hverdag i hver måned er der mest at se til, da foregående måned skal ‘lukkes’. Du vil indgå i et flow på lige fod med de andre i teamet. Det vil sige, at du får selvstændige opgaver, som du bliver ansvarlig for at komme i mål med, så teamet i fællesskab kan lukke månedens regnskab.

Teamet er småt og afhængige af hinandens arbejde, så samarbejdsforståelse, nysgerrighed og klar kommunikation er nøglekompetencer for at lykkes i stillingen. Derudover kræver arbejdsopgaverne en rutinepræget og ansvarlig tilgang, hvor flere opgaver og processer skal gentages dagligt.

Dine ansvarsområder:

  • Ansvar for Firtals små selskaber fra a-z.
  • Leverandørkontakt ved fakturahåndtering. 
  • Løbende bogføringsopgaver. 
  • Bankafstemninger.
  • Ad hoc opgaver i forbindelse med økonomiprojekter.

Hvad forventer vi af dig:

  • Du har færdiggjort en gymnasial uddannelse (STX, HHX, HF, EUX ELLER HTX). 
  • Du har gennemført en EUS, hvis du ikke har gået på HHX eller EUX (5 ugers grundforløb på kontorlinien). 
  • Du ønsker at læse specialiseringen ‘økonomi’ på hovedforløbet på Aarhus Business College.

Hvem er vi?

Firtal er en vækstorienteret 360 graders e-Commerce forretning, der til dagligt driver en række webshops, som blandt andet tæller Helsebixen.dk, Made4men.dk og Well.dk. Vi bevæger os i nichen inden for helseprodukter og skønhedsprodukter til både mænd og kvinder. Firtal er én stor familie, der har eksisteret siden 2007. I 2018 blev vi en sammenbragt én af slagsen, da vi blev en del af Matas koncernen.

Firtal udgøres af et sjovt og ambitiøst team, som opererer fra et dejligt kontor i Lystrup, nær Aarhus. Vores arbejdsmiljø kan karakteriseres som livligt og uformelt, og vi sætter en ære i at blive minimum 1 % bedre til det vi gør - hver dag!

Vi er stolte af vores værdier; Modighed, Ambitiøst fællesskab og Digital købmandskab, der danner grundlag for måden, hvorpå vi driver vores forretning. Lysten til at sætte nye standarder, uanset om de er personlige, sociale eller faglige, er drivkraften i vores organisation. Det betyder, at vi har mod til at være anderledes, stræber efter at hjælpe hinanden og drives af at give vores kunder den bedste købsoplevelse - alt imens vi har det sjovt.

Det er vigtigt for os, at alle bidrager til en arbejdskultur, hvor hver enkelt medarbejder trives og udvikler sig. Vi arbejder professionelt sammen, samtidig med, at vi også deltager i festlige og sjove aktiviteter, som vi arrangerer i fællesskab.

Desuden kvitterer vi med:

  • Et spændende og lærerigt arbejdsmiljø, hvor din udvikling og trivsel er i højsædet. 
  • En god forretningsforståelse, da du kommer til at få en bred samarbejdsflade med vores lager, kundeservice, indkøb og øvrige afdelinger. 
  • HK overenskomst - Pensionsordning, fritvalgslønkonto, feriefridage mm. 
  • Personalerabatter på egne webshops og i Matas-butikkerne. 
  • Faglige og sociale arrangementer i form af inspirationsoplæg, fredagsbarer, hyggelige events, sommerfest og julefrokost.

Praktisk information:

  • Tiltrædelse: Hurtigst muligt. Vi venter dog gerne på den rette! 
  •  Ansøgningsfrist: Løbende. 
  •  Ansættelse: 37 timer/ugen ekskl. frokost.

Det er kun ansøgninger, der sendes via linket i annoncen, der tages i betragtning!

Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning


Sted

Firtal Web A/S
Møgelhøj 8 
8520 Lystrup

Praktisk

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Tiltrædelse: Hurtigst muligt / Efter aftale

Kontakt

Laura Førster
lr@firtal.com



.

Hvem er vi?

Firtal er en vækstorienteret e-Commerce-forretning, der driver en række webshops: Helsebixen.dk, Signatura.dk, Made4Men.dk, Well.dk og Jalahelsekost.dk.

Vi lever af at sælge helse- og skønhedsprodukter til mænd og kvinder i alle aldre.

Firtal har eksisteret siden 2007, og i 2018 blev vi en del af Matas-koncernen. Firtal udgøres af et sjovt og ambitiøst team på 180 medarbejdere, som arbejder i Lystrup nær Aarhus. Vores arbejdsmiljø kan karakteriseres som livligt og uformelt, og vores mission er at blive 1% bedre - hver dag!

Vi driver vores forretning ud fra vores tre kerneværdier: Modig, Ambitiøst fællesskab og Digitalt købmandskab, og vi har en konstant lyst til at sætte nye standarder: personlige, sociale og faglige. Vi stræber efter en arbejdskultur, hvor hver enkelt medarbejder trives og udvikler sig hver dag.


Kom tættere på os!

() På lager
  Gem til senere

 ANNONCE

Elevportalen.dk / Future & Co

Store Kongensgade 81A
DK-1264 København K
CVR: 31584698

Få hjælp til jeres annoncering:

info@elevportalen.dk
Tlf.: 32 500 598

RSS FeedPersondatapolitikHandelsbetingelser

© 2025 IKKE AKTIVERET LICENS — Designed by DAN®