Ansøgningsfristen er udløbet

Finanselever søges hos Velliv


Bliv finanselev og få del i en verden af muligheder

Som finanselev i Velliv tager du hul på en spændende karriere inden for den finansielle sektor. Næste hold elever starter den 1. september 2023 – og det er nu, du skal sende din ansøgning.

”Et elevforløb hos Velliv er også et karriereforløb. Derfor er der rig mulighed for at stige i graderne, når du er færdig – eller for at udforske andre kompetenceområder,” siger afdelingsleder og elevansvarlig, Ditte Sandgreen Nørr.

Som finanselev får du en to-årig uddannelse, og du kan se frem til at:

  • lære en masse og få rum til at vokse med opgaverne
  • få et skræddersyet uddannelsesforløb med en god kombination af skole og praktik
  • kunne sparre med din mentor, kolleger og din afdelingsleder på daglig basis
  • blive en del af en arbejdsplads, hvor trivsel og et sundt arbejdsmiljø er i højsædet.
  • at have gode kort på hånden, når elever skal fastansættes.

Vi har både plads til dig, der ser det administrative område med kundekontakt som din fremtid – og dig, som er interesseret i at gå salgsvejen med fokus på kunderådgivning eller som er interesseret i at hjælpe vores kunder, når de bliver syge og får brug for deres forsikringer.

Kombination af skole og praktik

Finanselev-uddannelsen er tilrettelagt i samarbejde med Forsikringsakademiet, og du lærer om pension og livsforsikring samtidig med, at du får bred erfaring med finansielle forhold, kundeservice, kommunikation og fagligt samarbejde.

Uddannelsen er tilrettelagt som en god kombination af skole og praktik, og du får derfor rig mulighed for at prøve teorien fra skolen af i praksis på din arbejdsplads her i Velliv. Vi tager hånd om dig under hele uddannelsen og sørger blandt andet for at klæde dig grundigt på før hvert skoleforløb.

I Velliv bliver du en del af huset fra første dag, og du vil derfor opleve stor opbakning fra alle de kolleger, du lærer at kende undervejs. Du bliver guidet gennem hele forløbet og kommer i praktik i 2-3 afdelinger, hvor du får gode muligheder for at blive klogere på dine karrieremuligheder.

Du får base på vores hovedkontor i Ballerup i vores kundeserviceafdelinger og i vores rådgivningscenter, og når du går på skole, finder det oftest sted på NEXT i Ballerup.

Sådan ser dit opstartsforløb ud

Dit opstartsforløb består af intern undervisning, hvor du får grundlæggende viden om pension- og livsforsikring sammen med de øvrige elever i Velliv. Du kommer herefter rundt i 2-3 forskellige afdelinger, hvor du:

  • håndterer administrative opgaver. Det kan fx være sagsbehandling, hvor du sikrer, at kunden får det produkt, der ønskes i overensstemmelse med de gældende regler
  • har direkte kundekontakt og lærer at rådgive og hjælpe vores kunder over telefonen eller via mail
  • lærer at skadesbehandle og hjælpe kunder, der bliver syge og har brug for deres forsikring
  • deltager i interne kurser, så du bliver helt skarp på skattelovgivningen og kundebehovsafdækning.

Er du et match?

Der er flere veje ind til en elevplads i Velliv:

  • Du har en HHX, STX, HTX, EUX eller HF i hus – alternativt bliver du færdig til sommer.
  • Du er god til dansk og har matematik på minimum B-niveau.
  • Du har kendskab til Office-pakken, herunder særligt Word og Excel.
  • Du er god til at kommunikere på dansk og engelsk.

Det er desuden et stort plus, hvis du har en naturlig interesse for den finansielle sektor, og hvis du har haft et fritidsjob med kundekontakt eller har interesse eller viden inden for det sundhedsfaglige.

Det siger tidligere elever om forløbet

”Det bedste ved Vellivs elevforløb er tilrettelæggelsen af det hele. Vi bliver altid klædt godt på, inden vi skal tilbage til undervisning på finansuddannelsen. Og vi får derfor et stort forspring i forhold til vores medstuderende.” Emma, færdigudlært som finanselev sommeren 2022.

Hun fortsætter: ”Mine kolleger tager sig altid tid til at hjælpe mig, samtidig med at de giver mig plads til at kunne lære tingene selv. Derudover er der fokus på, at jeg får det hele med. Derfor har jeg løbende samtaler med den elevansvarlige og mine afdelingschefer. Jeg har kun rosende ord om Velliv og elevuddannelsen!”

De ekstra goder

Du får en fast grundløn som udgør ca. 19.000 kr. pr. måned det første år. Din løn vil blive reguleret efter overenskomstens regler. Herudover bliver du omfattet af Vellivs pensionsordning og sundhedsforsikring, inkl. tandforsikring, ligesom du får fleksible arbejdsforhold med mulighed for hjemmearbejdsdage, når du er kommet godt ind i tingene.

Klar til at starte din karriere hos os?

Vi holder samtaler løbende, så skynd dig at sende en ansøgning, hvori du beskriver, hvorfor vi skal ansætte lige netop dig. Ansøgningsfristen er den 31. januar 2023. Du søger via "Ansøg nu" knappen.

Har du spørgsmål til jobbet eller elevforløbet. Er du velkommen til at kontakte afdelingschef Ditte Nørr på ditte.norr@velliv.dk eller på mobil 30 31 54 77.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning


Sted

Velliv
Lautrupvang 10
2750 Ballerup

Praktisk

Ansøgningsfrist: 31. januar 2023
Tiltrædelse: 1. september 2023

Kontakt

Afdelingschef, Ditte Nørr
tlf.: 30 31 54 77
ditte.norr@velliv.dk

Mads Stevn Bjørklund 
tlf.: 61 22 75 17

Nina Højsgaard 
tlf.: 26 24 11 68



.

Om Velliv

Velliv tilbyder pensionsordninger til både private og virksomheder, og er med mere end 400.000 kunder Danmarks tredje største kommercielle pensionsselskab. Alle vores kunder er medejere af Velliv gennem deres automatiske medlemskab i Velliv Foreningen, der ejer pensionsselskabet. 

Som kundeejet selskab kan vi med 100% sikkerhed sige, at det handler om kunderne. Hos Velliv er vi mennesker, der hjælper mennesker, og med vores værdier Omsorg, Optimisme og Ordentlighed sørger vi for, at kunderne føler sig i gode hænder hos os, hjælper dem med at se løsninger og så gør vi altid tingene ordentligt.


Kom tættere på os!

() På lager
  Gem til senere

 ANNONCE

 ANNONCE

Elevportalen.dk / Future & Co

Store Kongensgade 81A
DK-1264 København K
CVR: 31584698

Få hjælp til jeres annoncering:

info@elevportalen.dk
Tlf.: 32 500 598

RSS FeedPersondatapolitikHandelsbetingelser

© 2025 IKKE AKTIVERET LICENS — Designed by DAN®