FREJA baner vejen! Vil du med på holdet?
Bliv speditørelev hos FREJA og få branchens bedste og dygtigste kolleger samt en hverdag med højt til loftet og masser af ansvar.
Vil du være med til noget stort? Så bliv kontorelev i Banedanmark
Banedanmark søger et nyt hold kontorelever med speciale inden for offentlig administration. Hvis du har lyst til en praktisk uddannelse, som giver gode jobmuligheder inden for administration, både i og udenfor Banedanmark, så er stillingen måske noget for dig.
Banedanmark ansætter hvert år mellem 15 og 20 nye kontorelever. Uddannelsen begynder den 1. september 2023 og vi tilbyder ansættelse primært i København og med få elevpladser i Ringsted. Begge vores lokationer ligger i nye og moderne bygninger placeret meget tæt på offentlig transport.
Banedanmark er en stor og alsidig arbejdsplads og et elevforløb hos os giver dig mulighed for at afklare hvilket fagområde, der interesserer lige netop dig. Med en uddannelse i Banedanmark vil du være godt klædt på til et job i både den offentlige og private sektor.
Uddannelsen forløber sig over to år, hvor du får mulighed for at fordybe dig i forskellige fagområder under din elevtid. Det kan f.eks. være i et stort konkret anlægsprojekt, i området der varetager drift og vedligehold af jernbanen eller i vores HR-afdeling. Under dit elevforløb, vil du blive placeret i to forskellige afdelinger af ét års varighed. På den måde får du muligheden for at få det bedste og mest alsidige kendskab til forskellige fagområder igennem din elevtid i Banedanmark. Du har desuden mulighed for at være i eksempelvis Ringsted det 1. år og i København det 2. år, dog har vi de fleste elevpladser i København.
Som elev, bliver du tilknyttet en elevvært, som hjælper dig godt ind i organisationen og i gang med dine nye arbejdsopgaver. Ligesom elevværten vil kunne være sparringspartner, når du eksempelvis skal vælge fagprøveemne på 2. år. Herudover bliver du en del af Banedanmarks elevnetværk, hvor du lærer de andre elever at kende, og du vil på den måde kunne sparre med både 1. og 2. års elever på tværs af vores mange afdelinger, hvilket mange af vores elever har glæde af.
Du kan læse mere om elevforløbet og møde nogle af vores tidligere elever her.
Du har bestået enten en EUX, en HHX, en 5 ugers EUS for studenter (STX, HTX eller HF) eller et grundforløb (påbegyndt før 1. august 2015), som giver adgang til kontoruddannelsen med specialet offentlig administration.
Du har formentlig haft et studie- eller fuldtidsjob og kender derfor til det at indgå i et arbejdsmæssigt fællesskab.
Herudover er vi på udkig efter personer, som er positive, opsøgende og selvstændige. Din elevvært og dine kolleger hjælper dig i gang med arbejdet, men det er også vigtigt, at du selv er nysgerrig på, hvilke opgaver du kan løse og hvilket ansvar, du kan få.
Derudover forventer vi, at du har et godt kendskab til MS Office-pakken.
Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlig Ansattes Organisationer og Organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK/STAT for ansættelse af kontorelever.
København:
Basislønnen for Hovedstad for kontorelever under 18 år udgør kr. 139.688,00 årligt og kr. 11.640,67 kr. månedligt
Basislønnen for Hovedstad for kontorelever under 25 år udgør kr. 175.176,00 årligt og kr. 14.598,00 månedligt. Hertil kommer pension.
Basislønnen for Hovedstad for kontorelever over 25 år udgør kr. 253.429,00 årligt og kr. 21.119,08 månedligt. Hertil kommer pension.
Ringsted:
Basislønnen for Provins for kontorelever under 18 år udgør kr. 139.830,00 årligt og kr. 11.652,50 månedligt.
Basislønnen for Provins for kontorelever under 25 år udgør kr. 175.176,00 årligt og kr. 14.598,00 månedligt. Hertil kommer pension.
Basislønnen for Provins for kontorelever over 25 år udgør kr. 250.837,00 årligt og kr. 20.903,08 månedligt. Hertil kommer pension.
Vil du vide mere om dét at være kontorelev i Banedanmark, er du velkommen til at kontakte vores elevkoordinatorer Kimie Rose Serup tlf. +45 24664562 eller Lene Vibe Nielsen på +45 91399784.
Send os en ansøgning, hvor du fortæller lidt mere om dig selv. Tag også gerne et kig på vores organisation og fortæl os lidt om hvilke afdelinger og lokation, du tror, er interessante for dig at arbejde i. Derudover får vi brug for et CV og dit seneste karakterblad. Er du over 25 år, skal vi bede dig om at vedlægge din realkompetencevurdering (RKV).
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler løbende.
For at søge stillingen klikker du på "Ansøg nu" knappen og følger instruktionerne.
Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning
Sted
Banedanmark
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København
Datoer
Ansøgningsfrist: 3. marts 2023
Tiltrædelse: 1. september 2023
Kontakt
Elevkoordinator, Lene Vibe Nielsen
+4591399784
lvni@bane.dk
Elevkoordinator, Kimie Rose Serup
+4524664562
krsu@bane.dk
Find vej
I Banedanmark skaber vi forudsætningen for, at hundredtusindvis af danskere hver dag kan tage toget, og transport af mange tusind tons gods.
Lige nu bygger vi en helt ny attraktiv, grøn jernbane, mens vi holder den gamle kørende. Vi sætter strøm til banen, så der kan køre klimavenlige tog. Vi indsætter nye, digitale signalsystemer og bygger en højhastighedsbane til Europa. Og vi styrer togtrafikken og informerer om den på stationernes skærme og højtalere på fjernbanen.
Banedanmark er en styrelse under Transportministeriet med mere end 2.500 medarbejdere. Hovedkontoret ligger på Carsten Niebuhrs Gade 43 i København, men vi har dygtige og dedikerede medarbejdere i hele landet.
Vil du også være med til noget stort?
Følg os, eller send en mail