Ansøgningsfristen er udløbet

Tandklinikassistentelev i Tandplejen, Lolland Kommune

Kan du se dig selv være en del af et engageret tandplejeteam, hvor du bliver klædt fagligt godt på gennem professionel oplæring i et trygt arbejdsmiljø? Så er det nu, du skal sende en ansøgning – for Tandplejen i Lolland Kommune, søger lige nu en tandklinikassistentelev til ansættelse pr. 1. september 2023. 

Om Tandplejen 

Vi er en velfungerende tandpleje med engagerede medarbejdere bestående af 6 tandlæger, 14 klinikassistenter, 1 overtandlæge, 1 sekretær, 1 specialtandlæge og 1 tandtekniker samt et antal eksterne konsulenter, der varetager narkosebehandling og kirurgi. 

Vi leverer tandpleje til Kommunens ca. 6700 børn og unge mellem 0-19 år og varetager desuden specialtandplejen for 130 borgere, hvoraf nogle er voksne borgere. 

Både i Maribo og Nakskov vil du møde glade, initiativrige og hjælpsomme kolleger, hvor børn skal føle sig trygge og i gode hænder. 

Vi tilbyder dig 

I Lolland Kommunes Tandpleje tilbyder vi et grundigt uddannelsesforløb, hvor du oplæres i alle fagets discipliner. Når du har opnået en vis rutine, sikrer vi også, at du stifter bekendtskab med arbejdet på en privat tandklinik. For at sikre, at du opnår alle forhold i din uddannelse, vil du skulle følge din egen plan.

Du vil få dit hoved forløb i Tandplejen på Sundhedscentret i Maribo, men du vil også en gang i mellem skulle køre til tandklinikken på Sundhedscentret i Nakskov. 

Elevtiden 

Uddannelsen som tandklinikassistent tager 2½-år. Den teoretiske del består af 3 skoleophold. Skoleopholdene afvikles på Teknisk Skole i Næstved, og uddannelsen afsluttes med et uddannelsesbevis. 

For at sikre kvaliteten i forløbet, er du under hele din uddannelse tilknyttet en uddannet klinikassistent, som vil råde og vejlede dig ved behov. 

For at blive Tandklinikassistentelev i Lolland Kommune, skal du have bestået eller forventer at bestå EUC grundforløb 1 og/eller 2. 

Derudover skal du: 

  • Være engageret, målrettet og have ambitioner, både på egne og organisationens vegne. 
  • Besidde viljen til samarbejde. 
  • Kunne arbejde selvstændigt, men også være nysgerrig på dine opgaver og se muligheder i stedet for begrænsninger. 
  • Være fleksibel med forståelse for den organisation du bliver en del af. 
  • Være klar til forandring i forhold til ændringer i arbejdsopgaver, da vi sætter stor pris på, at støtte og hjælpe hinanden på tværs af teamet. 
  • Have gode formuleringsevner – mundtligt såvel som skriftligt. 
  • Have en god fornemmelse og tålmodighed med børn. 

Er du over 25 år og har taget et af ovenstående forløb efter 1. august 2015, skal vi bede dig om at tilføje din realkompetencevurdering (RKV) som bilag til din ansøgning. 

Ansøgningsproces 

Ansøgningsfristen er søndag den 5. marts 2023. 

Samtaler forventes afholdt fredag den 17. marts 2023. 

Har du lyst til at vide mere om den ledige stilling? 

Har du lyst til at vide mere om den ledige stilling er du velkommen til at kontakte elevansvarlig Gitte Richter From, tlf. 30 54 13 80 - eller du kan læse mere på Lolland Kommunes hjemmeside (Lolland.dk)

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning


Sted

Lolland Kommune
Jernbanegade 7
4930 Maribo

Datoer

Ansøgningsfrist: 5. marts 2023
Tiltrædelse: hurtigst muligt

Kontakt

Elevansvarlige Gitte Richter From
(+45) 30 54 13 80



Find vej

.

En karriere i Lolland Kommune

Et arbejde i Lolland Kommune er et arbejde i en dynamisk organisation. Vi skal levere god service i dag, men samtidig forbereder vi os målrettet på en fremtid med ny teknologi og nye måder at løse opgaver på. 3.200 medarbejdere leverer hver dag professionel service til kommunens ca. 40.000 borgere. '

Som medarbejder i Lolland Kommune bliver du en del af en attraktiv arbejdsplads præget af dialog, åbenhed og nytænkning. Vi ser mangfoldighed som en ressource, og medarbejdernes idérigdom og forskellige kompetencer er afgørende for at skabe nye løsninger.

() På lager
  Gem til senere

 ANNONCE

Elevportalen.dk / Future & Co

Store Kongensgade 81A
DK-1264 København K
CVR: 31584698

Få hjælp til jeres annoncering:

info@elevportalen.dk
Tlf.: 32 500 598

RSS FeedPersondatapolitikHandelsbetingelser

© 2025 IKKE AKTIVERET LICENS — Designed by DAN®