I Schulstad får du ansvarsbevidste, imødekommende og professionelle kollegaer. Du vil møde nærvær og humor, uanset om du søger job i et af bagerierne, i distributionen, i administrationen eller i salg. Du ansættes lokalt i et godt forankret team, og du bliver samtidig en del af Lantmännen Unibake, som er en international bagerikoncern, der har hovedkontor i København.
Viggo Schulstad blev født i 1848 og var med til at udvikle den type surdej, man bager med i dag. Han var pionér. Det er vi stadig. Hvis du har fået appetit på mere, så går du en god og spændende tid i møde som vores nye kollega. Schulstad er markedsleder i Danmark, og vi har Business in mind and People at heart.
Trænger din rugbrødsmotor til ekstra påfyldning?
Alt vores Schulstad brød bages i Danmark, og det er det blevet i 140 år, så du kender helt sikkert vores fantastiske produkter som Signaturbrød Gilleleje, Levebrød mm.
Har du lyst til at være en del af vores interne salgsafdeling, der er rygraden i vores salgsorganisation, og som får det daglige samarbejde med de store detailhandelskæder til at fungere? Og har du lyst til at arbejde med nogle af de mest kendte brands inden for fødevarebranchen?
Vi søger en handelselev med speciale i salg til vores hovedkontor i Avedøre.
Som elev ser vi dig som ligeværdig kollega, som i samarbejde med Key Account Manager-assistenterne og de salgsansvarlige står for serviceringen af vores kunder i detailhandlen og foodservice.
Din opgaver er fx:
Du får en grundig introduktion til salgsområdet og en uddannelsesplan, som giver dig et billede af, hvad du skal lære under uddannelsen. Den endelige uddannelsesplan lægger vi i fællesskab, men du vil udover dine faste opgaver også snuse til opgaverne i vores marketing-, produktudvikling-, kvalitet- og logistikafdeling, så vi sikrer, at du får kendskab til hele vores værdikæde. Efter elevperioden har du fået kompetencer, der gør, at du kan søge job inden for handel fx som salgskoordinator, Key Account Manager assistent el.lign.
Vi arbejder i et miljø med fart, godt humør, samspil og høj servicegrad.
Du læser formentlig en EUD eller EUX (med de uddannelsesspecifikke fag inden for handel). Eller også har du afsluttet en HHX, STX, HF eller HTX (suppleret med op til 5 ugers tillægseksamen, EUS).
Måske har du lidt erhvervsarbejde fra et studiejob eller et sabbatår, men helt afgørende er det, at du sætter en ære i at have orden i tingene og har blik for både detaljer og helheden. Du er vild med koordinerende og struktureret arbejde, er servicemindet og evner at tage ejerskab for både rutineopgaver og de opgaver, der er helt nye for dig. Desuden forventer vi, at du er stærk i Office pakken, at du har god talforståelse og taler og skriver flydende dansk.
Vi lægger stor vægt på at give dig en god uddannelse, og vi forventer til gengæld, at du tager aktivt del i dagligdagen med det ansvar og opgaver, der passer til dit niveau og din udvikling. Vores kantine serverer hver dag lækker mad, som du for et mindre beløb kan købe din frokost fra, mens der er frisk frugt, te, kaffe og selvfølgelig brød i alle afskygninger tilgængeligt hele dagen. Du får en sundhedsforsikring, betalt mobil og internet og et fitnesscenter i kælderen.
Vi løber stærkt og har ambitiøse mål, men vi elsker mindst lige så meget at have en rar hverdag og fejre vores mange successer. Vi håber, du har lyst til at blive en del af holdet og glæder os til at modtage din ansøgning.
Vil du vide mere omkring jobbet som handelselv så kontakt Business Unit Manager Mette Starup Larsen på telefon +4531321747.
Samtaler afholdes løbende, så ansøg hellere i dag end i morgen. Vedhæft gerne karakterbevis hvis muligt.
Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning
Sted
Lantmännen Schulstad
Hammerholmen 21A
2650 Hvidovre
Datoer
Ansøgningsfrist: 19. marts 2023
Tiltrædelse: Efter aftale
Kontakt
Business Unit Manager, Mette Starup Larsen
(+45) 31 32 17 47
Find vej
Lantmännen Schulstad er en del af Lantmännen Unibake-koncernen. Vores brød sælges i detailhandelen og til restauranter, tankstationer og kantiner. Unibake har bagerier i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Baltikum, Polen, Belgien, Tyskland, Rusland, Storbritannien, Australien og USA.
Schulstad er markedsleder i Danmark og kendt for mærkerne: Signaturbrød, Det gode, Levebrød, Skovmand og Kornkammeret. Vi bager brød af friske råvarer, ofte med rigtig mange kerner, og altid uden stråforkortere og konserveringsmidler. Schulstad har lidt mere end 600 ansatte fordelt på terminaler og bagerier i Pandrup, Vejle og Avedøre.