FREJA baner vejen! Vil du med på holdet?

Bliv speditørelev hos FREJA og få branchens bedste og dygtigste kolleger samt en hverdag med højt til loftet og masser af ansvar.

Salgselev i Louis Nielsen

En salgsuddannelse hos Louis Nielsen handler om meget mere end salg.

Salgselev i Louis Nielsen

En salgsuddannelse hos Louis Nielsen handler om meget mere end salg.

Ansøgningsfristen er udløbet

Kontorelev søges til forløb i Studieadministrationen på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet samt International Staff Mobility (ISM) i Fællesadministrationen

Vil du gerne have en spændende uddannelse inden for offentlig administration og sagsbehandling? Og samtidigt være en del af en dynamisk arbejdsplads med fagligt dygtige og passionerede medarbejdere med fokus på bæredygtighed? Så er du måske en af vores nye kontorelever, som der ifølge traditionen er rift om efter endt uddannelse.

Københavns Universitet er en stor organisation og vi kan derfor tilbyde et alsidigt elevforløb, hvor du både vil arbejde centralt i International Staff Mobility (ISM) og på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet – i daglig tale SCIENCE. Vi søger pr. 1. september 2023 en kontorelev til en varieret kontoruddannelse med speciale i offentlig administration.

I dit første år indgår du på kontoret International Staff Mobility (ISM) på adressen Krystalgade 25 i de historiske bygninger ved Vor Frue Plads. ISM er er en sektion under HR i Fællesadministrationen, som understøtter den internationale forskermobilitet på KU. ISM rådgiver hver dag de internationale forskere og familier, der skal arbejde og opholde sig på KU om alt fra indrejse til Danmark, opholdsret, skat, pension, karrieremuligheder og meget mere. Vi arbejder ud fra et ønske om høj service, hvor der er plads til at tænke nyt og samarbejde bredt for at opnå succes. Du kan læse mere om ISM på vores hjemmeside.

I dit andet år vil du skulle arbejde i Studieadministrationen i SCIENCE Uddannelse på adressen Bülowsvej 17, Frederiksberg. Du vil blive en del af en god sektion, der har lang erfaring med at skabe et godt læringsmiljø for nye elever. Du vil få et solidt kendskab til flere studieadministrative opgaver og lære, hvordan vi arbejder med daglige tavlemøder, makkerskaber og høj trivsel. Vi lægger vægt på, at du hurtigt får dine egne arbejdsopgaver, som du kan arbejde selvstændigt med.

På SCIENCE forsker og underviser vi inden for mange spændende områder, der spænder lige fra mad, klima, miljø, natur og dyrevelfærd til IT, idræt, genetik og astrofysik. SCIENCE er organiseret i et fakultetssekretariat på Frederiksberg samt 12 institutter placeret centralt i København. Du kan læse mere om SCIENCE her.

Dine arbejdsopgaver som elev

Du vil prøve kræfter med mange forskellige opgaver såsom:

I ISM:

  • Svare på mails (boligsøgning, skoler i Danmark, mm.) på dansk og engelsk og sortere dem.
  • Orientere forskere, HR og sagsbehandlere om opholds- og arbejdstilladelser (O&A) og forskerskat.
  • Data registrering udarbejdelse af statistikker på relevante områder fx inden for UT-området.
  • Skrive referat og mødeforplejning.
  • Deltagelse i events for forskere og deres familie.

I studieadministrationen:

  • Deltage i eksamensafviklingen og servicere tilsyn og studerende.
  • Udstede beviser og diplomer til dimittender.
  • Servicere vores studerende i Studenterservice på mail og telefon.
  • Journalisere.
  • Referatskrivning og mødeplanlægning.
  • Kommunikation med studerende og ansatte på både dansk og engelsk.

Dine arbejdsopgaver vil både bestå af selvstændige opgaver, og opgaver som løses i teams. Du vil i løbet af din elevtid få ansvar, passende udfordringer og rig mulighed for at udvikle dine faglige og personlige kompetencer.

I begge enheder vil du være tilknyttet en oplæringsansvarlig, som også fungerer som din vejleder, og du vil få en bred kontaktflade med mange forskellige kollegaer og brugere – danske såvel som internationale. Derudover vil du blive en del af vores netværk for kontorelever, som mødes regelmæssigt.

Vores nye elev

Du bliver en del af en stor organisation med spændende og varierede arbejdsdage, hvor mange interesser skal tilgodeses, og brugere betjenes. Du vil i din elevtid opleve vores organisation fra flere forskellige vinkler, og derfor er det vigtigt, at du:

  • har en nysgerrig og reflekteret tilgang til hverdagen
  • har gode kommunikative evner på dansk og engelsk både skriftligt og mundtligt
  • er engageret og nyder at være serviceminded
  • er god til at skabe relationer samt omgås forskellige typer mennesker
  • er lærenem, grundig og detaljeorienteret i din opgaveløsning
  • er opsøgende i organisationen og har lyst til at sætte dit eget præg på uddannelsesforløbet
  • er bekvemt med at anvende IT samt Office pakken.

Uddannelsesmæssige krav

Du har bestået eller forventer at bestå EUX, HHX eller EUS rettet mod kontor, et 5 ugers kompetencegivende forløb for studenter (STX, HTX og HF) eller et grundforløb, som giver adgang til kontoruddannelsen med specialet offentlig administration, inden tiltrædelse den 1. september 2023.

I uddannelsesforløbet indgår 15 ugers skolegang på Niels Brock inkl. studietur til Bruxelles samt den afsluttende fagprøve.

Løn- og ansættelsesvilkår

Du bliver ansat efter løn- og ansættelsesvilkårene i Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S) og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK/Stat).

Ansøgning

Send din ansøgning sammen med CV og dokumentation for uddannelse via "Ansøg nu" knappen senest den 25. april 2023.

Er du fyldt 25 år inden grundforløbets start (EUX/EUS), skal du sende din realkompetencevurdering med din ansøgning.

Vi forventer at afholde 1. runde ansættelsessamtaler den 1. maj samt 2. runde ansættelsessamtaler den 4. maj.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til HR-konsulent Simone Blachman, Fakultetssekretariatet på telefon +45 35 32 51 17

Københavns Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning


Sted

Københavns Universitet
Bülowsvej 17
1870 Frederiksberg C

Datoer

Ansøgningsfrist: 25. april 2023
Tiltrædelse: 1. september 2023

Kontakt

HR-konsulent Simone Blachman
(+45) 35 32 51 17



Find vej

.

Om Københavns Universitet

Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.

() På lager
  Gem til senere

BUsINESS SUPPORT ELEV

DHL Aviation søger elev

The most international company in the world are looking for a new Business support apprentice to join our Business support team in our Hub located at Copenhagen Airport.

SALGSElever

Imerco søger 45 salgselever

Vil du lære alt om salg, design og isenkram? Hos Imerco får du et 2-årigt elevforløb, der veksler mellem skoleophold og uddannelse i en af vores mange Imerco butikker. 

elever

Bliv en del af et stærkt hold hos jem & fix

Bliver du motiveret af at være en del af et team hvor samarbejde og fælles succes vægtes højt? Søger du et sted hvor du kan få mulighed for at udvikle dig og vokse med opgaven? Så kan det være det er dig vi mangler som elev i jem & fix!

kontorelev

Bliv HR-kontorelev hos DHL Aviation

Would you like to be part of the continued success of DHL Aviation while learning about HR administration in a business with more than 500 employees, and developing as a person? Then we are looking for you!

Følg os, eller send en mail

RSS FeedPersondatapolitikHandelsbetingelser

© 2023 IKKE AKTIVERET LICENS — Designed by DAN®