Hos Knauf A/S i Hobro søger vi en økonomielev til vores Shared Service Center. Så hvis du er interesseret i at få en spændende økonomiuddannelse med praktisk erfaring, har vi måske elevpladsen til dig
Vi er en del af en international organisation, hvor vores Shared Service Center arbejder med økonomiopgaver for Knauf-selskaber i henholdsvis Danmark, Norge, Sverige og Finland. Du bliver, med reference til vores Regnskabschef, en del af et team bestående af fire dygtige medarbejdere, som alle er klar til at gå en ekstra mil for hinanden.
"Jeg fik en rigtig god velkomst og alle var vildt imødekommende og utrolig hjælpsomme. Det er fedt at arbejde et sted, hvor alle siger hej til alle, og hvor jeg som elev bliver set som en ligeværdig kollega, og ikke blot elev. Selv som elev har jeg stor frihed under ansvar, det er fedt at mærke at jeg bliver set som en vigtig del af teamet. Lige fra min opstart som elev, har jeg fået lov til at arbejde på egen hånd, uden at blive kontrolleret. Min leder har stor tiltro til, at jeg kan løse meget selv og hvis jeg får brug for hjælp, er der altid en kollega klar til at hjælpe.”
- Nuværende økonomielev
For at komme i betragtning til elevpladsen skal du være i gang med eller have bestået en EUX, EUS eller HHX-eksamen senest juni 2023. Du skal have flair for tal, et godt kendskab til IT og være vant til at arbejde med MS Office-pakken. Derudover forventer vi, at du er serviceorienteret, åben og ansvarsbevidst. Du er samtidig struktureret og kan lide at have flere bolde i luften på én gang.
Derudover er det vigtigt, at du brænder for at arbejde med store og små opgaver inden for økonomi, er udadvendt, initiativrig og ikke mindst nysgerrig på nye udfordringer. Du skal være god til dansk og engelsk i skrift og tale.
Vi forventer, at du vil kunne tiltræde 1. september 2023.
Vi gennemgår ansøgninger løbende, så hvis ovenstående har vagt din interesse opfordres du til at sende din ansøgning afsted allerede i dag og ikke senere end 10. august 2023.
Hvis du har spørgsmål vedrørende elevpladsen eller stillingsopslaget, er du velkommen til at kontakte vores Regnskabschef Mette Fogh Hansen på tlf. 20 66 69 90
Vi ser frem til at høre fra dig
Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning
Sted
Knauf A/S
Kløvermarksvej 6
9500 Hobro
Datoer
Ansøgningsfrist: 10. august 2023
Tiltrædelse: 1. september 2023
Kontakt
Regnskabschef, Mette Fogh Hansen
(+45) 20 66 69 90
Find vej
Som medarbejder i Knauf bliver du en del af en moderne familieejet virksomhed som har høj fokus på, at du udvikler dig og er engageret, så vi sammen kan skabe resultater og vinde i markedet.
”Hos Knauf er du en del af et større fællesskab, som strækker sig over afdelinger såvel som landegrænser. Du er med til at skabe resultater samtidig med, at du får lov at udvikle dine egne kompetencer. Hér arbejder vi henimod samme mål, hvilket sikrer teamånd og engagement.”
- Kundeservicemedarbejder
Knauf A/S er en dansk produktionsvirksomhed, som blev grundlagt tilbage i 1969 i Hobro. Vi er en stor familieejet virksomhed med hovedkontor i Iphofen.
Som en del af Knauf Group er vi en af verdens førende producenter inden for byggeindustrien. Vi kan levere mere end 75 % af komponenterne til et færdigt byggeri - fra byggeplader, til stålskelletter, facadekonstruktioner til spartelprodukter, gulvmasser og akutisklofter.
Med mere end 250 fabrikker fordelt i mere end 130 lande samt en medarbejderstab på mere end 40.000 medarbejdere globalt og en omsætning på 12,6 mia. € (i 2021), er der ingen tvivl om, at Knauf Group er en af de største spillere på markedet - både i Europa, USA, Sydamerika, Rusland, Africa, Asien og Australien.
Læs mere om Knauf og vores produkter her.