Ansøgningsfristen er udløbet

Bliv Revisortrainee ved Sønderjyllands Revision

Bliv revisortrainee i et stærkt team, hvor vi arbejder tæt sammen med vores kunder ved at være engagerede, tilgængelige, nærværende og ikke mindst skabe tryghed. Vi søger en trainee med opstart allerede pr. 1. september.

Opgaver som trainee

Vi kan allerede nu fortælle dig, at en revisor ikke tilbringer hele dagen med hovedet begravet i et Excel-ark. Revisorfaget handler i høj grad om mennesker, da vi er i tæt dialog med vores kunder for at løse deres udfordringer, og det kommer du naturligvis også til at være. 

Lige fra start får du dine egne opgaver med hjælp og sparring fra din tilknyttede mentor. Du får et hav af spændende opgaver, der er tilpasset netop dig, så vi er sikre på, at du bliver udfordret og udvikler din faglighed. Dine opgaver ændrer sig i løbet af din uddannelse, efterhånden som du får mere erfaring. Du kommer til at arbejde med bogføring og regnskaber, men også lagerkontrol og revision hos kunderne.

Kompetencer

Du kommer med et brændende ønske om at arbejde med både tal og mennesker, og har måske netop afsluttet HHX, STX, HTX, finansøkonom eller financial controller. Måske du har en anden relevant uddannelsesbaggrund indenfor økonomi og tal? Vi ser først og fremmest mulighederne i dig og dine kompetencer. 

Vi forventer desuden som minimum, at du 

  • har gode formuleringsevner mundtligt og skriftligt på dansk 
  • engagerer dig i din uddannelse og læring 
  • er ansvarsbevidst, respektfuld og ambitiøs 
  • er social og nærværende 
  • er servicemindet og har en naturlig interesse i at hjælpe kunder såvel som kolleger

Du tilbydes

Som medarbejder hos Sønderjyllands Revision tilbydes du en spændende og afvekslende hverdag, hvor du selv kan være med til at præge indholdet af arbejdsopgaverne. Du bliver en del af en sund kultur, hvor der er fokus på work-life-balance og et inspirerende arbejdsmiljø med stor selvstændighed og ansvar - til gavn for både medarbejdere og kunder. Uddannelseskulturen er stærk, så du går ikke i stå i din faglige udvikling. Vores kontorer i Aabenraa, Padborg og Sønderborg giver et internationalt udsyn og udfordrende opgaver. Udover løn og pension under din uddannelse, tilbydes du en lang række medarbejderfordele som f.eks. en aktiv personaleforening, frokostordning, sundhedsforsikring, massageordning etc.

Ansøgning

Vil du høre mere eller har du spørgsmål til hverdagen som trainee hos Sønderjyllands Revision, er du velkommen til at kontakte HR Chef, Tanja Thuesen, tlf. 73 33 12 71, eller på e-mail tth@sr.dk

Send gerne ansøgningen allerede i dag og husk at vedhæfte dit CV og eksamensbevis - eller seneste karakterer.


Sted

Sønderjyllands Revision
Padborg, Sønderborg og Aabenraa

Datoer

Ansøgningsfrist: 20. august 2023
Tiltrædelse: snarest muligt

Kontakt

HR Chef Tanja Thuesen
73 33 12 71
ibm@sr.dk



Lær os bedre at kende


Med udvikling når vi længst

Hos Sønderjyllands Revision finder du et inspirerende arbejdsmiljø med et hold af medarbejdere, der besidder en stor grad af selvstændighed og ansvar. Vi lægger vægt på, at du løbende udvikler dine kompetencer til gavn for både dig selv og vores kunder. Hos os deltager alle i uddannelse af trainees og praktikanter – det ser vi nemlig som en fælles opgave. Det, mener vi, giver en sjovere og mere spændende arbejdsdag.

Nærvær og det gode arbejdsliv 

Vi går ikke på kompromis med det gode arbejdsliv – her er plads til et liv udenfor arbejdet – og når du er på arbejde, er godt kollegaskab vigtigt. Det kræver nærvær. Det handler om at turde spørge og lytte til hinanden, så vi sammen finder den bedste løsning.
() På lager
  Gem til senere

 ANNONCE

Elevportalen.dk / Future & Co

Store Kongensgade 81A
DK-1264 København K
CVR: 31584698

Få hjælp til jeres annoncering:

info@elevportalen.dk
Tlf.: 32 500 598

RSS FeedPersondatapolitikHandelsbetingelser

© 2025 IKKE AKTIVERET LICENS — Designed by DAN®