Ansøgningsfristen er udløbet

Kontorelev med speciale i økonomi

Til DANÆG Holding koncernens hovedkontor i Christiansfeld søges en engageret og selvstændig elev til den 2-årige kontoruddannelse med speciale i økonomi. Du indgår i koncernens Financial Shared Service funktion, som har til opgave at sikre, at alle økonomiske transaktioner i koncernens selskaber gennemføres præcist og i overensstemmelse med koncernens retningslinjer.

Vi forventer af dig, at du:

  • har et godt kendskab til IT og er vant til at arbejde med MS Office pakken
  • har flair for tal og økonomiske sammenhænge
  • er kendetegnet af et højt engagement, stor fleksibilitet og en positiv indstilling til dine omgivelser
  • er åben, udadvendt og kan lide udfordringer
  • er ansvarsbevidst og tager ejerskab for dine arbejdsopgaver
  • har en professionel indstilling til deadlines, og forstår at prioritere, når det brænder på
  • værdsætter og bidrager til en god atmosfære og et godt humør
  • behersker dansk og engelsk såvel mundtligt som skriftligt og kendskab til svensk vil være en fordel, men ikke et krav

Uddannelseskrav:

EUX og HHX-elever har direkte adgang til elevpladsen. STX, HTX, HF med 5 ugers EUD-S med korrekt fagretning HG2, EUD og HG elever med adgang til korrekt fagretning kan også søge pladsen.

Vi tilbyder dig:

  • en alsidig uddannelse i vores Financial Shared Service funktion, hvor du får mulighed for at arbejde med alle områder i en økonomifunktion
  • en selvstændig og spændende elevstilling
  • en flad og uformel organisation med en god omgangstone og fuld fart på
  • attraktive ansættelsesforhold, herunder frokostordning, pension og sundhedsforsikring

Opstart hurtigst muligt. Vi holder løbende samtaler, men venter gerne på den rette.

Vi glæder os til at byde dig velkommen snarest muligt, så send straks din ansøgning og CV via "Ansøg nu"-knappen. Bemærk venligst, at ansøgningerne behandles løbende. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Regnskabschef Nicolaj Schiermer på tlf. 7326 1637.

Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning


Sted

Danæg Holding A/S
Danægvej 1
6070 Christiansfeld

Praktisk

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Tiltrædelse: Hurtigst muligt

Kontakt

Regnskabschef, Nicolaj Schiermer
tlf.: 73 26 16 37




.

Om Danæg Holding A/S

DANÆG er en nordisk koncern med fokus på æg. Selskabet er ejet 50 % af producenter i Danmark og Sverige, samt 50 % af DLG. Gennem mere end 127 år har virksomheden været førende og specialiseret sig i skalæg og en lang række forskellige forædlede ægprodukter, herunder flydende æg, langæg, pulver, m.m. DANÆG koncernen omfatter DANÆG A/S i Christiansfeld, DANÆG Products A/S i Roskilde samt Kronägg AB og Källbergs Industri AB i Sverige og Munax OY i Finland. Hovedkontoret er beliggende i Christiansfeld tæt på Kolding. Koncernen har i dag ca. 350 medarbejdere og omsætter årligt for ca. 1,7 mia. DKK. Hovedmarkedet er Norden, men koncernen sælger i stigende grad også sine produkter til udlandet, hvor man i dag eksporterer til ca. 50 lande i hele verden.

() På lager
  Gem til senere

 ANNONCE

Elevportalen.dk / Future & Co

Store Kongensgade 81A
DK-1264 København K
CVR: 31584698

Få hjælp til jeres annoncering:

info@elevportalen.dk
Tlf.: 32 500 598

RSS FeedPersondatapolitikHandelsbetingelser

© 2025 IKKE AKTIVERET LICENS — Designed by DAN®