Ansøgningsfristen er udløbet

Speditørelev DACHSER Hvidovre

Vil du være med til at sætte dit præg på fremtiden inden for spedition? Vil du have en uddannelse, hvor du får rig mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt? Så bliv elev hos DACHSER, og start din karriere i transportbranchen.

Jobbet

Spedition er meget mere end transport af varer fra A til B. Som speditørelev hos vores afdeling for vejtransport eller sø- og luftfragt i Hvidovre vil du komme til at prøve kræfter med mange forskellige arbejdsopgaver inden for spedition. Du vil hurtigt få ansvar og indgå i vores teams på lige fod med dine kollegaer, mens du lærer vores forretning og systemer at kende ved at komme rundt i forskellige afdelinger af enten vejtransport eller sø- og luftfragt og arbejde tæt sammen med kollegaer, kunder og leverandører i ind- og udland.

Elevuddannelsen tager to år; du veksler mellem undervisning på RHS i Roskilde (10 uger) og speditionsarbejde hos os. For at blive optaget på elevuddannelsen kræver det, at du har færdiggjort EUX, HHX, logistikøkonom eller lignende med gode karakterer. Uddannelsen sigter på, at du kan fortsætte samarbejdet med os efter endt uddannelse.

”Som elev kommer man rundt i de forskellige afdelinger i løbet af elevtiden – det er givende socialt, fordi man lærer kollegaer fra hele kontoret at kende. DACHSER er ikke bange for at give eleverne ansvar, men man skal selv ville det.” – Justin Schweitzer, nyudlært elev ved DACHSER i 2023.

Hvem er du?

Vi leder efter dig, der er nysgerrig efter at lære. Til gengæld sørger vi for et stærkt sammentømret team og et rart arbejdsmiljø, hvor spørgsmål altid er velkomne, og hvor vi kan vende weekendplaner og nye toldregler i samme åndedrag.

”Alle elever går til frokost sammen. Det giver et godt sammenhold, og man kan sparre med nogen, der sidder i samme situation som én selv.” – Nicoline Larsen, nyudlært elev ved DACHSER i 2023.

Som person er du positiv og trives godt i en afvekslende hverdag med mange forskellige opgaver, men er også bevidst om, at rutineopgaver er en del af hverdagen. Du vil dagligt møde mange forskellige mennesker, kulturer og sprog, så det er vigtigt, at du er god til engelsk – og kan du flere sprog, er det et plus. Du er digitalt skarp og føler dig godt hjemme i Office-pakken.

Vi tilbyder

Vi tilbyder et spændende job med gode kolleger, der værdsætter et godt og humørfyldt arbejdsmiljø, løn efter overenskomst, frihed under ansvar og mulighed for udstationering.

”Det er også det spændende ved at være speditør at komme ud at arbejde ude i verden. På min udstationering i Malsch til sidst i elevtiden fik jeg et virkelig godt perspektiv på, hvordan vores stykgodsnetværk virker.”– Simon Stecher, Forwarder European Logistics Hvidovre.

Send os dit CV og svar på vores spørgsmål

Vi har ikke brug for din ansøgning. Svar i stedet på nogle spørgsmål om, hvorfor du gerne vil tage speditøruddannelsen og hvorfor det lige præcis skal være hos DACHSER. Vi ser frem til at høre fra dig.

Hvis du har spørgsmål, kan du fange vores elevansvarlige Outbound Manager, Magnus Madsen, på tlf. +45 5159 7781. Mød dine kollegaer og få mere at vide om livet som speditørelev hos DACHSER eller læs mere om uddannelsen på www.blivspeditør.dk.

Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning


Sted

DACHSER A/S
Helseholmen 11
2650 Hvidovre

Datoer

Ansøgningsfrist: 14. januar 2024
Tiltrædelse: Hurtigst muligt

Kontakt

Outbound Manager, Magnus Nødskov Madsen
(+45) 36 34 77 81 / (+45) 51 59 77 81
magnus.madsen@dachser.com



Find vej

.

Hér kan du læse om Simons elevtid og fagprøve hos DACHSER.

DACHSER er en familieejet virksomhed, der tilbyder transportlogistik, lagerservices og kundespecifikke services. Et finmasket transportnetværk – både i Europa og i resten af verden – og fuldstændigt integrerede it-systemer giver intelligente logistikløsninger rundtom i verden.

() På lager
  Gem til senere

 ANNONCE

Elevportalen.dk / Future & Co

Store Kongensgade 81A
DK-1264 København K
CVR: 31584698

Få hjælp til jeres annoncering:

info@elevportalen.dk
Tlf.: 32 500 598

RSS FeedPersondatapolitikHandelsbetingelser

© 2025 IKKE AKTIVERET LICENS — Designed by DAN®