FREJA baner vejen! Vil du med på holdet?

Bliv speditørelev hos FREJA og få branchens bedste og dygtigste kolleger samt en hverdag med højt til loftet og masser af ansvar.

ANNONCE

ANNONCE

ANNONCE

ANNONCE

ANNONCE

ANNONCE

Ansøgningsfristen er udløbet

Jysk Rejsebureau søger administrationselev

Jysk Rejsebureau søger lige nu en kontorelev med speciale i administration.

Hos Jysk Rejsebureau opbygger vi hver enkelt rejse fra bunden - helt efter vores kunders ønsker. Vi arbejder efter princippet ’bedste mand til jobbet’, som betyder at alle kundehenvendelser altid bliver behandlet af en rejsekonsulent som er ekspert i det land kunden ønsker at rejse til. Det er derfor vigtigt at vi hurtigt kan afdække kundernes behov og møde dem der hvor de er, så vi kan yde den bedste rådgivning og service overfor vores kunder.

Vi har derfor brug for en dygtig administrationselev, der brænder for kundekontakt og service, og som kan servicere både vores kunder og vores rejsekonsulenter. Du vil være den kunderne vil møde først når de henvender sig på telefonen og din primære opgave vil være at modtage kunderne pr. telefon og dernæst sende dem videre til rette rejsekonsulent. Du vil som elev hos os tilmed få mange forskelligartede administrative opgaver, som vil være med til at understøtte rejsekonsulenternes arbejde.

Alt sammen selvfølgelig med support og sparring fra dine dygtige og rejseglade kolleger.

Så hvis du kan se dig selv i en elevstilling i et livligt rejsehus, hvor alt hvad du laver, er med til at støtte op om vores mål om, at kunden altid er i fokus, så læs straks videre...

Arbejdsopgaver:

  • Første mand/kvinde til at tage telefonen og hjælpe kunder og kollegaer
  • Ad hoc rejsespørgsmål fra kunderne – om f.eks. visumregler, vaccinationer, pakkelister, bagageregler mv.
  • Administrative ad hoc-opgaver. F.eks. at assistere med udarbejdelse af visum, kvalitetssikring samt forskellige koordineringsopgaver
  • Håndtering af flyændringer samt backup opgaver og meget mere

Personlige kvalifikationer:

  • Du er struktureret og god til at bevare overblikket – også når det går stærkt
  • Du er fleksibel og kan lave om på arbejdsrutiner og påtage dig nye opgaver når det er nødvendigt
  • Du har masser af gå-på-mod og er engageret i det du laver
  • Du er nysgerrig og har viljen til at lære nyt
  • Du er generelt positivt indstillet - også når du møder udfordringer
  • Du har en vis portion eventyrlyst og kan se dig selv i et dynamisk rejsehus

Uddannelse

For at kunne søge en elevplads hos Jysk Rejsebureau skal du have en EUX Business med retningen kontor eller en HHX. Det kan også være at du har en STX, HTX eller HF der er suppleret med et 5-ugers EUD-s forløb – også med retningen kontor. Du taler og skriver flydende dansk og er også god til engelsk både i skrift og tale. Det er desuden en fordel, hvis du har kendskab til office-pakken.

Karrieremulighed

En elevuddannelse hos Jysk Rejsebureau er med henblik på en fastansættelse efter endt uddannelse. På sigt er der mulighed for at få flere ansvarsområder i takt med at du udvikler dine personlige og faglige kompetencer. For den rette kandidat kan det også sagtens være et springbræt til andre roller i organisationen.

Den Jyske ånd

Når du starter hos os, kan du forvente et uformelt arbejdsmiljø. Det er lidt af en livsstil at være i Jysk Rejsebureau og i rejsebranchen. Der er altid en livlig summen af rejsesnak og planlægning af den næste rejse, så hvis du ikke allerede har rejsefeber inden du starter, så får du det helt sikkert.

Vi arbejder målrettet ud fra vores 6 værdier: professionelle, empatiske, holdspillere, målrettede, uformelle og eventyrlystne - du kan selvfølgelig se dig selv bidrage positivt til de værdier.

Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18. februar 2024, men vi forbeholder os retten til at tage opslaget ned, når vi har fundet den rette kandidat.

Send os dit CV via "Ansøg nu" knappen.

Har du spørgsmål eller vil du høre mere, er du meget velkommen til at kontakte Peter Andersen på tlf 86 20 77 87.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning


Sted

Jysk Rejseburea
Skt. Olufs Gade 2-4
8000 Aarhus 

Datoer

Ansøgningsfrist: 18. februar 2024
Tiltrædelse: 9. april 2024

Kontakt

Peter Andersen
(+45) 86 20 77 87



Find vej

.

JOB HOS JYSK REJSEBUREAU

I Jysk Rejsebureau har vi fokus på personlig og faglig udvikling. Vi arbejder målrettet med kompetenceopbygning hos den enkelte medarbejder. Vi støtter og opfordrer til uddannelse og kurser, som kan tilføre ny viden og kompetencer i forhold til nuværende eller kommende arbejdsområder, og så faciliterer vi muligheden for - og opfordrer selvfølgelig også til - rejseaktivitet i hele verden i forbindelse med din stilling.

() På lager
  Gem til senere

 ANNONCE

 ANNONCE

Følg ELEVPORTALEN.DK

RSS FeedPersondatapolitikHandelsbetingelser

© 2024 IKKE AKTIVERET LICENS — Designed by DAN®