Handelselever med speciale i salg
Går du med en drøm om at udfolde dit potentiale inden for salg? Er du energisk, udadvendt og klar på udfordringer? Så er det nu, at du skal gribe chancen!
Vi leder efter to initiativrige og ansvarsbevidste handelselever til vores afdeling enten i Aalborg, Greve, Odense, Silkeborg eller Taulov med opstart d. 1. september 2024.
Hvorfor skal du vælge os? Vi udvikler talenter
Tibnor er Nordens største stålgrossist med ca. 1.000 ansatte i syv lande. Som datterselskab af SSAB, der opererer i over 50 lande, er vi en del af en global familie. Vi tilbyder ikke kun et job – vi åbner døren til en spændende rejse med mange personlige og faglige udviklingsmuligheder, en varieret hverdag samt et åbent og fedt arbejdsmiljø, hvor der er et fantastisk sammenhold. Som elev hos Tibnor bliver du en nøglespiller i salgsteamet. Du får en unik mulighed for at sælge tonsvis af stål til både danske og internationale kunder i tæt samarbejde med erfarne og dygtige kolleger, der er specialister i branchen. Vi har god erfaring og succes med at uddanne dygtige og talentfulde elever, og størstedelen fortsætter deres karriere i Tibnor efter endt uddannelse.
Du får et bredt kendskab til salgsområdet med opgaver som:
- Telefonbetjening af kunder, herunder ordremodtagelse, håndtering af problemstillinger mv.
- Vejledning af kunder omkring materialer og kvaliteter
- Udarbejdelse af tilbud, herefter opfølgning og opsøgende salg via telefonen
- Varebestilling/indkøb fra hele Europa
- Leverandørkontakt, herunder forhandling af priser mv.
Om uddannelsen - sådan bliver du en nøglespiller i (stål)salg
Som elev hos Tibnor får du en praktisk handelsuddannelse med speciale i salg og brancheretningen stål. Du vil være på kontoret og have telefonisk kontakt med kunder, leverandører og indkøbere, udekørende sælgere m.fl.. Derudover får du en DISC-analyse, og lærer hvordan du bedst samarbejder med kunder og kolleger. Det er en praktisk erhvervsuddannelse, og du får løn under hele uddannelsen.
Uddannelsen varer to år, hvor du bl.a. vil deltage i interne produktkurser og besøge kunder og leverandører sammen med vores andre elever og specialister. I løbet af de to år er du/I på skoleophold i 8-10 uger på Business College Syd (Mommark), og uddannelsen afsluttes med en skriftlig fagprøve som forsvares i en mundtlig eksamen. Har du mod på at hæve niveauet under din uddannelse, kan du tage enkeltfag på akademiniveau, gå til eksamen og derved opnå ECTS-point.
Vores forventninger til dig
Det er vigtigt, at du er udadvendt, tager intiativ og er klar på udfordringer. Du skal have lyst til tage ansvar, at gøre en forskel og yde den bedste kundeservice hver dag. Du skal kunne kommunikere på engelsk, og du skal have gennemført og bestået et af følgende skoleforløb:
- HG / EUD (GF2) / EUX (det studiekompetencegivende forløb) eller
- HHX eller
- HTX, STX eller HF suppleret med et 5 ugers EUS5 forløb fra Handelsskolen
Hvis du er 25 år eller derover skal du have en realkompetencevurdering.
Søg nu og kickstart din karriere i Tibnor
Send din ansøgning og CV hurtigst muligt (senest 1. marts 2024) og husk at oplyse i hvilken by, du søger stillingen.
Vi vil løbende vurdere ansøgerne til stillingen, og finder vi den rette kandidat, vil stillingsopslaget blive lukket.
Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte vores interne salgschef, Allan Mølgaard, på tlf.: 22 74 98 35.
Du kan lære mere om os på vores hjemmeside www.tibnor.dk og ved at se vores profilvideo nedenfor:
Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning
Sted
Tibnor A/S
Vi søger til vores lokationer i Aalborg, Greve, Odense, Silkeborg og Taulov.
Datoer
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt og senest 1. marts 2024
Tiltrædelse: 1. september 2024
Kontakt
Salgschef Allan Mølgaard
(+45) 22 74 98 35
Find vej
.