Vil du være med til at udvikle, planlægge og afholde små og store events for vores medlemmer? - Så er du måske IDA's nye eventkoordinatorelev
I IDA søger vi en eventkoordinatorelev, som kan starte hos os 1. september 2024. IDA er Danmarks største faglige fællesskab for ingeniører, it- og naturvidenskabeligt uddannede. Med mere end 150.000 medlemmer har vi adgang til de nødvendige redskaber for at håndtere fremtidens komplekse opgaver.
Som en del af teamet i IDAs studieområde, vil du være med til at støtte op om og realisere arrangementer for vores 38.000 studiemedlemmer landet over. Vi afholdt i 2023 knap 400 events, over hele landet og havde ca. 25.000 deltagere.
Vi tilbyder en bred vifte af aktiviteter, fra informative online seminarer om akademiske emner og personlig økonomi til begivenheder såsom klatring og sejlture. Dine opgaver bliver at udvikle og tage ejerskab for dine egne events, fysiske som online, og derudover skal du understøtte vores frivilliges portefølje af arrangementer.
I Faglighed & Frivillighed udvikler, planlægger og gennemfører vi alle former for events – fra mindre gå hjem-møder til store konferencer og messer. Alle vores events har et fagligt omdrejningspunkt indenfor ingeniør-, IT- og naturvidenskabelige emner, og vi har mange af dem, så du kommer ikke til at kede dig!
Du vil arbejde sammen med vores Conference Manager og øvrige udviklere og få mulighed for at prøve kræfter med alle aspekter af eventplanlægningen, ligesom du vil få ansvar for dine egne events.
Stillingen
Som eventkoordinator elev, kommer du til at lære og beskæftige dig med mange forskelligartede opgaver som:
Over de kommende to år vil du møde forskelligartede opgaver, som bidrager til din faglige udvikling.
Vi forventer, at du
Vi arbejder i et åbent kontorlandskab i lyse lokaler på Kalvebod Brygge med udsigt til vandet, men med mulighed for at fortrække til mindre kontorer ad hoc. Vi arbejder "fri af tid og fri af sted", og du får mulighed for selv at tilrettelægge din arbejdstid i det omfang, opgaverne tillader det. Vi arbejder i en uformel tone, og vi sætter stor pris på at have det sjovt, også med andre afdelinger i huset. Vi sørger naturligvis for et godt introduktionsforløb og en individuel elevplan til dig. Du vil få faste elevansvarlige/sparringspartnere, som støtter dig i din udvikling gennem hele elevforløbet. Vi er i 2023 blevet kåret som årets elevplads af HK.
Er du interesseret?
Er du interesseret i stillingen, skal vi snarest muligt og senest den 14. februar 2024 modtage din ansøgning, dit CV og dine karakterer. For at sikre en upartisk og retfærdig vurderingsproces, beder vi dig venligst om at udelade et billede fra dit CV. Vi indkalder til samtaler efter ansøgningsfristens udløb.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte elevansvarlig:
Anne Dalgaard, telefon: 3318 4634
Hos IDA repræsenterer vi en bred vifte af mennesker, fra studerende til professionelle med værdifuld erfaringsbaggrund, inklusive dem der har oplevet mobiltelefonens og internettets opstart. Vi inviterer ansøgere af enhver baggrund til at ansøge om stillingen, uafhængigt af alder, kønsidentitet, tro eller etnicitet
Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning
Sted
Ingeniørforeningen IDA
Kalvebod Brygge 31-33
1780 København V
Datoer
Ansøgningsfrist: 14. februar 2024
Tiltrædelse: 1. september 2024
Kontakt
Anne Dalgaard
(+45) 33 18 46 34
Find vej
Vi er ca. 350 medarbejdere i IDA. Vi yder kompetent rådgivning og sparring for IDAs over 150.000 medlemmer. Dermed er vi med til at sikre de bedst mulige vilkår på arbejdsmarkedet for ingeniører og andre højtuddannede med teknisk og naturvidenskabelig baggrund.
Et af IDAs stærkeste kort er de mange netværk, medlemmerne kan benytte sig af. Vi arbejder med servicering og udvikling af IDAs fagtekniske selskaber og udvalg, herunder netværksmøder, sociale og kulturelle arrangementer, fagtekniske kurser, personligt udviklende kurser og konferencer.