Spændende karriere inden for offentlig administration – bliv kontorelev
Hos os får du en elevplads, hvor du får rig mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt, og hvor du i tæt samarbejde med kolleger får lov at prøve kræfter med mange forskellige opgaver. Hvis det lyder spændende, så er det muligvis dig vi søger.
Din arbejdsdag er en god blanding af nye udfordringer, og rutineprægede arbejdsopgaver.
Din uddannelse vil veksle mellem teoretisk undervisning på Niels Brock i indre by og praktikophold på rådhuset i hjertet af Frederiksberg. Du får mulighed for at vælge specialefag som ekstra valgfag til din uddannelse, i alt op til 4 uger samt en 4-dages studietur til Bruxelles.
Som kommune er det vigtigt for os, at vi møder både borgere og kollegaer med positiv og åben tilgang. Vi går langt for at løse de problemer borgerne henvender sig med, og vi tager ansvar for at opgaven bliver fulgt helt til dørs. Vi forventer samme indstilling hos dig.
Vores elever møder ofte Frederiksbergs borgere – enten fysisk, på telefonen eller på skrift. For at sikre et højt niveau af service er det vigtigt at du skriver og taler dansk.
Du vil møde en del nye it-systemer. Vi skal nok lære dig grundigt op, men det er vigtigt at du er villig til at kaste dig ud i det nye og tage imod oplæringen.
Hvis du er fyldt 25 år inden grundforløbets start, skal du også have en realkompetencevurdering.
Er du mellem 18 og 24 år, er månedslønnen det første år ca. 15.800 kr. og det andet år ca. 16.600 kr. For voksenelever over 25 år er månedslønnen ca. 23.900 kr.
Frist for ansøgning er 10. marts 2024 og samtaler forventes afholdt i uge 12 og 14.
Så kan du læse mere om uddannelsen på: https://www.frederiksberg.dk/kommunen/job-i-kommunen/elevuddannelser eller ringe til uddannelsesansvarlig Bente Pedersen på telefon 38 21 22 82
Du kan også ringe eller skrive til en af vores nuværende elever og høre om elevtiden hos os.
Cecilia på telefon 3821 2157, mail ceet01@frederiksberg.dk eller Michala på tlf. 3821 2265, mail miko07@frederiksberg.dk (Michala dog kun til 1/3)
Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning
Sted
Frederiksberg Kommune
Smallegade 1
2000 Frederiksberg
Datoer
Ansøgningsfrist: 10. marts 2024
Tiltrædelse: 1. september 2024
Kontakt
Bente Pedersen
(+45) 38 21 22 82
Find vej
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.