Vi har travlt og udvider forretningen, og derfor søger KROMANN advokatfirma en advokatsekretærelev til vores kontor i Aarhus centrum. Tiltrædelse snarest muligt, men senest 1. august 2024.
KROMANN advokatfirma behandler sager om bl.a. familieret, arveret, børnesager og strafferet. Få yderligere oplysninger om virksomheden på www.advokatkromann.dk
Der er tale om en fuldtidsstilling til udførelse af advokatsekretæropgaver i nært samarbejde med kontorets jurister og øvrige sekretærer. Arbejdet vil primært bestå i arbejdsopgaver inden for familie- og arveretlige område, men vil også være beskæftigelse i forhold til kontorets øvrige arbejdsområder, herunder strafferet og børneret og de øvrige områder, der fremgår af firmaets hjemmeside.
Uddannelsen til advokatsekretær sker i samarbejde med Mommark College Syd. Hovedforløbet tager 2 år, hvor du vil være i praktik på kontoret det meste af tiden og på skoleophold i 10 uger.
Du skal som person kunne arbejde selvstændigt og kunne prioritere tid og indhold, således at deadlines overholdes. Du skal gerne være struktureret, organiseret og systematisk i din tilgang til opgaverne. Vi lægger vægt på, at du har et højt serviceniveau, ønsker at udvikle dig fagligt, og at du har et overblik over opgaverne - også når der er travlt. Vi vægter desuden, at du kan skrive et fejlfrit dansk, har gode formuleringsevner og et godt humør.
Det er en forudsætning, at du har en gymnasial uddannelse i form af stx eller hhx.
Vi tilbyder et selvstændigt og ansvarsfuldt job i en uformel organisation, som har en åben og humørfyldt omgangstone med gensidig respekt. Vi lægger vægt på, at der skabes en god balance mellem arbejdsliv og privatliv. Du får elevløn fra første arbejdsdag - du får elevløb både når du er på kontoret, og når du er på skoleophold. Der vil være mulighed for fastansættelse efter endt uddannelse.
Ansøgning, CV og relevante bilag, herunder eksamensresultater, bedes sendt via mail til indehaver Monica Kromann, mk@advokatkromann.dk. Mærk ansøgningen "ADVOKATSEKRETÆR".
Frist for ansøgning er den 1. juli 2024. Jobsamtaler afholdes løbende, som ansøgninger modtages, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt
Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning
Sted
KROMANN advokatfirma
Sct. Clemens Stræde 1
8000 Aarhus C
Datoer
Ansøgningsfrist: 1. juli 2024
Tiltrædelse: Snarest muligt - senest 1. august 2024
Kontakt
Monica Kromann
mk@advokatkromann.dk
Find vej
KROMANN advokatfirma har møderet for Højesteret og er etableret i 2006. Firmaet er i dag et mellemstort firma i tre etager med base i hjertet af Aarhus.
KROMANN advokatfirma er et højt specialiseret advokatfirma inden for blandt andet familieret, arveret og strafferet. Vi yder rådgivning inden for de retsområder du ser nedenfor. Kontakt en af vores specialiserede advokater og få nærværende og værdifuld rådgivning.