Søger du en elevplads, hvor du kan omsætte teori til praksis og opnå indsigt i en bred vifte af administrative processer? Så er det nu, du skal søge stillingen som Car Logistics Trainee til vores Billogistikafdeling.
Vi ser frem til at byde dig velkommen i vores moderne kontor i Glostrup, hvor du vil få din daglige arbejdsgang sammen med ca. 160 af koncernens medarbejdere. Hos os bliver du en del af en spændende branche og virksomhed, som byder på en unik kultur med engagerede kollegaer, hvor åben og ærlig dialog bidrager til gensidig udvikling.
Der er tale om en 2-årig uddannelsesstilling med en 37 timers arbejdsuge. Ud over den praktiske uddannelse er der i alt ca. 10 ugers skolegang inklusiv en afsluttende fagprøve.
Som elev bliver du tilknyttet en oplæringsansvarlig, som vil være din personlige sparringspartner under hele uddannelsen. Herudover vil du have 13 øvrige kolleger, som står klar til at lære fra sig, men det er også vigtigt, at du selv er nysgerrig på, hvilke opgaver du kan løse og hvilket ansvar, du kan få. Vi lægger vægt på en grundig oplæring og gode muligheder for personlig og faglig udvikling.
Du vil blive introduceret til bilens vej fra samlebåndet til levering til slutkunden og alle de trin, der indtræffer på den rejse. Her varetages opgaver som ordreoprettelse og validering, kvalitetssikring af data, disponering af biler, indregistrering af biler, fakturering til forhandlere og meget mere. Du vil med tiden få ansvar for en række administrative opgaver, som sikrer den daglige drift, både internt og eksternt.
I løbet af de to år uddannelsen varer, kommer du til at beskæftige dig med de fleste af de opgaver, der ligger i Billogistik:
Herudover vil du også blive oplært i receptionist/omstillings-opgaver, så du kan dække ind når behovet opstår.
Det er en forudsætning for at blive optaget på uddannelsen, at du pr. 1. september 2024 har en af nedenstående adgangsgivende grunduddannelser. Er du i tvivl om, hvorvidt du opfylder adgangskravene, bedes du kontakte din lokale uddannelsesinstitution.
Derudover er det et krav, at du taler og skriver flydende dansk og kan begå dig på engelsk. Vi ser gerne, at du har kendskab til Excel og Outlook. Vi tror ikke, at du allerede har styr på det hele, men vi forventer, at du kan lide at arbejde på pc med administrative opgaver, og at du har interesse i at lære og sætte dig ind i tingene.
Så ser vi frem til at modtage dit CV og en motiveret ansøgning via "Ansøg nu" knappen hurtigst muligt. Vi afholder løbende samtaler og fjerner jobopslaget, så snart vi har fundet den rette kandidat. Vi forventer en længere behandlingstid grundet ferie. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Car Logistics Manager Mathias Heegaard på mail mhe@kwbruun.dk.
Vær opmærksom på, at vi udelukkende modtager elektroniske ansøgninger via vores rekrutteringssystem.
Vi opfordrer alle til at søge uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller funktionsnedsættelse.
Vi ser frem til at høre fra dig
Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning
Sted
K.W. Bruun Import A/S
Hovedvejen 1
2600 Glostrup
Datoer
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Tiltrædelse: 1. september 2024
Kontakt
Mathias Heegaard
mhe@kwbruun.dk
Find vej
K.W. Bruun & Co A/S er en dansk familiefondsejet koncern med rødder tilbage til 1914, hvor stifter K.W. Bruun solgte sine første biler. I dag udgør koncernen 5 divisioner i Danmark og Sverige og beskæftiger ca. 900 dygtige og ambitiøse medarbejdere, der med en effektiv forretningstilgang, ordentlighed og godt købmandskab skaber forudsætningen for vores succes og vores fremtid.
DE 5 DIVISIONER I K.W. BRUUN KONCERNEN