FREJA baner vejen! Vil du med på holdet?

Bliv speditørelev hos FREJA og få branchens bedste og dygtigste kolleger samt en hverdag med højt til loftet og masser af ansvar.

Ansøg nu

Kickstart din karriere som kontorelev i administration hos NCC Infrastructure DK

Drømmer du om en elevplads, hvor du skal løse en bred vifte af opgaver inden for administration? Er du målrettet, ansvarsbevidst og selvstændig uden at gå på kompromis med detaljen? Og ønsker du et uddannelsesforløb, hvor du får ansvar for egne opgaver i samarbejde med engagerede kollegaer? Så er du måske vores nye kontorelev.

Hvad består jobbet af?

Som kontorelev i Infrastructure DK vil du i første omgang indgå i udførelsen af de daglige opgaver i vores sekretariat, der understøtter vores samlede forretning. Du vil således få kendskab til alle relevante områder inden for administration, herunder:

  • Kalenderstyring og mødeplanlægning
  • Håndtering af e-mails
  • Assistance i forbindelse med mødeforberedelse og interne workshops/kurser
  • Rejseplanlægning og booking af rejsearrangementer
  • Dokumenthåndtering og arkivering
  • Fakturabehandling og opfølgning
  • Support af, og service til, vores kolleger ude i forretningen
  • Opfølgning på opgaver og deadlines
  • Diverse ad hoc-opgaver
  • - alle opgaver er med til at sikre en effektiv, daglig drift i vores forretning.

Skulle der være andre opgaver, du i særlig grad har interesse for og/eller har lyst til at prøve kræfter med inden for dit uddannelsesområde, vil der selvfølgelig også være mulighed for at byde ind på den slags.

”Det har været en kanon-fed oplevelse indtil videre. Selvom jeg får sved på panden hver dag, fordi jeg skal jonglere med virkelig mange bolde, så er det alt det hårde arbejde værd.” - citat fra Laura, tidligere kontorelev

Fokus på din udvikling og læring

Vi kan tilbyde dig en spændende og varieret hverdag med masser af læring i et åbent arbejdsmiljø, hvor der er plads til spørgsmål og sparring. Du vil selvfølgelig få oplæring i relevante systemer samt alle relevante, administrative processer.

I din elevtid vil du få selvstændige opgaver i takt med, at du udvikler dine kompetencer. Du bydes velkommen til en virksomhedskultur baseret på klare værdier og en stærk holdånd. Hos os er der alle muligheder for at forme din karriere og vælge din vej.

Vi lægger stor vægt på, at du får et godt uddannelsesforløb hos os, og derfor bliver du tilknyttet både en mentor og en elevansvarlig, som vil støtte dig i din udvikling.

Med til ansættelsen hører både pensions- og sundhedsordning og adgang til en lang række medarbejderdrevne foreningsaktiviteter lige fra sport til kunst.

Vores forventninger til dig

Du har afsluttet HHX, EUX eller STX/HTX/HF suppleret med et 5-ugers grundforløb (EUS5) med fagretning kontoruddannelsen.

Du er flydende i dansk både skrift og tale, da vores korrespondance foregår på dansk. Du har et godt kendskab til Office-pakken, og som person går du undersøgende og nysgerrigt til opgaver og til problemløsning. Du er struktureret, detaljebevidst, mødestabil og en god holdspiller. Du er ligeledes god til at omstille dig i en afvekslende hverdag, og du er ikke bange for at spørge om hjælp. Det sidste er vigtigt!

Det er en fordel, hvis du har praktisk erhvervserfaring.

Kom og bliv en del af NCC?

Søg stillingen som elev via nedenstående link allerede i dag. Bemærk, at vi ikke behandler ansøgninger sendt på almindelig mail pga. lovgivning om personfølsomme oplysninger.

Har du spørgsmål, kan du kontakte personlig assistent Lotte Skov Christensen, på tlf.: 25 19 33 19 eller på mail: lotte.christensen@ncc.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning


Sted

NCC Construction Danmark A/S
Tobaksvejen 2A
2860 Søborg

Datoer

Ansøgningsfrist: 15. december 2024
Tiltrædelse: Hurtigst muligt

Kontakt

Lotte Skov Christensen
(+45) 25 19 33 19
lotte.christensen@ncc.dk



Find vej

.

Byg med os – sammen med de bedste kolleger i branchen!

Hos NCC er vi drevet af at blive ved med at udvikle os, uanset om det er vores byggeprojekter eller vores personlige ekspertise. Hver dag driver vi branchens mest spændende og komplekse byggeprojekter i et tæt samarbejde mellem vores medarbejdere, partnere og kunder. Hos os er du en betydningsfuld medarbejder, der bidrager til de vartegn, der definerer vores byer og samfund. Vores medarbejdere har en aktiv rolle i en virksomhedskultur baseret på stabile værdier, og adfærd for en sikker og tryg arbejdsplads. Vores kollektive ekspertise og forskellige baggrunde gør en forskel.

NCC – en af de førende virksomheder i Norden.

() På lager
  Gem til senere

 ANNONCE

Elevportalen.dk / Future & Co

Store Kongensgade 81A
DK-1264 København K
CVR: 31584698

Få hjælp til jeres annoncering:

info@elevportalen.dk
Tlf.: 32 500 598

RSS FeedPersondatapolitikHandelsbetingelser

© 2024 IKKE AKTIVERET LICENS — Designed by DAN®