Kopier e-mail adressen
Ansøg nu

Økonomielev hos Harbour Group

Bliv en haj inden for økonomi – start din uddannelse som økonomielev hos os

Og pssst. Under hele uddannelsen får du elevløn.. altså ingen SU

Vi leder lige nu efter en person, der har lyst til at indtage stillingen som økonomielev i vores koncern Harbour Group på havnen i Esbjerg. Harbour Group består af nogle af Esbjergs velkendte virksomheder, herunder bl.a. J. Lauritzen’s Eftf., Jutlandia Terminal og COPCO.

Og nu til noget af alt det sjove

Udover en fed uddannelse (hvis du kan lide at arbejde med tal selvfølgelig. Ellers er det ikke sikkert at du synes det er fedt overhovedet), har Harbour Group (hvis vi selv skal sige det.. og vores medarbejdere.. bare spørg vores medarbejdere!) så meget at byde på!

  • Du kommer til at blive en del af en koncern med stærke værdier og et positivt mindset
  • Du får de bedste kollegaer
  • Et sted, hvor du bare kan være dig

Det siger eleverne:

”Nøj jeg har lært meget som elev. Jeg får lov til alt. Du er ikke elev, du er dig, og du kan finde ud af alt det her, værsgo’ det får du lov til” - Leon, IT-elev hos Harbour Group

”Jeg er meget positivt overrasket over koncernen. Man får lov til så meget selv, og man er ikke nervøs for det, for der er altid gode kollegaer omkring en til at hjælpe” - Laura, Logistikelev hos Harbour Group

Vi gør dig til en haj inden for økonomi

Vi lærer dig alt, du skal vide og mere til, for at du er klædt godt på til din fremtidige karriere. Du kommer til at arbejde med en masse forskellige opgaver inden for økonomi og regnskab, såsom skat, moms, løn og selvfølgelig bogføring, og er der noget, der fanger din interesse særligt, vil du få rig mulighed for at grave dybere i lige præcis det, og få det ansvar du er klar til og har lyst til. Når du er færdig med din uddannelse, er der gode muligheder for at fortsætte din karriere og videreuddanne dig med en HD.

Vi har plads til dig, dig, dig eller dig

Dig, der godt kan lide at arbejde med tal, og som gerne vil være en del af et team, der løfter i flok, på en arbejdsplads, hvor vi behandler hinanden godt og arbejder for glade dage - for os selv og vores kunder.

  • Hvis du er ved at afslutte en finansøkonomuddannelse, klapper vi i hænderne
  • Du har bestået HHX, EUX, EUV, eller EUD
  • Det ville være rart, hvis du har et kørekort i lommen

Vil du starte i studiejob allerede nu?

Opstart på selve elevuddannelsen er 1. juli eller senest 1. august – men har du lyst til at starte i studiejob allerede nu, gør vi dit kommende kontorbord klar til dig med det samme!

Kontakt Pia (din nye chef – bare rolig, hun er rigtig sød), hvis du har spørgsmål: 79 12 88 34 eller ptb@hgrp.dk

Er det dig vi går og venter på?

Så skynd dig at sende din ansøgning via "Ansøg nu" knappen - vi GLÆDER os til at høre fra dig.

Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning


Sted

Harbour Group
Amerikavej 1
6700 Esbjerg

Datoer

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Tiltrædelse: 1. juli eller senest 1. august

Kontakt

Pia
(+45) 79 12 88 34
ptb@hgrp.dk



Find vej

.

Elev-universet hos os

Udover fede uddannelser, har vi bare så meget at byde på!

Her er vi en stor familie, og der er altid plads til flere. Vi er et Team med stort T, vi hjælper hinanden, vi giver den gas sammen, vi drikker kaffe, spiser kage (masser af kage... tit), snakker, lærer hinanden at kende, vi værdsætter hinandens forskelligheder, vi hopper på toget, når det kører og vi sikrer, at vi altid udvikler os.

() På lager
  Gem til senere

 ANNONCE

Elevportalen.dk / Future & Co

Store Kongensgade 81A
DK-1264 København K
CVR: 31584698

Få hjælp til jeres annoncering:

info@elevportalen.dk
Tlf.: 32 500 598

RSS FeedPersondatapolitikHandelsbetingelser

© 2025 IKKE AKTIVERET LICENS — Designed by DAN®