Kickstart din karriere hos
Hvem er vi
Velkommen til Comwell Hotels - 55 års erfaring

Comwell – oplevelser skabt af mennesker
Comwell er en dansk, familieejet hotelkæde med hoteller og venues i Danmark. Vi tilbyder overnatninger og faciliteter til møder og konferencer og har mere end 55 års erfaring i hotelbranchen. Vores hoteller har forskellige beliggenheder og hver deres karakter, men deler Comwells fælles værdier og tilgang til værtskab.
Hotellerne ligger både tæt på byer, natur, fjorde og offentlig transport. Det giver forskellige rammer for både gæster og medarbejdere – alt efter hvor i landet du arbejder.
Vil du arbejde med service og gæsteoplevelser i en branche, hvor tempoet kan være højt, og arbejdsdagene varierer? Som elev hos Comwell bliver du en del af den daglige drift og får mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt inden for dit fag.
Vi uddanner blandt andet kokke, konditorer og bagere, tjenere, receptionister, spaterapeuter, kosmetologer, eventkoordinatorer, ejendomsassistenter, AV-teknikere og kontorelever.

Comwell blev i 2023 en del af Solsikkeprogrammet, der sætter fokus på usynlige handicap. Som en del af programmet arbejder vi med at give medarbejderne viden om Solsikkesnoren og dens betydning, så de kan genkende symbolet og tage hensyn til gæster og kolleger, der vælger at bære den.
Mød os
Vores medarbejdere er kernen i Comwell Hotels

Laura, Receptionistelev
UDVIKLING OG ANSVAR
Det, der har overrasket mig mest i min elevtid, er hvor meget tiltro mine kolleger og chef har til mig. Jeg har lynhurtigt fået egne ansvarsområder, og jeg får lov til at udvikle mig hele tiden. Jeg mærker slet ikke en forskelsbehandling på mig som elev og mine andre kolleger.
Jeg føler mig både meget tryg og stolt af at være elev i Comwell. Vi får som elever lov til rigtig mange ting i Comwell. Jeg mener også, at man skal blive elev hos Comwell, hvis man ønsker stor udvikling og meget ansvar under sin uddannelse. Det handler om "learning by doing".
Mathias, Kokkeelev
GODE MULIGHEDERJeg valgte at blive elev i Comwell, fordi der er gode muligheder for at stille min nysgerrighed og lære en masse forskellige ting. Det var dertil vigtigt for mig at blive ansat et sted med ordnede arbejdsforhold, da branchen godt kan have rygte for det modsatte.
Jeg føler mig som elev i Comwell en tryghed i at have nogle gode kolleger, som jeg arbejder rigtig godt sammen med. Herudover synes jeg, det er attraktivt at være elev i Comwell, da man får god mulighed for at lære sit fag i et meget varierende arbejde.

Comwell har tilsluttet sig Ungeløftet, et landsdækkende partnerskab, der er en del af en politisk aftale om at hjælpe flere unge, som står uden job eller uddannelse, tættere på arbejdsmarkedet.
Som partner kan Comwell bidrage med arbejdspladserfaring og indgange til job eller uddannelse. De konkrete forløb afhænger af den enkelte unge og mulighederne på det enkelte hotel.
Comwell har tilsluttet sig Diversitetspagten under Dansk Erhverv. Pagten danner ramme om videndeling og arbejde med diversitet og inklusion på arbejdspladsen. Tilslutningen indgår i Comwells arbejde med medarbejderforhold og arbejdsmiljø.
Din karrierevej
Vi sætter rammerne for et udviklende miljø
Uddannelse af elever er et fokusområde i Comwell. Med input fra elever og afdelingsledere har vi udviklet vores eget Elevakademi, som blev rullet ud i 2023.
Elevakademiet supplerer elevernes ordinære uddannelsesforløb med aktiviteter på tværs af fagområder. Eleverne kan blandt andet deltage i såkaldt cross-training, hvor de prøver arbejdsopgaver fra andre dele af hotellet. En kokkeelev kan eksempelvis følge arbejdet i receptionen, mens en eventkoordinatorelev kan få indblik i tjenernes opgaver. Formålet er at give eleverne kendskab til flere funktioner og til samarbejdet på tværs af hotellet.
Comwell har desuden tilsluttet sig initiativet ”JA TAK til elever”, som er udviklet af Dansk Erhverv, Uddannelsessekretariatet og udvalgte erhvervsskoler. Ordningen opstiller rammer for arbejdet med elevers læring og trivsel på praktikstederne.
Vi deltager også i Rollemodeller, der er udviklet af Erhvervsskolernes ElevOrganisation (EEO). Her besøger nogle af vores elever folkeskoler og fortæller om deres hverdag på uddannelsen og i praktik.
.jpg)

Som elev i Comwell får du en uddannelsesplan, der udarbejdes sammen med den elevansvarlige i din afdeling. Planen tager udgangspunkt i kravene til din uddannelse og beskriver blandt andet din introduktion til arbejdspladsen samt relevante status- og udviklingssamtaler.
Planen kan også tage højde for dine styrker, udviklingsområder og faglige interesser. Den tilpasses løbende i dialog mellem dig og din elevansvarlige under praktik- og skoleopholdene.
I Comwell arbejder vi med at give medarbejdere og elever viden om konkrete forhold i driften, herunder madspild, råvarer, værtskab og service.
Vi har udviklet uddannelsesforløbene Green Chef for kokke og køkkenmedarbejdere og Green Hostmanship for medarbejdere i restaurant og reception. Forløbene omfatter blandt andet undervisning i madspild, brug af grøntsager og sæsonbaserede råvarer samt værtskab med afsæt i Comwells konkrete ESG-indsatser. Eksterne samarbejdspartnere kan indgå i undervisningen.
Gennem Comwell College udbyder vi desuden forskellige faglige kurser. Afhængigt af funktion og behov kan elever eksempelvis deltage i kurser om konflikthåndtering eller servicesalg.
Bliv en af os
Som elev hos Comwell har du friheden til at gøre en forskel
Bliv elev hos Comwell Som elev hos Comwell bliver du en del af den daglige drift på et hotel eller venue og får mulighed for at udvikle dine faglige kompetencer i praksis.
Har du lyst til at begynde din karriere hos os? Se vores ledige elevstillinger herunder.
Comwell Hotels
Sjællandsvej 1, 6000 Kolding
