Kopier e-mail adressen
Ansøg nu

IT-supporter elev søges til spændende elevplads hos Polygon Skadeservice

Har du bestået din første skoleperiode som IT-supporter elev og brænder du for at arbejde med IT i praksis? Så har vi elevpladsen til dig!

Hos Polygon Skadeservice søger vi en lærevillig og engageret IT-supporter elev, der ønsker at kickstarte sin karriere i en virksomhed med fart på – både digitalt og fysisk.

Hvem er vi?

Polygon Skadeservice er en del af den internationale koncern Polygon Group, med +8.000 medarbejdere på verdensplan fordelt i 18 lande. Vi er ca. 400 medarbejdere i Danmark fordelt på 14 afdelinger.

Vi arbejder med skadeservice og forebyggelse. Vi kontrollerer og minimerer følgevirkningerne af vand, brand og klima. Du kan læse mere her.

Du vil få din daglige gang på vores hovedkontor i Hvidovre, beliggende på Stamholmen 193B, hvor også vores IT-afdeling har base.

Vores tilgang til IT Service Management, er baseret på ITIL Service Management Framework, som du naturligvis vil få et indgående kendskab til.

Vi er pt. i gang med flere store og spændende IT-projekter, herunder:

  • Implementering af nyt ERP-system
  • Opbygning og implementering af ny servicedesk
  • Udskiftning og opgradering af hardware i alle afdelinger

Dine opgaver vil blandt andet bestå af:

  • Support til slutbrugere gennem ticketsystem og pr. telefon samt on-site support på hovedkontoret på Stamholmen, Hvidovre
  • Fejlfinding og problemløsning på Windows-klienter
  • Drift og support i vores cloudbaserede servermiljø i Azure AD samt Office 365
  • Løbende opgaver, der sikrer, at du når dine læringsmål

Hvem er du?

Vi leder efter dig, som:

  • Har bestået første skoleperiode som IT-supporter elev
  • Kan udvise empati og forståelse i din funktion som it-supporter
  • Er god til at formulere dig på både dansk og engelsk
  • Er nysgerrig og har lyst til at lære
  • Ikke er bange for at tage fat og hjælpe til, hvor der er behov
  • Trives i en alsidig hverdag med både rutine- og ad hoc-opgaver

Vi tilbyder:

  • En lærerig og varieret hverdag med masser af praktisk erfaring
  • Indsigt i store IT-projekter hvor du får mulighed for at bidrage aktivt
  • Et stærkt og hjælpsomt team på 4 kolleger i IT-afdelingen
  • Et uformelt arbejdsmiljø med godt humør og samarbejde i højsædet

Lyder det som noget for dig?

Så send din ansøgning og CV til IT Service Manager, Kenneth Meistrup via "Ansøg nu" knappen.

Vi forventer at afholde samtaler i juni, så vi skal have din ansøgning samt CV, senest fredag den 30. maj.

Har du spørgsmål til stillingen, eller vil du gerne høre mere om, hvad vi tilbyder, er du velkommen til at sende en mail på kenneth.meistrup@polygongroup.com eller ringe på 92 15 77 90.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Du kan læse mere om hvordan vi behandler dine persondata under ansøgningsprocessen her.

Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning


Sted

Polygon Skadeservice
Stamholmen 193B
2650 Hvidovre

Datoer

Ansøgningsfrist: 30. maj 2025
Tiltrædelse: Efter aftale

Kontakt

IT Service Manager, Kenneth Meistrup
(+45) 92 15 77 90
kenneth.meistrup@polygongroup.com



Find vej

.

Karriere hos Polygon: Bliv en del af et team, der gør en forskel

Vi fokuserer på at skabe en klar karrierevej for vores medarbejdere. Mange starter deres skadeservice-karriere som servicemedarbejdere, hvor de får kendskab til branchen og opbygger vigtig erfaring. Herfra kan de videreuddanne sig til fugtteknikere og specialisere sig i fugtudstyr og affugtningsmetoder. Med mod på større ansvar kan medarbejderne avancere til skadeledere, hvor de står med det overordnede ansvar for skadessager og projekter.

() På lager
  Gem til senere

 ANNONCE

 ANNONCE

Elevportalen.dk / Future & Co

Store Kongensgade 81A
DK-1264 København K
CVR: 31584698

Få hjælp til jeres annoncering:

info@elevportalen.dk
Tlf.: 32 500 598

RSS FeedPersondatapolitikHandelsbetingelser

© 2025 IKKE AKTIVERET LICENS — Designed by DAN®