Ansøg nu

Handelselev

Drømmer du om at starte din karriere i en international vækstvirksomhed? Søger du en elevplads i Midtjylland med varierende opgaver, et godt socialt arbejdsmiljø og spændende muligheder? Så er du måske vores næste handelselev i efteråret 2025.

Som handelselev bliver du en vigtig del af vores interne salgsafdeling, hvor vi brænder for at supportere vores kunder og sælgere på tværs af Europa. Du vil også komme til at arbejde tæt sammen med vores kolleger i Hanoi, Vietnam. Du kommer til at lære en masse og få erfaring med salg, kundeservice, ordreafgivelse og produktrådgivning i topklasse.

Vi klæder dig både på til at klare dine opgaver og din fremtidige karriere!

Elevforløb med dine interesser i fokus

Du får mulighed for at sætte dit eget præg på din faglige og personlige udvikling, da dit elevforløb bliver sammensat i samarbejde med dig og derfor indeholder faste opgaver og områder, der motiverer og interesserer dig.

Du får en spændende hverdag, hvor arbejdsopgaverne blandt andet vil bestå af:

  • Support og ordreopfølgning i vores interne systemer – både telefonisk og på mail
  • Retur- og reklamationsbehandling
  • Ordreindtastning
  • Produktrådgivning
  • Opsætning og support af B2B-kunder og sælgere på forskellige digitale platforme

Hos MASCOT vil vi gøre alt for at skabe succes sammen med dig, og med den rette indstilling og engagement er der gode muligheder for din udvikling hos os. For den rette elev kan der også være mulighed for at fortsætte karrieren hos os.

Serviceminded elev med fokus på kvalitet

Vores næste elev er:

  • I gang med eller har gennemført en HHX-, STX- eller EUX-uddannelse
  • En teamplayer
  • Selvstændig, kvalitetsbevidst og ihærdig i sin opgaveløsning
  • Motiveret af at yde den bedste service, hvor struktur og overblik er nøglen til succes
  • Flydende i dansk og engelsk og spansk, fransk, tysk eller hollandsk

Har du flair for IT, fx Excel, er det en fordel.

Velkommen til MASCOT

Hos MASCOT er vi mere end en familieejet, international vækstvirksomhed - vi er en arbejdsplads, hvor ambitioner, passion og samarbejde går hånd i hånd. Vores ambition er enkel: at udvikle, producere, markedsføre og sælge verdens bedste arbejdstøj og sikkerhedsfodtøj.

Når du bliver en del af MASCOT, træder du ind i en virksomhed i konstant udvikling. Samtidig tilbyder vores ledere kontinuerlig støtte gennem coaching, motivation og dialog – alt sammen for at fremme din faglige og personlige udvikling. Hos MASCOT prioriterer vi et arbejdsmiljø præget af højt energi niveau, engagement og en fælles ambition om at finde de bedste løsninger. Du bliver en del af en organisation, der bygger på tillid, respekt og en stærk vilje til at lykkes sammen.

Vil du være med til at skabe fremtidens løsninger og blive en del af en virksomhed, hvor kvalitet er i fokus? Så er MASCOT stedet for dig.

Vi tilbyder:

  • En række sociale arrangementer gennem vores aktive personaleforening. Vi har blandt andet et ungenetværk, der sikrer vores unge kolleger en god start på karrieren
  • Adgang til vores veludstyrede fitnesscenter på hovedkontoret før og efter arbejde
  • Fantastisk frokostordning i vores medarbejderrestaurant, hvor maden tilberedes af professionelle kokke
  • Pension og sundhedsforsikring
  • Personalerabat på MASCOT arbejdstøj, så du er godt klædt på til dine gør-det-selv-projekter.

Du søger stillingen ved at vedlægge motiveret CV og ansøgning. Vi glæder os til at lære dig bedre at kende!

Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning


Sted

Mascot International A/S
Silkeborgvej 14
7442 Engesvang

Datoer

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Tiltrædelse: 1. september 2025

Kontakt

Anne Kugle
(+45) 29 77 15 88



Find vej

.

Mascot International A/S

MASCOT er en dansk virksomhed med en skandinavisk mentalitet og eksport til det meste af verden. Medarbejderne møder på arbejde i Danmark, Laos, Vietnam, Tyskland og 16 andre lande med en og samme mission: At udvikle, producere, markedsføre og sælge verdens bedste arbejdstøj og sikkerhedsfodtøj.

Ambitionerne er store, og derfor er høj kvalitet helt afgørende. I alt arbejde jagter vi Best Practices. Derfor bærer virksomhedskulturen præg af et energisk engagement og en løsningsorienteret fleksibilitet, der kommer kunderne til gode. En afgørende del af strategien er nemlig test og kontrol af metoder, produkter og leverandører. Derfor har vi gennem de seneste mange år brandet os på at være TESTED TO WORK – et velklingende slogan og en afgørende arbejdsstrategi.

Den kompromisløse holdning til kvalitet hænger sammen med den strategiske beslutning om IKKE at producere og levere det billigste arbejdstøj, men derimod det bedste. Og arbejdstøj er mere end bare produktet i sig selv. Fx support, effektiv logistik og høj leveringssikkerhed er også afgørende for vores kunder. Det er det, der gør MASCOTs profil anderledes.

() På lager
  Gem til senere

 ANNONCE

Elevportalen.dk / Future & Co

Store Kongensgade 81A
DK-1264 København K
CVR: 31584698

Få hjælp til jeres annoncering:

info@elevportalen.dk
Tlf.: 32 500 598

RSS FeedPersondatapolitikHandelsbetingelser

© 2025 IKKE AKTIVERET LICENS — Designed by DAN®