Er du klar til at kickstarte din karriere i bilbranchen, er du ambitiøs og har du lyst til at arbejde med mange forskellige bilmærker? Så er du muligvis vores nye Eftermarkedselev hos P. Christensen Skejby.
Vi er autoriseret forhandler og serviceværksted for Citroën, Mitsubishi og Fiat samt Hongqi og VOYAH, hvor vi tilbyder en spændende og alsidig elevplads i eftermarkedsafdelingen. Du bliver en del af et dedikeret team og vil gennem din uddannelse som handelsassistent (AUTO) ved Business College Syd opnå både praktisk erfaring og solid faglig viden, med særligt fokus på reservedele og logistik. Du kan læse mere om uddannelsen her: Business College Syd: Handelsassistent Auto i Mommark
Vi sikrer, at du får en grundig oplæring og løbende sparring under hele dit forløb. Gennem de to år vil du få indsigt i digitalisering, kundeadfærd og effektive arbejdsgange, som klæder dig på til en karriere i autobranchen.
Hos P. Christensen arbejder vi ud fra værdierne Modig, Ansvar og Passion. Vi tager ansvar for vores arbejde, brænder for at levere kvalitet og tør tænke nyt - både i samarbejdet med kunder og hinanden. Du bliver en del af en familieejet virksomhed med stærkt sammenhold og fokus på både faglig og personlig udvikling.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Reservedelschef Frank Svendsen på tlf. 81402284.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning
Sted
P. Christensen A/S
Graham Bells Vej 15
8200 Aarhus N
Datoer
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Tiltrædelse: Hurtigst muligt
Kontakt
Frank Svendsen
(+45) 81 40 22 84
Find vej
Hos P. Christensen A/S har vi solgt og serviceret biler siden 1924. Men der er sket meget siden dengang. I dag er vi en af landets ældste, største og mest innovative bilkoncerner med forretninger i det meste af landet fordelt på 9 lokationer, hvor vi repræsenterer nogle af de mest anerkendte bilmærker som Mercedes-Benz, smart, Opel, Peugeot, Citroën, Alfa Romeo, Jeep, Fiat og Honda. Tilsammen beskæftiger vi mere end 400 dedikerede medarbejdere.
Vi er en familieejet virksomhed gennem flere generationer og har en åben og flad organisation, hvor den enkelte medarbejders potentiale hele tiden bliver set og udviklet. Vi tror på, at hver enkelt medarbejder bidrager til vores succes, således vi kan fastholde et meget højt serviceniveau og give vores kunder en troværdig samt personlig rådgivning.