Motiverer det dig at gøre en samfundsmæssig forskel, og vil du have en afvekslende hverdag? Vil du kickstarte din karriere med en kontoruddannelse i offentlig administration og samtidig være med til at gøre det trygt og nemt for borgere at være i kontakt med Skatteforvaltningen? Så skal du søge som elev til vores vejledning, hvor du med et smil i stemmen er med til at vejlede borgere om spørgsmål på skatteområdet.
I Skattestyrelsens Vejledning besvarer vi alle generelle henvendelser på skatteområdet og yder én til én vejledning til borgere pr. telefon, mail og chat samt via Facebook og Twitter.
Vi vægter retssikkerheden højt, så borgerne kan mærke, at vi er til for dem, dog inden for rammerne af myndighedsopgaven. Vi har fokus på at gøre det nemt for borgere at være i kontakt med Skatteforvaltningen.
Som kontorelev i vores vejledningsteam får du en kontoruddannelse med speciale i offentlig administration samt en spændende og afvekslende hverdag, hvor du anses som værende en medarbejder på lige fod med dine kolleger. Du får et bredt kendskab til de forskellige opgaver, der håndteres i vores team, herunder:
Du bliver en del af et kollegialt fællesskab med et godt og uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor der er fokus på din trivsel i dagligdagen. Du vil få mange fagligt dygtige og engagerede kolleger, som du kan sparre med og som altid er villige til at hjælpe dig.
Derudover tilbyder vi en elevplads med;
I Hjørring er det mere reglen end undtagelsen, at man stiller spørgsmål, hvis man er i tvivl om noget. Mine kolleger står altid klar til at hjælpe. Derfor glæder jeg mig altid til at komme på arbejde,” fortæller kontorelev Lukas.
Du kan søge, hvis du synes ovenstående lyder spændende og samtidig opfylder adgangskravene til kontoruddannelsen med speciale i offentlig administration inden ansættelsesstart den 1. september 2026.
Du opfylder adgangskravene ved at have gennemført EUX eller HHX eller ved at have gennemført STX, HF eller HTX suppleret med et HGS/EUD/EUS-grundforløb. En HG afsluttet før 31/8-2015 kan i nogle tilfælde også opfylde adgangskravene.
Er du ældre end 25 år og har relevant erhvervserfaring eller uddannelse, skal dine kompetencer vurderes af en studievejleder, så dit uddannelsesforløb kan tilrettelægges bedst muligt for dig. Hvis du allerede har en realkompetencevurdering, bedes denne vedlagt din ansøgning.
Du kan få mere information om elevuddannelsen i Skatteministeriets koncern og høre nuværende elevers oplevelse af elevuddannelsen, arbejdsopgaver, det sociale miljø samt fremtidsmuligheder.
Vi afholder virtuelle infomøder på nedenstående datoer:
Tilmelding sker via: Infomøder om elevuddannelsen i Skatteministeriet koncern
Send din ansøgning med CV, eksamensbevis samt eventuelt yderligere materiale via "Ansøg nu" knappen senest søndag den 1. februar 2026.
Har du spørgsmål med hensyn til stillingen, er du velkommen til at kontakte Per Dalsager Nielsen på telefon 72 38 84 71. Send gerne en SMS, så vender Per tilbage.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 8-10. Der kan indgå en mindre personligheds- og logikanalyse i forbindelse med rekrutteringsprocessen, som blot er et samtaleværktøj, hvor der ikke er nogle rigtige eller forkerte svar.
Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.
Hvis du går videre til ansættelse i rekrutteringsforløbet, skal du være opmærksom på, at vi foretager en undersøgelse af, om du har gæld, der er sendt til inddrivelse hos det offentlige. Vi undersøger ligeledes, om du har afgjorte kontrol- og/eller straffesager på skatte- og afgiftsområdet. Din ansættelse sker under forudsætning af, at vi ikke finder oplysninger om dig, der er uforenelige med en ansættelse i Skatteministeriets koncern.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til gældende overenskomst for kontorelever i staten. Ansættelse vil være i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Ansættelse er pr. 1. september 2026.
Arbejdsstedet er Parallelvej 11, 9800 Hjørring.
Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning
Sted
Skattestyrelsen
Parallelvej 11
9800 Hjørring
Datoer
Ansøgningsfrist: 1. februar 2026
Tiltrædelse: 1. september 2026
Kontakt
Per Dalsager Nielsen
(+45) 72 38 84 71
Find vej
Som elev i en af Skatteforvaltningens styrelser kommer du til at arbejde i en stor organisation, som består af syv specialiserede styrelser, der løser opgaver inden for hver deres kerneområde. Du bliver dermed del af en spændende hverdag, hvor der er stor variation i opgaverne.
De syv styrelser er Administrations- og Servicestyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen og Vurderingsstyrelsen.
Styrelserne tilbyder elevstillinger med speciale i offentlig administration og med arbejdsopgaver inden for f.eks. økonomi, administration, kommunikation og HR. På trods af de forskelligartede opgaver, er høj faglighed kernen i alle styrelserne, der sammen løser en stor samfundsopgave. Vi samarbejder og tænker på tværs af opgaver, fagligheder og styrelser i de daglige beslutninger, og når vi skal løse den samlede opgave. Og vi sikrer, at opgaven kommer sikkert i mål. Vil du være med?
Skatteforvaltningen opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, seksuel orientering, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.