Motiverer det dig at gøre en samfundsmæssig forskel, og vil du have en afvekslende hverdag? Vil du kickstarte din karriere med en kontoruddannelse i offentlig administration og samtidig være med til at sikre, at så mange som muligt betaler deres gæld til det offentlige? Så bliv elev hos os!
Vi søger elever til Middelfart, Roskilde, Thisted og Tønder.
I Gældsstyrelsen arbejder vi med at inddrive offentlig gæld fra borgere og virksomheder. Vi er således med til at sikre finansieringen af det danske velfærdssamfund, så alle i Danmark blandt andet kan komme på sygehuset, gå i skole og få ryddet sne på vejene om vinteren. Vi samarbejder med de offentlige kreditorer om at forebygge, at ny gæld opstår og om at give borgere og virksomheder de bedste forudsætninger for at forstå konsekvenserne af de valg, de træffer.
Som kontorelev hos os får du en kontoruddannelse med speciale i offentlig administration samt en spændende og afvekslende hverdag, hvor du anses som værende en medarbejder på lige fod med dine kolleger. Du vil opleve, at vi har stort fokus på dig, din trivsel og din faglige udvikling, og du vil i den første tid blive introduceret til vores organisation og kerneopgave, så du føler dig godt klædt på til din nye rolle.
Du vil i løbet af din uddannelse stifte bekendtskab med fagområder såsom sagsbehandling, administration, økonomi og kommunikation. Din uddannelse vi blive tilrettelagt, så du får et ophold i flere kontorer, og du får dermed et bredt kendskab til vores forskellige arbejdsopgaver og til de fire specifikke fagområder.
Eksempler på arbejdsopgaver kunne være at:
Hos os bliver du en del af et kollegialt fællesskab, hvor der er mange at sparre med og gode karrieremuligheder. Du vil opleve stor imødekommenhed og hjælpsomhed fra dine kolleger, og faglighed og kvalitet er i højsædet.
Derudover tilbyder vi en elevplads med;
“Som elev i Gældsstyrelsen oplever jeg en høj faglighed, hvor der er plads til spørgsmål og nysgerrighed. Vi er en social arbejdsplads, som vægter fællesskabet højt,” fortæller kontorelev Pernille.
Du kan søge, hvis du synes ovenstående lyder spændende og samtidig opfylder adgangskravene til kontoruddannelsen med speciale i offentlig administration inden ansættelsesstart den 1. september 2026.
Du opfylder adgangskravene ved at have gennemført EUX eller HHX eller ved at have gennemført STX, HF eller HTX suppleret med et HGS/EUD/EUS-grundforløb. En HG afsluttet før 31/8-2015 kan i nogle tilfælde også opfylde adgangskravene.
Er du ældre end 25 år og har relevant erhvervserfaring eller uddannelse, skal dine kompetencer vurderes af en studievejleder, så dit uddannelsesforløb kan tilrettelægges bedst muligt for dig. Hvis du allerede har en realkompetencevurdering, bedes denne vedlagt din ansøgning.
Du kan få mere information om elevuddannelsen i Skatteministeriets koncern og høre nuværende elevers oplevelse af elevuddannelsen, arbejdsopgaver, det sociale miljø samt fremtidsmuligheder.
Vi afholder virtuelle infomøder på nedenstående datoer:
Tilmelding sker via: Infomøder om elevuddannelsen i Skatteministeriet koncern
Send din ansøgning med CV, eksamensbevis samt eventuelt yderligere materiale via "Ansøg nu" knappen senest søndag den 1. februar 2026.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 8-10. Der kan indgå en mindre personligheds- og logikanalyse i forbindelse med rekrutteringsprocessen, som blot er et samtaleværktøj, hvor der ikke er nogle rigtige eller forkerte svar.
Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest, ligesom vi foretager restancetjek for så vidt angår restancer til det offentlige – det gør vi med alle nyansatte i Gældsstyrelsen.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til gældende overenskomst for kontorelever i staten. Ansættelse vil være i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Ansættelse er pr. 1. september 2026.
Arbejdsstedet vil være på en af nedenstående adresser – du vælger adresse i forbindelse med ansøgningen:
Læs mere om ansættelse i Gældsstyrelsen på: Bliv kontorelev i Gældsstyrelsen
Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning
Sted
Gældsstyrelsen
Teglgårdsparken 99
5500 Middelfart
Universitetsvej 2
4000 Roskilde
Thisted Kystvej 4
7700 Thisted
Pionér Allé 1
6270 Tønder
Datoer
Ansøgningsfrist: 1. februar 2026
Tiltrædelse: 1. september 2026
Kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, uddannelsen eller rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte os. Du kan finde vores kontaktoplysninger her.
Som elev i en af Skatteforvaltningens styrelser kommer du til at arbejde i en stor organisation, som består af syv specialiserede styrelser, der løser opgaver inden for hver deres kerneområde. Du bliver dermed del af en spændende hverdag, hvor der er stor variation i opgaverne.
De syv styrelser er Administrations- og Servicestyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen og Vurderingsstyrelsen.
Styrelserne tilbyder elevstillinger med speciale i offentlig administration og med arbejdsopgaver inden for f.eks. økonomi, administration, kommunikation og HR. På trods af de forskelligartede opgaver, er høj faglighed kernen i alle styrelserne, der sammen løser en stor samfundsopgave. Vi samarbejder og tænker på tværs af opgaver, fagligheder og styrelser i de daglige beslutninger, og når vi skal løse den samlede opgave. Og vi sikrer, at opgaven kommer sikkert i mål. Vil du være med?
Skatteforvaltningen opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, seksuel orientering, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.