Ansøg nu

Kontorelev med speciale i økonomi

Har du flair for tal, og har du interesse for økonomi og regnskab? Vil du kickstarte din karriere med en kontoruddannelse med speciale i økonomi og samtidig være med til at sikre, at departement og styrelser i Skatteministeriets koncern har de bedste forudsætninger for at løse deres kerneopgave? Så bliv elev hos os!

Administrations- og Servicestyrelsen – Vi sørger for rammen

I Administrations- og Servicestyrelsen har vi til opgave at sikre, at styrelser og departement i Skatteministeriets koncern kan koncentrere kræfterne om deres kerneopgaver. Det gør vi blandt andet ved effektivt at varetage en lang række koncernfælles økonomi- og servicefunktioner, herunder drift og udvikling af økonomisystemer samt understøttelse af koncernens rejsebestillinger, regnskabsaflæggelse mv.

Som elev i vores økonomikontorer får du en kontoruddannelse med speciale i økonomi med en spændende og afvekslende hverdag, hvor du anses som værende en medarbejder på lige fod med dine kolleger.

Din uddannelse bliver tilrettelagt, så du får ophold i flere af vores økonomikontorer, så du får et bredt kendskab til vores forskellige arbejdsopgaver og til de specifikke fagområder indenfor regnskab og økonomi i staten. Du vil i løbet af din kontoruddannelse stifte bekendtskab med specifikke fagområder såsom debitor- og kreditorområdet, betalinger, løn og øvrigt regnskab samt skattepligt og moms. Du får også kendskab til styrelsens eget økonomikontor, der varetager opgaver som controlling, budgetopfølgning og økonomistyring.

Arbejdsopgaverne kan bl.a. være at:

  • fordele, håndtere og bogføre kreditor- og debitorfakturaer
  • kontrollere rejseafregninger og medarbejderudlæg
  • håndtere og placere indbetalinger fra leverandører og debitorer
  • udarbejde regnskabsmæssige afstemninger
  • foretage intern kvalitetssikring på regnskabsområdet
  • sikre korrekt skattepligt for internt ansatte
  • deltage i budgetopfølgning og økonomistyring.

Bliv en del af et stærkt fællesskab - få en uddannelse med mange muligheder

Du bliver en del af et kollegialt fællesskab med et godt og uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor der er fokus på din trivsel i dagligdagen. Du får mange fagligt dygtige og engagerede kolleger, som du kan sparre med og som altid er villige til at hjælpe dig.

Derudover tilbyder vi en elevplads med;

  • ansvar og udfordringer, som tilpasses dine faglige og personlige kompetencer
  • mange kontaktflader i en stor forvaltning  
  • stor betydning, da du vil være med til at sikre finansieringen af det danske samfund
  • godt fællesskab med husets øvrige elever
  • mange karriere- og uddannelsesmuligheder
  • plads til fritid og karriere. Hos os behøver du ikke vælge.

”Jeg har altid elsket tal og allerede fra første dag som elev, syntes jeg, at der var gode muligheder for at få forskellige og udfordrende opgaver – i et tempo, som jeg selv var med til at styre. Det gjorde også, at jeg udviklede mig meget fagligt på kort tid. Selvom jeg var elev, blev jeg værdsat som alle andre, og mine kolleger var altid klar til at hjælpe, hvis jeg kom på dybt vand,” fortæller tidligere kontorelev Rikke, som nu er fastansat i styrelsen.

Hvem kan søge?

Du kan søge, hvis du synes ovenstående lyder spændende og samtidig opfylder adgangskravene til kontoruddannelsen med speciale i offentlig administration inden ansættelsesstart den 1. september 2026.

Du opfylder adgangskravene ved at have gennemført EUX eller HHX eller ved at have gennemført STX, HF eller HTX suppleret med et HGS/EUD/EUS-grundforløb. En HG afsluttet før 31/8-2015 kan i nogle tilfælde også opfylde adgangskravene.

Er du ældre end 25 år og har relevant erhvervserfaring eller uddannelse, skal dine kompetencer vurderes af en studievejleder, så dit uddannelsesforløb kan tilrettelægges bedst muligt for dig. Hvis du allerede har en realkompetencevurdering, bedes denne vedlagt din ansøgning.

Virtuelle infomøder

Du kan få mere information om elevuddannelsen i Skatteministeriets koncern og høre nuværende elevers oplevelse af elevuddannelsen, arbejdsopgaver, det sociale miljø samt fremtidsmuligheder.

Vi afholder virtuelle infomøder på nedenstående datoer:

  • Torsdag den 15. januar 2026 kl. 13.00 – 14.00
  • Tirsdag den 27. januar 2026 kl. 16.00 – 17.00

Tilmelding sker via: Infomøder om elevuddannelsen i Skatteministeriet koncern

Kontakt og ansættelsesvilkår

Send din ansøgning med CV, eksamensbevis samt eventuelt yderligere materiale via "Ansøg nu" knappen senest søndag den 1. februar 2026.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte elevansvarlig Rikke Gregers Smedegaard på mailadressen: rikke.smedegaard@adst.dk.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 8-10. Der kan indgå en mindre personligheds- og logikanalyse i forbindelse med rekrutteringsprocessen, som blot er et samtaleværktøj, hvor der ikke er nogle rigtige eller forkerte svar.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til gældende overenskomst for kontorelever i staten. Ansættelse vil være i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Ansættelse er pr. 1. september 2026.

Arbejdsstedet er Brændgårdvej 10, 7400 Herning.

Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning


Sted

Administrations- og Servicestyrelsen
Brændgårdvej 10
7400 Herning

Datoer

Ansøgningsfrist: 1. februar 2026
Tiltrædelse: 1. september 2026

Kontakt

Rikke Gregers Smedegaard
rikke.smedegaard@adst.dk



Lær os bedre at kende


Find vej

.

Vær med til at gøre en forskel og sikre fundamentet for finansieringen af det danske samfund

Som elev i en af Skatteforvaltningens styrelser kommer du til at arbejde i en stor organisation, som består af syv specialiserede styrelser, der løser opgaver inden for hver deres kerneområde. Du bliver dermed del af en spændende hverdag, hvor der er stor variation i opgaverne.

De syv styrelser er Administrations- og Servicestyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen og Vurderingsstyrelsen.

Styrelserne tilbyder elevstillinger med speciale i offentlig administration og med arbejdsopgaver inden for f.eks. økonomi, administration, kommunikation og HR. På trods af de forskelligartede opgaver, er høj faglighed kernen i alle styrelserne, der sammen løser en stor samfundsopgave. Vi samarbejder og tænker på tværs af opgaver, fagligheder og styrelser i de daglige beslutninger, og når vi skal løse den samlede opgave. Og vi sikrer, at opgaven kommer sikkert i mål. Vil du være med?

Skatteforvaltningen opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, seksuel orientering, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

() På lager
  Gem til senere

 ANNONCE

 ANNONCE

Elevportalen.dk / Future & Co

Store Kongensgade 81A
DK-1264 København K
CVR: 31584698

Få hjælp til jeres annoncering:

info@elevportalen.dk
Tlf.: 32 500 598

RSS FeedPersondatapolitikHandelsbetingelser

© 2025 IKKE AKTIVERET LICENS — Designed by DAN®