DTU Lyngby, Campus Service Park og Vej, søger en elev til uddannelse som anlægsgartner med speciale i plejeteknik.
Du bliver, sammen med en anlægsgartnerelev mere, en del af et team på 20 medarbejdere, der er meget engageret i at vedligeholde Campus området på et højt niveau. med stor faglighed i opgaveudførslen. Du vil i din læretid hos os blive oplært i alle de grundlæggende elementer i faget, og vi vil sikre, at du får en solid og bred uddannelse.
Campus Service er en del af DTU hvor selvstændighed, samarbejdsvilje og frihed under ansvar er nøgleord. Vi optræder respektfuldt over for hinanden. Du vil blive del af et godt kollegialt arbejdsmiljø med varierende arbejdsopgaver.
Arbejdstiden er typisk mellem kl. 6.00-14.00 man-tor og 6.00-11.00 fredag.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for 3F. Stillingen er tidsbegrænset.
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 14. januar 2026. Klik på "Ansøg nu" knappen, hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.
Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Sektionsleder Tom Nordbo Andreassen på 9351 1458 eller tonoa@dtu.dk.
Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.
Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretage open source-baggrundstjek af kvalificerede kandidater til stillingen.
Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning
DTU Campus Service
Med 200 ansatte er Campus Service blandt de største af DTU’s 8 teknisk administrative koncernstabe. Campus Service har til formål at udvikle, drive og vedligeholde DTU’s bygningsmasse, arealer og faciliteter, samt varetage indvendigt vedligehold og tilsyn med de derudover lejede DTU arealer og faciliteter. Målet for Campus Service’s virksomhed er, at DTU’s bygninger, omgivelser og faciliteter er attraktive for de ansatte og studerende, men også at andre borgere, virksomheder og lokalsamfund anser DTU og DTU’s faciliteter som et aktiv, man meget gerne benytter og samarbejder med.
Sted
Danmarks Tekniske Universitet
DTU Campus Service
Energivej, Bygning 417
2800 Kgs. Lyngby
Datoer
Ansøgningsfrist: 14. januar 2026
Tiltrædelse: Efter aftale
Kontakt
Sektionsleder, Tom Nordbo Andreassen
(+45) 93 51 14 58
tonoa@dtu.dk
Find vej
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.