Drømmer du om en uddannelse, hvor du lærer, får ansvar og kan mærke, at det, du gør, virkelig betyder noget – hver eneste dag?
Hos FA09 tilbyder vi et toårigt elevforløb med start 1. september 2026. Du får en solid faglig og personlig start på arbejdslivet – og bliver samtidig en del af et fællesskab, hvor der er plads til dine idéer, ambitioner og alt det sjove imellem.
FA09 er 100 % non-profit og arbejder for at skabe gode hjem, som alle har råd til. Her rådgiver og støtter vi boligorganisationer med alt fra økonomi og udlejning til drift og bæredygtig udvikling.
Men vi arbejder ikke kun med boliger – vi arbejder også med mennesker. Trivsel, udvikling og samarbejde er en naturlig del af hverdagen hos os. Som elev er du en værdsat del af fællesskabet, og dine input bliver lyttet til og taget alvorligt.
Hos FA09 skaber vi gode hjem sammen – og vi ved, at de bedste idéer opstår dér, hvor hverdagen bliver levet.
Som kontorelev i Udlejning har du din faste base på vores kontor ved Glostrup Station og bliver en del af et team, hvor kollegerne gerne deler ud af deres viden. Her er du med hele vejen og følger beboere og ansøgere gennem boligrejsen – fra første kontakt til flyttedag – i en hverdag med tempo, variation og mening.
Dine opgaver kan f.eks. være:
Med tiden får du mere ansvar, dine egne boligafdelinger og mulighed for at fordybe dig i de områder, der interesserer dig mest. Du bliver grundigt oplært og får en fast elevansvarlig, der støtter dig gennem forløbet. Gennem løbende dialog og udvikling er målet, at du efter endt elevtid står stærkt – både fagligt og personligt – klar til dine næste skridt.
Hvis du kan se dig selv i noget af det, er du allerede godt på vej. Det vigtigste er din motivation og energi – resten lærer du hos os.
Så send din ansøgning og CV via ansøgningslinket senest d. 1. marts 2026. Vi forventer dog at holde 1. samtale i uge 10.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte elevansvarlig udlejningschef Mette Hoffmann på tlf. 6027 7474.
Se vores video herunder og få indblik i FA09, og hverdagen hos os.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning
Sted
FA09
Stationsparken 24
2600 Glostrup
Datoer
Ansøgningsfrist: 1. marts 2026
Tiltrædelse: 1. september 2026
Kontakt
Mette Hoffmann
(+45) 60 27 74 74
Find vej
FA09 er en almen boligorganisationsadministration stiftet af fem almene boligorganisationer i 2009. Vi administrerer 11.500 lejemål fordelt på en række boligorganisationer og kollegier i Storkøbenhavn. Boligorganisationernes størrelse ligger på mellem 100 og 4.000 lejemål.
Vores mål er gennem samarbejde og erfaringsudveksling at skabe et fundament, der sikrer den enkelte boligorganisations selvstændighed, samtidig med at der skabes udvikling, til et konkurrencedygtigt administrationsbidrag. FA09 skal opleves som den understøttende administrationsorganisation, der får den enkelte boligorganisation til at være så velfungerende og attraktiv som muligt.