Ønsker du en kontoruddannelse med speciale i offentlig administration på en spændende arbejdsplads tæt på de politiske beslutninger? Så søger Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets departement en kontorelev til ansættelse 1. september 2026. Som kontorelev hos os får du en bred og alsidig uddannelse, som veksler mellem skoleophold og praktisk uddannelse i departementets kontorer.
I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi nationalt og globalt med klima, energi og forsyning. Vi giver svarene på samfundsmæssige vigtige klima-, energi- og forsyningsfaglige spørgsmål og har et stort internationalt engagement.Du vil i din 2-årige uddannelsesperiode få mulighed for at komme helt tæt på de politiske beslutninger og få kendskab til alle departementets administrative funktioner, såsom personaleadministration, regnskab, generel minister- og direktionsbetjening, lettere sagsbehandling, journalisering samt andre af husets servicefunktioner. Det vil også være muligt at sidde i et af vores fagkontorer. Du vil få en omfattende oplæring og ansvar for egne selvstændige arbejdsopgaver. Du kommer til at møde dygtige og ambitiøse kollegaer fra flere forskellige faggrupper, som meget gerne deler deres viden med dig.
Vi tager din uddannelse alvorligt! Derfor lytter vi til dine ønsker og planlægger så vidt muligt dit uddannelsesforløb med udgangspunkt i dine særlige interesser, hvor vi tilbyder vi spændende opgaver inden for hele det administrative område.
Derudover forventer vi, at du er flydende i dansk, skriftligt såvel som mundtligt og har gode kommunikationsevner.
For at komme i betragtning skal du have en af følgende uddannelser:
Hvis du er fyldt 25 år inden grundforløbets start, skal du også have en realkompetencevurdering.
Løn og ansættelsesvilkår reguleres efter Fællesoverenskomsten OAO og organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK/STAT. Din arbejdstid vil være på 37 timer pr. uge. Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes.
Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.
Har du spørgsmål til os, er du meget velkommen til at kontakte elevansvarlig Julie Wessman Eir, 41 72 90 42, juwee@kefm.dk.
Send os din ansøgning, dit CV og kopi af eksamensbevis (pdf-format), så vi har det senest d. 17. marts 2026. Stillingen er til besættelse pr. 1. september 2026.
Ministeriet betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning
Sted
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
Datoer
Ansøgningsfrist: 17. marts 2026
Tiltrædelse: 1. september 2026
Kontakt
Julie Wessman Eir
(+45) 41 72 90 42
juwee@kefm.dk
Find vej
I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for et klimaneutralt samfund i vækst og balance. Vi udvikler grundlaget for grøn omstilling i Danmark og globalt, vi udvikler rammerne for fremtidens grønne forsyning, og vi skaber grunddata og viden, der kan understøtte politisk handling og skabe reel forandring for klima og samfund. Det gør vi i dialog med vores omverden og med fokus på faglighed, samarbejde og trivsel i arbejdet.