Ansøg nu

Dansk Industri søger ambitiøs kontorelev i Aarhus

Vil du kickstarte din karriere i en af Danmarks mest indflydelsesrige erhvervsorganisationer? Drømmer du om at udvikle dine kompetencer inden for administration, service og kommunikation – og samtidig gøre en forskel for danske virksomheder?

Som kontorelev hos Dansk Industri, Aarhus (DI) kommer du til at indgå i en lang række spændende og udviklende opgaver, så du kan vokse både fagligt og personligt. Du vil blive primært tilknyttet supportteamet Arbejdsmarked og Personalejura, men vil desuden få en bred involvering i en lang række andre spændende områder indenfor kontorfaget.

Dine opgaver vil blandt andet bestå i at oprette sager, koordinere fagretlige møder, styre kalenderen, indgå i medlemsrettede aktiviteter og bidrage til planlægning og afvikling af arrangementer og events. Derudover kommer du blandt andet også til at deltage i praktiske administrative opgaver på kontoret.

Du bliver en del af et engageret team fordelt i både Aarhus og København. Vi lægger stor vægt på samarbejde og et godt socialt miljø - vi prioriterer hinanden og hjælper altid hinanden med at finde de bedste løsninger. Dit primære arbejdssted er Aarhus, men du skal regne med fem til ti arbejds- eller mødedage i København om året.

I løbet af elevtiden skal du på flere skoleophold af 1-2 ugers varighed, hvor du vil få undervisning i områder, der relaterer sig til det, du arbejder med. Der er obligatoriske fag og valgfag, der giver mulighed for at dygtiggøre sig, og gennem hele elevtiden er du tilknyttet en elevansvarlig i DI, som vil gøre alt for at guide dig igennem til en god afsluttende fagprøve. Din elevansvarlige har – ligesom dig – fast base på Aarhus-kontoret.

Som færdigudlært kontorelev hos DI har du både forståelse for god administration, kommunikation og service.

Vi tilbyder:

  • et 2-årigt forløb i DI’s lækre lokaler i Risskov med start 1. september 2026 og sideløbende med dit skoleforløb
  • mulighed for at arbejde med mange forskellige opgaver, hvilket giver et solidt fundament for din videre karriere
  • elevarrangementer og sparring i et stort elevnetværk
  • et engageret og kompetent team af elevansvarlige
  • en uddannelsesplan, som sikrer fokus på din udvikling og læring
  • fokus på AI og andre teknologier som kan understøtte administrative arbejdsprocesser

Vi forventer, at du:

  • har digital appetit og har lyst til at lære nyt
  • viser initiativ og tør byde dig til
  • er ambitiøs og tager medansvar for egen læring
  • trives i samarbejde og forpligtende fællesskab
  • er sikker og velformuleret i dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt

Du skal have gennemført en adgangsgivende uddannelse for at komme i betragtning.

Ansøgning

Send os dit CV og din ansøgning via ansøgningsknappen. Fortæl, hvorfor du finder dette opslag og DI interessant, hvorfor du gerne vil tage kontoruddannelsen, og hvad der motiverer dig ved at være elev i en organisation som DI.

Du kan læse mere om kontoruddannelsen her. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Teamleder Mette Rotne på mero@di.dk

Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning


Sted

Dansk Industi
Mosevej 5B
8240 Risskov

Datoer

Ansøgningsfrist: 9. marts 2026
Tiltrædelse: 1. september 2026

Kontakt

Teamleder Mette Rotne mero@di.dk



Find vej

.

Om Dansk Industri

Vi er Danmarks største erhvervsorganisation, og hver dag arbejder vi for at gøre dansk erhvervsliv til det bedste i verden!

Som medarbejder i DI er du en del af et unikt, værdiskabende fællesskab, der er større end de enkelte dele – sammen gør vi en verden til forskel for vores 20.000 medlemsvirksomheder. Vi tager vores rolle som samfundsaktør seriøst – derfor gør vi os umage med at levere høj service og faglighed til vores medlemsvirksomheder – og være på forkant med samfundsudviklingen – hvad enten vi påvirker den politiske dagsorden i erhvervslivets interesse eller leverer personalejuridisk rådgivning, uddannelser, netværk og arrangementer til de mange forskellige virksomheder i vores medlemskreds.

En værdiskabende karriere og et meningsfyldt arbejdsliv

I DI vil vi have de bedste rammer for et godt og meningsfyldt arbejdsliv. Derfor har vi fokus på at skabe en arbejdsplads med høj medarbejdertrivsel, fleksibilitet og muligheder for, at du som medarbejder kan udvikle dit fulde potentiale. Vi ved, at vi opnår de bedste resultater i fællesskab. Det betyder, at vi altid er imødekommende og nysgerrige over for vores kollegers idéer og aldrig er bange for at bidrage til hinandens succeser. En god DI-kollega er karakteriseret ved at bringe mod, styrke og hjerte til bordet i sin adfærd, sine relationer og i sine beslutninger. Dét skaber sammenhold, samhørighed og resultater.

() På lager
  Gem til senere

 BEKENDTGØRELSE

 BEKENDTGØRELSE

Elevportalen.dk / Future & Co

Store Kongensgade 81A
DK-1264 København K
CVR: 31584698

Få hjælp til jeres annoncering:

info@elevportalen.dk
Tlf.: 32 500 598

RSS FeedPersondatapolitikHandelsbetingelser

© 2026 IKKE AKTIVERET LICENS — Designed by DAN®