Ansøg nu

Kontorelev Lejre Kommune, Borgerservice

Lejre Kommunes Borgerservice søger en ny kontorelev pr 01.09.2026. Er du vores nye servicemindet kontorelev?

Kan du lide at arbejde med mennesker og vil du have en alsidig kontoruddannelse, så er vores arbejdsplads klart noget for dig.

Vi søger en kontorelev med speciale i offentlig administration med start den 1. september 2026. Er du målrettet og vil du selv tage et personligt ansvar for at få det bedste ud af din elevtid, så skal du søge stillingen som kontorelev i Lejre Kommune. I Borgerservice får du selvstændigt lov til at prøve kræfter med mange forskellige og spændende opgaver. Du vil i løbet af to år få et bredt og solidt kendskab til den kommunale verden samt en god og alsidig uddannelse.

Om uddannelsen – tæt på borgerne

Din elevtid vil som udgangspunkt være i Borgerservice, men du vil også blive tilknyttet andre opgaver i centeret. I løbet af din elevtid vil du skulle:

  • Blive borgerens guide i hvem hvad og hvor, gennem de digitale løsninger, oprette MitID og sikre råd og vejledning.
  • Udstede pas & kørekort
  • Sagsbehandle Folkeregister frx til og fraflytninger, indrejse
  • Sagsbehandle ansøgninger om sociale ydelser til pensionister
  • Lære at omsætte kompleks lovgivning til praksis
  • Regningsbetaling og ad hoc administrative opgaver i centeret.

I løbet af de to år vil der blive 15 ugers skolegang på Handelsskolen. Du vil få tilknyttet en praktikvejleder, som vil være din kontaktperson, og den der er ansvarlig for din oplæring. Derudover vil du også få tilknyttet en uddannelseskoordinator, som afholder evalueringssamtaler med dig undervejs.

Om dig

Vi forventer at du har gennemført en af følgende uddannelser: EUX-business, En 1-årig studie kompetencegivende del af EUX, HHX + 5 ugers grundforløb, STX, HF eller HTX suppleret med 10 ugers grundforløb.

Derudover har du:

  • En imødekommende tilgang til mennesker
  • En god evne til at samarbejde
  • Flair for service og smil
  • En interesse for økonomi
  • En stor ansvarlighed for opgaveløsningen og arbejder struktureret
  • Kommunikativ pondus, både mundtligt og skriftligt

Om os – du bliver en del af et team

Du indgår i den daglige drift i Borgerservice, som er borgernes primære indgang til Lejre Kommune. Vi er imødekommende medarbejdere, der altid har fokus på at udvikle borgerbetjeningen med faglige kompetencer og god service i højsædet.

Løn og ansættelse

Som elev i Lejre Kommune har du en 37 timers arbejdsuge. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Du kommer til at arbejde på rådhuset i Hvalsø, der ligger 5 minutter fra Hvalsø Station med direkte tog til og fra København H hver halve time.

Samtale

Vi indkalder til samtale efter ansøgningsfristen er udløbet. Vi forventer at holde samtaler tirsdag den 5. maj 2026

Har du spørgsmål omkring stillingen, er du velkommen til at kontakte praktikvejleder Jane Christensen på jaru@lejre.dk 4646 4683 eller Teamleder Dorthe Maja Johansen på dmja@lejre.dk 5331 5991.

Der er ansøgningsfrist for stillingen den 29. april 2026 kl. 12:00

Vi glæder os til at høre fra dig.

Yderligere oplysninger

Arbejdssted vil være Møllebjergvej 4, 4330 Hvalsø.

Lejre Kommune er et fællesskab af 49 små byer og landsbyer. Her bor lige under 30.000 mennesker, og stadig flere kommer til. Som kommune arbejder vi for at skabe det gode liv på landet, nu og for fremtidige generationer. Det handler om at tænke naturen ind i alt, hvad vi laver. At finde løsningerne i fællesskab og fællesskaber, og at skabe frirum, hvor borgere, foreninger og virksomheder kan udfolde sig.

Vi har i alt omkring 2000 medarbejdere, som arbejder for at skabe velfærd i et nært samarbejde med alle dem, som indsatsen har betydning for.

Det er derfor, vi kalder Lejre Kommune for Vores Sted.

I Lejre Kommune er der røgfri arbejdstid.

I Lejre Kommune indhenter vi straffeattester og børneattester til en række stillinger. Vær derfor opmærksom på, at du kan blive bedt om at give tilladelse til indhentning af disse, i de stillinger hvor det er relevant.

Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning


Sted

Lejre Kommune
Møllebjergvej 4
4330 Hvalsø

Datoer

Ansøgningsfrist: 29. april 2026 kl. 12.00
Tiltrædelse: 1. september 2026

Kontakt

Teamleder, Dorthe Maja Johansen
(+45) 53 31 59 91

Praktikvejleder Jane Christensen
(+45) 46 46 46 83



Find vej

.

Om Lejre Kommune

Lejre Kommunes ansatte har hver dag fokus på at sikre kernevelfærden i Lejre Kommune. I vores fem overordnede og tværgående kerneopgaver angiver vi fælles retninger for vores daglige arbejde. De forbinder de daglige opgaver sammen på tværs af arbejdspladser og fag.

() På lager
  Gem til senere

 BEKENDTGØRELSE

 BEKENDTGØRELSE

Elevportalen.dk / Future & Co

Store Kongensgade 81A
DK-1264 København K
CVR: 31584698

Få hjælp til jeres annoncering:

info@elevportalen.dk
Tlf.: 32 500 598

RSS FeedPersondatapolitikHandelsbetingelser

© 2026 IKKE AKTIVERET LICENS — Designed by DAN®