Ansøg nu

ESG Graduate

Vil du arbejde med ESG i praksis i en international virksomhed med komplekse værdikæder – og bruge din faglighed til at omsætte data, krav og lovgivning til konkrete løsninger? Så er det dig vi søger.

Hvem er vi?

Sports Group Denmark er en danskejet sportswearvirksomhed med hovedsæde i Silkeborg og afdelinger i blandt andet Skandinavien, Tyskland, Frankrig, Kina og Bangladesh. Vi har +4000 kunder og repræsenterer mere end 30 brands til konkurrencedygtige priser, hvor vi vægter bæredygtighed og ansvarlighed lige så højt som kvalitet, funktionalitet og design.

Vi ønsker at bringe glæde og værdi til vores omgivelser gennem sport, og stræber efter at inspirere verden omkring os ud fra vores kerneværdier. Hos os er medarbejderen altid i fokus og vi værdsætter initiativ, samarbejde og udvikling.

Det får du hos os

Som ESG Graduate hos Sports Group Denmark bliver du en del af ESG-afdelingen på vores hovedkontor i Funder ved Silkeborg. Her indgår du i et team på fire, der arbejder tæt sammen med hele organisationen – både i Danmark og med kolleger i Kina og Bangladesh. Du får et nært indblik i både forretningen, leverandørerne og de krav, der former fremtidens tekstilbranche. Samtidig kommer du til at arbejde med konkrete problemstillinger i en global værdikæde, hvor beslutninger om materialer, leverandører og krav har reel betydning for både forretning og ansvarlighed.

Som ESG Graduate får du en central rolle i arbejdet med at omsætte strategi, lovgivning og kundekrav til konkrete løsninger i forretningen. Du vil få ansvar for egne opgaver og projekter, samtidig med at du bliver en del af et stærkt fagligt miljø, hvor sparring og læring er en naturlig del af hverdagen. Du kommer til at arbejde med ESG tæt på driften, hvor data, leverandørdialog og regulatoriske krav er en naturlig del af hverdagen.

Du får en hverdag med skift mellem data, dialog og projekter – og samarbejder tæt med både kolleger i Danmark og vores teams i Kina og Bangladesh.

Vi tilbyder et udviklende job i et uformelt og engageret arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden med at skabe resultater. Stemningen er uformel, vi er ambitiøse, og vi værdsætter både faglighed og fællesskab.

Stillingen er en toårig graduate-stilling med opstart den 1. august 2026.

Dine arbejdsopgaver

Som ESG Graduate får du gradvist mere ansvar. Du kommer blandt andet til at arbejde med:

  • Deltagelse i og selvstændig ledelse af ESG-relaterede projekter
  • Indsamling, strukturering og kvalitetssikring af ESG-data
  • Arbejde med dokumentation, politikker og rapportering på ESG-området
  • Opfølgning på sociale og miljømæssige forhold i leverandørkæden
  • Understøttelse af compliance med kundekrav og gældende lovgivning
  • Bidrag til interne processer og forankring af ESG-indsatser i organisationen
  • Sparring og samarbejde med kolleger på tværs af afdelinger og lande
  • Diverse ad hoc-opgaver inden for ESG-området

Faglige kvalifikationer

Det ser vi gerne:

  • At du er relativt nyuddannet (fx på kandidatniveau) eller tidligt i din karriere – fx inden for bæredygtighed, samfundsfag, business, jura eller lignende
  • At du har interesse for ESG, bæredygtighed og ansvarlige værdikæder
  • At du har stærke analytiske evner og kan arbejde struktureret med data og komplekse informationer
  • At du har god forståelse for tal, systemer og databehandling
  • At du taler og skriver engelsk på et højt niveau

Personlige kvalifikationer

Vi leder efter en kollega, som:

  • Er nysgerrig, lærenem og motiveret for at udvikle sig
  • Trives med at arbejde med komplekse problemstillinger og store mængder information
  • Er struktureret og har sans for detaljer
  • Er udadvendt og trives i samarbejde på tværs af organisationen
  • Tager ansvar og følger opgaver til dørs
  • Kommunikerer klart og formår at omsætte viden til praksis

Skal du med på rejsen?

Hos Sports Group Denmark får du en unik mulighed for at starte din karriere i krydsfeltet mellem forretning og bæredygtighed. Du bliver en del af en organisation med højt tempo, store ambitioner og stærkt sammenhold.

Vi afholder samtaler løbende og glæder os til at høre fra dig!

Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning


Sted

Sports Group Denmark A/S
Skærskovgårdsvej 5
8600 Silkeborg

Datoer

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Tiltrædelse: 1. august 2026

Kontakt

Kristina Vigen
(+45) 53 65 64 43



Find vej

.

AN EXTRAORDINARY COMPANY

Sports Group Denmark was founded in 2012 by CEO Bjarne Jeppesen, a Danish innovator and entrepreneur. When he founded Sports Group Denmark, he had more than a decade’s experience with business management and sportswear development from previous leading positions in Asia. Sports Group Denmark took things to a new level in sportswear development- and distribution. The goal was to provide great quality sportswear at affordable prices. But high quality and low prices don’t always go hand in hand, however Sports Group Denmark knew exactly how to build the required setup to make it possible. Together they made a great effort to achieve this goal, and it’s fair to say that the effort paid off – fast!

() På lager
  Gem til senere

 ANNONCE

 ANNONCE

Elevportalen.dk / Future & Co

Store Kongensgade 81A
DK-1264 København K
CVR: 31584698

Få hjælp til jeres annoncering:

info@elevportalen.dk
Tlf.: 32 500 598

RSS FeedPersondatapolitikHandelsbetingelser

© 2026 IKKE AKTIVERET LICENS — Designed by DAN®