Ansøg nu

Bliv kontorelev i Djøf – lær administration i praksis

Vil du have en solid uddannelse i en travl hverdag, hvor du får ansvar? Vi søger en struktureret og udadvendt kontorelev, der har lyst til at lære alt om administrativ drift i en moderne digital organisation.

Hos Djøf søger vi en kontorelev til et af vores teams. Her bliver du en del af en hverdag med systemer, data og medlemmer – og du lærer, hvordan en moderne organisation arbejder bag kulissen. 

Om Djøf 

Djøf er en fagforening og interesseorganisation for mere end 100.000 medlemmer inden for jura, økonomi, samfundsvidenskab og ledelse. 

Vi hjælper vores medlemmer med alt fra løn og karriere til rådgivning og netværk – og bag det hele ligger en masse administrative processer, som vi håber du vil hjælpe os med at understøtte og videreudvikle. 

Din hverdag som kontorelev

Som vores nye kollega bliver du en vigtig del af teamet. Vi arbejder med medlemsdata, systemer og administrative opgaver. Du får en varieret hverdag og mere ansvar, i takt med at du lærer. Vi hjælper dig med at binde teorien fra skoleforløbene sammen med hverdagens opgaver i Djøf.

Du kommer blandt andet til at arbejde med:

  • administrative opgaver – f.eks. håndtering af mails, oprettelse af sager og medlemsopkrævning
  • at sikre en god datakvalitet og håndtering af medlemsoplysninger
  • ad hoc-opgaver, der giver dig bred indsigt i forretningen samt arbejde i systemer
  • support til kollegaer på tværs af organisationen

Opgaverne tilpasses løbende, så du kommer hele vejen rundt om uddannelsens kompetencemål.

Vi forestiller os, at du: 

  • har bestået/forventer at bestå EUX, HHX eller studentereksamen suppleret med EUS (5 uger) 
  • er nysgerrig og har et godt humør
  • tager ansvar og følger dine opgaver til dørs og kan holde styr på flere ting ad gangen  
  • kan flydende dansk i skrift og tale og har flair for IT (bl.a. MS 365)   

Det vigtigste er, at du har lyst til at lære og udvikle dig.

Hvad tilbyder vi? 

  • en elevplads med spændende indhold og en god start på din karriere 
  • hjælpsomme kolleger, der gerne vil lære fra sig
  • indblik i, hvordan en stor organisation fungerer
  • byens måske bedste frokostordning og mange andre medarbejderfordele

Praktisk information

Elevpladsen er en del af del af kontoruddannelsen med speciale i administration og varer 2 år inkl. skoleophold. Din arbejdstid i Djøf vil være 37 timer om ugen inkl. frokostpause. Start er 1. september 2026. Din arbejdsplads vil være i Gothersgade 133, København K (tæt på Nørreport). Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Lyder det som et match?

Så send din ansøgning og CV via "Ansøg nu" knappen her på siden hurtigst muligt og senest tirsdag den 12. maj 2026. Vi forventer at holde første samtaler onsdag den 20. maj og anden samtaler onsdag den 27. maj. Er du endnu ikke helt sikker, er du meget velkommen til at kontakte Camilla Hagenflindt på cbn@djoef.dk eller på telefon 33959732.

I Djøf arbejder vi løbende på at minimere bias i vores rekrutteringsproces. Vi lægger vægt på dine faglige og personlige kompetencer frem for fx køn, alder eller etnicitet – og opfordrer dig til at søge, hvis du vurderer, at du matcher de ønskede kompetencer og den beskrevne profil.

Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning


Sted

Djøf
Gothersgade 133
1123 København K

Datoer

Ansøgningsfrist: 12. maj 2026
Tiltrædelse: 1. september 2026

Kontakt

Camilla Hagenflindt
(+45) 33 95 97 32
cbn@djoef.dk

Sabine Sandkamm
ssk@djoef.dk

 



Find vej

.

Karriere hos Future & Co

Djøf er akademikernes og ledernes fagforening. Vi er et fagligt fællesskab for over 100.000 medlemmer i det private og offentlige - og studerende ved de merkantile og samfundsvidenskabelige uddannelser. Vi driver faglig udvikling og inspiration, 1:1 rådgivning og karrieresparring - og debat om de svære dagsordener og fremtidens arbejdsmarked. Vi bygger netværk og relationer mellem fagligt ligesindede. Vi arbejder for at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Og vi bakker dig op - også juridisk, hvis du får behov for det.

Når du lykkes - lykkes vi.

I Djøf ønsker vi at afspejle samfundets mangfoldighed. Derfor opfordrer vi dig til at søge stillingen uanset din alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.

() På lager
  Gem til senere

 ANNONCE

Elevportalen.dk / Future & Co

Store Kongensgade 81A
DK-1264 København K
CVR: 31584698

Få hjælp til jeres annoncering:

info@elevportalen.dk
Tlf.: 32 500 598

RSS FeedPersondatapolitikHandelsbetingelser

© 2026 IKKE AKTIVERET LICENS — Designed by DAN®