Klar på ansvar, tempo og et stærkt sammenhold?
SPEDITION ER MERE END DU TROR!
Som speditørelev hos ALPI bliver du en del af en international hverdag, hvor spedition handler om meget mere end at få varer fra A til B.
Du er med til at få transport og logistik til at hænge sammen på tværs af lande og kunder og har dagligt kontakt med mange forskellige mennesker – både kolleger, kunder og samarbejdspartnere. Du lærer at koordinere transporter, finde løsninger, når planer ændrer sig, og bevare overblikket, når tempoet er højt.
Du får hurtigt ansvar for egne opgaver og mulighed for at få indflydelse på din egen hverdag. To dage er sjældent ens, og du bliver en del af et miljø med en god tone, højt tempo og kolleger, der hjælper hinanden.
Vi tager godt imod vores elever og har fokus på, at du både trives og udvikler dig gennem hele din elevtid. Du får tilknyttet din egen oplæringsansvarlige, som følger dig i hverdagen, står for din faglige oplæring og hjælper dig videre undervejs.
Gennem vores elevprogram får du et grundigt introduktionsforløb og deltager i interne uddannelsesdage og elevarrangementer, hvor du lærer de andre elever at kende og bliver en del af et stærkt elevfællesskab.
I løbet af din 2-årige uddannelse inden for spedition og shipping deltager du i 7-9 ugers skoleophold. Læs mere her: https://blivspeditoer.dk/speditoeruddannelsen/
"På ALPI i Aarhus er der et stærkt fællesskab og en rigtig god tone – vi har det sjovt med hinanden, også når der er travlt. Som elev får man hurtigt ansvar og mulighed for at få indflydelse på både sin egen hverdag og måden, vi arbejder på. Der er altid noget at tage fat på, så man kommer ikke til at kede sig. Samtidig har vi nogle rigtig gode faciliteter på POP2, som gør det til et fedt sted at gå på arbejde."
Louise Holmgaard Nielsen, Aarhus
Læs også om vores tidligere elevs rejse fra elev til speditør hos ALPI: blivkontorelev.dk/aksels-historie
Du bliver en del af en global virksomhed med kontorer i mere end 77 lande samt 6 afdelinger i Danmark. Der er gode muligheder for fastansættelse efter endt elevforløb hos ALPI.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Maria Mønniche, HR Coordinator, tel. 7730 3915 eller læs mere på alpi.dk
Vi holder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Den 1. marts 2027
Vi glæder os meget til at høre fra dig.
Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning
Sted
ALPI Danmark A/S
P. O. Pedersens Vej 2
8200 Aarhus N
Datoer
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Tiltrædelse: 1. marts 2026
Kontakt
HR Coordinator, Maria Mønniche
(+45) 77 30 39 15
Find vej
Som elev er du velkommen til at udfolde dit talent og gøre karriere hos ALPI.
Vi tager hånd om vores elever. Socialt og fagligt. Vi gør os umage for at skabe et spændende miljø og et afvekslende forløb med mulighed for udvikling. Tilpasset efter den enkelte elevs faglige baggrund og interesser. Det gælder både lager-, logistik- og speditørelever.
Uanset funktion, så bliver ALPIs elever oplært til at udfylde vigtige pladser i et internationalt arbejdsmiljø, hvor alle er afhængige af hinanden. Som speditørelev får du også chancen for at komme ud i verden på et af ALPIs kontorer fordelt på 81 lande – allerede i din elevtid eller efter endt uddannelse.