Advokatsekretær er særligt rettet mod uddannelse på et advokatkontor eller i en juridisk afdeling i en større virksomhed.
Målet for uddannelsen Den uddannede kan udføre administrativ sagsbehandling i forbindelse med mindst et af advokatkontorets arbejdsområder og i øvrigt deltage ved udarbejdelse af skriftvekslinger forbundet med alle former for retssagsbehandling. Den uddannede har lært at vurdere informationer og instrukser og dermed udføre en rationel sagsbehandling. Den uddannede kan kommunikere skriftligt og mundtligt i et sprog, som er korrekt, sikkert og nuanceret i forhold til modtager og situation. Eleven lærer at udføre arbejdet under anvendelse af retlige regler og kendskab til det offentlige retssystem og i overensstemmelse med virksomhedens interne procedurer og kvalitetskrav og under respekt for tavshedspligten.
Skolen Undervisningen på skolen starter med en bunden del på i alt 8 uger og omfatter emner som
- Retssystemets opbygning - Insolvens - Fri proces, retshjælp - Handel med fast ejendom - Person-, familie- og arveret - Selskabsret - Aftale- og købsret - Almene emner inden for IT, kommunikation, arbejdstilrettelæggelse mv.
Desuden skal virksomhed og elev selv sammensætte 2 uger med fag fra et katalog, der indeholder emner som
- Betalingsstandsning mv., - konkursbehandling, - dødsbobehandling, - handel med fast ejendom, - tvangsauktion.
I alt er der 11 ugers skoleophold inkl. den afsluttende fagprøve.
ANNONCE
Elevportalen.dk / Future & Co
Store Kongensgade 81A
DK-1264 København K
CVR: 31584698