Målet for uddannelsen Dekoratøruddannelsen er rettet mod alle brancher og butikstyper. l uddannelsen arbejdes der med visuel kommunikation, grafiske virkemidler og dekorationsopgaver fra idé til færdigt resultat.
Kreativ sans, lyst til konkret opgaveløsning og samarbejde med mange er vigtige elementer i uddannelsen. Større varehuse i kæder er ofte godkendte praktiksteder og har flere dekoratører, som planlægger dekorationsopgaver i forbindelse med højtiderne og varehusets særlige kampagner.
Dekoratøren bistår salgsassistenterne med at få varepræsentationen til at fungere i det daglige og kommer med forslag og kreative oplæg til salgs-aktiviteter.
Uddannelsesaftalen har en længde på: 2 år, når eleven afsluttet grundforløbet (HG) eller har HHX. Eleven skal på skoleophold i 10 uger. Evt. supplering med specialefag i op til 8 uger 2 år, når eleven er student, har htx, eller hf-eksamen eller anden tilsvarende uddannelse.
Efter afklaring af forudsætninger skal eleven have op til 12 ugers grundforløbsundervisning før eller efter indgåelse af uddannelsesaftale. Eleven skal derefter på skoleophold i 10 uger. Evt. supplering med specialefag i op til 8 uger. 4 år, når eleven starter sin uddannelse i butikken. Grundforløbet varer op til 50 uger, og uddannelsesaftalen kan blive kortere end 4 år, hvis eleven kan gennemføre grundforløbet på kortere tid. I de sidste 2 år skal eleven på skoleophold i 10 uger. Evt. supplering med specialefag i op til 8 uger.
Skolen Eleven skal gennemføre 2 specialefag:
- Salg og visuel varepræsentation på 7 uger
- Visuel kommunikation på 3 uger.
Fagene deles i flere skoleophold. Her udbygger eleven sin viden og erfaring fra praktikken om salget, det visuelle og planlægningen af aktiviteter. På skolen arbejdes der også med dekorationsteknikker og -redskaber samt udvikling af elevens personlige kompetencer.
Elev og butik kan vælge at supplere uddannelsen med specialefag i op til 8 uger, f.eks. med yderligere dekorationsfag, økonomi eller butiksopbygning.
ANNONCE
Elevportalen.dk / Future & Co
Store Kongensgade 81A
DK-1264 København K
CVR: 31584698