
Går du med detaildrømme i maven, elsker du nærværende kundeservice, og kan du se dig selv være en del af vores kreative univers?
STOFF & STIL søger en ny elev, der elsker at give den bedste service, har en sælger gemt i maven - og som brænder for vores kreative univers, hvor vi skaber de bedste rammer for kunders DIY-projekter og designdrømme. Helst fra den 1. august – men vi venter gerne på den helt rette!
Hverdagen
Det skal være sjovt og inspirerende at være i en STOFF & STIL butik. Ikke bare for kunderne, men også for dig, som arbejder der - og vi lover, at der venter dig en spændende rejse, hvis du bliver elev hos os. Du bliver oplært i salg og service, lagerstyring og visuel merchandise, og derudover kommer du til at indgå i et stærkt team på 40 medarbejdere, som har ansvaret for, at butikken altid er indbydende og fuld af inspiration.
Dig i STOFF & STIL
Det ene øjeblik hjælper du vores kunder ved klippebordet - det næste styrter du efter en dame, der har glemt sine varer. Derefter hjælper du en kollega med en udstilling, får dernæst øje på en ting eller to, der skal forbedres i butikken, eller måske hjælper du en kunde med et tip, der gør et krea-projekt helt unikt. Der er altid gang i den i vores butik - og det vigtigste er, at du brænder for at hjælpe, har et positivt livssyn, er arbejdsom og trives i et travlt miljø. Du kan være kreativ, nørdet med detaljer, storsnakkende eller lidt stille i det, men frem for alt elsker du bare at få folk til at føle sig rigtig godt tilpas.
Det vigtige - skolen
IInden du starter på et elevforløb, skal du have bestået en HG2, Grundforløb 2, HHX med uddannelsesspecifikt fag inden for detail eller STX, HF eller HTX suppleret med 10 ugers kursus. Du laver en uddannelsesaftale med STOF & STIL på 2 år, hvor størstedelen af din oplæring sker i butikken sammen med dine kolleger og din oplæringsansvarlige. Der er 8 ugers skoleophold i forløbet på den nærmeste uddannelsesinstitution i dit område, og opholdet bliver afsluttet med en fagprøve. Under hele forløbet vil vi gøre vores allerbedste til, at du får en stærk og spændende uddannelse inden for detail. Hvem ved, måske er du en kommende butikschef?
Butikken
Vores butik er ca. 800 m2 og fyldt med metervarer, garn og hobbyartikler til den kreative kunde. Vi har en travl og aktiv hverdag, hvor vi vejleder og servicerer vores talrige kunder. Dine kolleger har alle et godt humør, er initiativrige og brænder for STOFF & STIL
Lønnen
Som salgsassistentelev får man løn under sin uddannelse. Du vil få udbetalt elevløn iflg. overenskomsten under hele din uddannelse. Derudover kan du købe varer i vores butikker til fordelagtige personalepriser.
Ansøgningsfrist: 5. juli 2020
Det altafgørende - ansøgningen
Hvis du stadig tænker, at en elevplads i STOFF & STIL lige er dig, så glæder vi os helt vildt til at høre fra dig.. Du kan også sende en ansøgning straks ved at søge via vores rekrutteringssystem ved at benytte knappen ANSØG NU. Uddannelsesstart er 1. august 2020
Ved spørgsmål kontakt butikschef Pia Hohmann på tlf. 20 59 20 24.
Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning