Ansøgningsfristen er udløbet

Bliv logistikelev i Stof & Stil


Brænder du for logistik? Og har du lyst til at arbejde og udvikle dig i en international, vækstorienteret virksomhed?

Så er du måske vores nye logistikelev i STOFF & STIL. Opstarten er omkring januar 2021, hvor du bliver en del af vores Logistikafdeling, der dagligt sikrer rettidig levering og god service til vores 29 butikker.

Hvad går stillingen ud på?

Som logistikelev kommer du til at indgå i opgaveløsningen inden for både planlægning, kundeservice og lager. Helt konkret vil nogle af dine arbejdsopgaver være at:
  • Supportere vores butikker 
  • Supportere lager 
  • Lave bookinger - kurer, landevej, sø og luft 
  • Udarbejde import-fortoldninger 
  • Monitorere og fraføre toldlager 
  • Supportere med fragtforhandlinger 
  • Supportere vores e-commerce team 
  • Diverse ad hoc-opgaver

Hvem er du?

  • Du har afsluttet HHX eller en lign. uddannelse 
  • Du arbejder selvstændigt og elsker en hverdag med nye udfordringer 
  • Du går systematisk og effektivt til dine opgaver og trives med de administrative af slagsen 
  • Du er serviceminded og ansvarsbevidst, når du udfører opgaver 
  • Du er udadvendt, nysgerrig, robust og har gode samarbejdsevner 
  • Du behersker dansk og engelsk i både skrift og tale 
  • Du er erfaren og kompetent MS Office-bruger

Hvor står dit nye skrivebord?

Det står selvfølgelig i Logistikafdelingen på vores hovedkontor i Herning! Her refererer du til Teamleder Mik Severinsen og kommer til at arbejde tæt sammen med tre dygtige og rare kolleger, hvoraf den ene også er logistikelev.

Skolen

Startskuddet på din karriere inden for logistik sker igennem en 2-årigt uddannelsesforløb. Her kombinerer du den praktiske erfaring hos os med obligatoriske skoleophold på Business College Syd i Kolding.

Det praktiske

Elevstillingen er på 37 timer om ugen. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, så snart vi finder det rigtige match. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Mik Severinsen på tlf. +45 9626 3511.

Ansøgningsfrist 03/12/2020

Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning


Sted

STOFF & STIL
Birk Centerpark 82
7400 Herning

Praktisk

Ansøgningsfrist: 3. december 2020
Tiltrædelse: Januar 2021

Kontakt

Teamleder Mik Severinsen
Tlf. 96 26 35 11 
 



.

Om Stof & Stil

STOF & STIL er en international, danskejet familievirksomhed i vækst, som tilbyder vores kunder et unikt, kreativt univers inden for metervarer, design, syning og hobby – både i vores butikker og webshop. Som virksomhed er vi gode til at samarbejde på tværs af afdelingerne i koncernen, og vi går højt op i at udvikle vores medarbejderes faglighed og lade dem udfolde sig kreativt inden for deres område. Det tror vi nemlig på, at vi får de mest engagerede medarbejdere af. Vi arbejder desuden målrettet med CSR og har et stødt stigende fokus på bæredygtighed.

Hos STOF & STIL bliver du med andre ord del af en kreativ, ansvarsbevidst og kvalitetsbevidst virksomhed med passionerede kolleger, der vil gå den ekstra mil for kunden, hinanden og de forretningsmæssige målsætninger.

Mere fra Stof & Stil

Kom tættere på os 


() På lager
  Gem til senere

 ANNONCE

Elevportalen.dk / Future & Co

Store Kongensgade 81A
DK-1264 København K
CVR: 31584698

Få hjælp til jeres annoncering:

info@elevportalen.dk
Tlf.: 32 500 598

RSS FeedPersondatapolitikHandelsbetingelser

© 2025 IKKE AKTIVERET LICENS — Designed by DAN®