Ansøgningsfristen er udløbet

Bliv logistikelev i IKEA

IKEA er fuld af muligheder. Du kan sætte konkrete mål og følge dem, eller du kan ændre planer og gribe de chancer, du får undervejs.

Drømmer du om en fremtid inden for logistik og lager? 
- Så er uddannelsen som logistikelev begyndelsen på en spændende karriere.

Hvem er du?

Som vores nye logistikelev i IKEA Brøndby er du med til at sikre, at vores varer er på de rigtige pladser på hylderne i salgsafdelingerne og på vores Ta’ Selv-lager på det rigtige tidspunkt. Gennem dit 2-årige elevforløb vil du følge varernes vej fra vi modtager dem, til de ender hos kunden. Du lærer derfor om alt fra varemodtagelse og opfyldning til plukning og pakning.

For at komme i betragtning forventer vi, at du: 

  • Har en adgangsgivende uddannelse som fx EUD Business, EUX Business, HHX, STX*, HF*, HTX* (*Inkl. EUS supplering) eller en realkompetence vurdering 
  • Kan tale dansk og engelsk og har lyst til indgå i et team 
  • Har mod på et fysisk arbejde og kan arbejde på skæve tidspunkter som natte-, morgen-, dags- og aftenvagter 
  • Altid har kunden i centrum og formår at se forbedringsmuligheder med udgangspunkt i kundens oplevelse  
  • Trives i et højt tempo og klar på en hverdag i konstant forandring.

Dine ansvarsområder

Logistik spiller en vigtig rolle for IKEAs kunder, da funktionen sørger for, at varehuset altid er fyldt samt at kundernes leveringsordrer altid ankommer i tide og i perfekt stand. Derfor er det vigtigt, at du kan se værdien af det forberedende arbejde, der i sidste ende giver en god købsoplevelse for vores kunder. Selvom vi ikke har meget direkte kundekontakt.

Dine opgaver i varehuset er primært:

  • Vareopfyldning og -modtagelse af boligtilbehør og møbler med trucks, palleløfter og håndkraft 
  • Plukning af kundeordrer med kvalitet of nøjagtighed 
  • Varehåndtering og -optællinger 
  • Oprydning af varehuset og vedligeholdelse af maskinerne.

I løbet af din elevtid vil der være fire skoleophold af to ugers varighed, hvor du er væk hjemmefra. Skoleopholdene foregår på Aars Erhvervsskole, hvor du bor og opholder dig i de uger, du er afsted. Her udfordres du i en teoretiske del af uddannelsen til logistikassistent. Samtidig lærer du andre elever fra hele landet at kende og får et stærkt sammenhold på tværs af IKEAs varehuse.

Har du spørgsmål eller brug for hjælp? Lad os tale med hinanden!

For at blive elev i IKEA behøver du ikke at skrive en ansøgning. Send os dit CV og svar på vores spørgsmål, så er du allerede i betragtning! Til information foregår 1. samtale som et videointerview, hvor du filmer dig selv, mens du besvarer en række spørgsmål. Herefter afholdes 2. samtale enten som et gruppeinterview eller almindelige samtaler.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at skrive til recruitment.pc.dk@ikea.com – vi vil gøre vores bedste for at svare dig indenfor 48 timer. Vi gør i øvrigt opmærksom på, at vi udelukkende modtager ansøgninger via vores rekrutteringssystem.

Øvrige informationer

  • Stillingen er på 37 timer pr. uge i gennemsnit 
  • Du kommer til at arbejde både natte-, morgen-, dags og aftenvagter inden for tidsrummet kl. 02.00-22.00 
  • Faste vagter hver 2. weekend både lørdag og søndag 
  • Løn efter HK lager overenskomst 
  • Vi har diverse personalegoder, herunder; Pensionsordning, helbredsforsikring, massageordning, kantineordning, personalerabat, rabatordninger med samarbejdspartnere, årsgave og bonusordning etc. 
  • Opstart pr. 1/9-2021

Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning

Sted

IKEA, Brøndby
Gammelager 11
2605 Brøndby

Praktisk

Ansøgningsfrist: 11. marts 2021
Tiltrædelse: 1. september 2021

Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at skrive til os:
recruitment.pc.dk@ingka.ikea.com



IKEA som arbejdsplads



.

En del af IKEA

Som elev i logistik bliver du en del af logistiktemaet i dit varehus. Du kommer til at sikre varestrømmen i varehuset. I din praktik arbejder du praktisk med blandet andet:

  • Lagerstyring
  • Produktsortiment 
  • Transport 
  • Modtagelse & udlevering af varer

Mere fra IKEA 

Kom tættere på os :-)


Vi glæder os til dig at høre fra dig!

() På lager
  Gem til senere

 ANNONCE

Elevportalen.dk / Future & Co

Store Kongensgade 81A
DK-1264 København K
CVR: 31584698

Få hjælp til jeres annoncering:

info@elevportalen.dk
Tlf.: 32 500 598

RSS FeedPersondatapolitikHandelsbetingelser

© 2025 IKKE AKTIVERET LICENS — Designed by DAN®