Ansøgningsfristen er udløbet

Kontorelev til Bibliotek og Borgerservice


Kunne du godt tænke dig at blive kontorelev med speciale i offentlig administration? Så søger vi lige nu en ambitiøs kontorelev pr. 1. september 2021.

Vi tilbyder dig

Du får et nøje planlagt uddannelsesforløb med fokus på administration, myndighedsudøvelse, ny teknologi og professionel telefon- og borgerbetjening. Undervejs kan du selv være med til at præge, hvad du vil fordybe dig særligt i. Du vil både få mulighed for at tilegne dig specialkompetencer og kompetencer, som du kan bruge bredt og samtidig få det store overblik over en kommunes samlede opgaver og organisation. Dit hovedforløb vil som udgangspunkt være i Borgerservice.

Om Bibliotek og Borgerservice

Bibliotek og Borgerservice er en decentral enhed i sektoren for Kultur, Fritid og Borgerservice. Enheden blev dannet i 2016 og rummer ud over 3 biblioteker og 2 borgerserviceenheder også Lolland kommunes call-center. Vi er godt 50 medarbejdere i alt. 

Dit forløb vil starte i kommunens call-center, hvor du lærer professionel telefonbetjening og lærer kommunens organisation og opgaver rigtigt godt at kende. Herefter vil du dels få mulighed for at møde borgerne ansigt til ansigt i vores borgerbetjening, hvor du får et bredt kendskab til opgaverne i Borgerservice. Du vil samtidig få mulighed for at specialisere dig i 2-3 opgaveområder som f.eks. Opkrævning, Kontrol, Pension, Pas og Kørekort eller Sygesikring og Folkeregister. Hvilke opgaver, du fordyber dig i, vil vi aftale sammen med dig i løbet af uddannelsen og efterhånden som du får kendskab til det, vi laver.

En elevuddannelse i Bibliotek og Borgerservice indebærer et tæt samarbejde både i mindre fagteams og på tværs af teams – og med Biblioteket på udvalgte opgaver. Du vil desuden få samarbejdsflader med andre kommunale enheder og andre offentlige myndigheder. Som elev må du forvente at indgå i en vagtplan, som kan indebære, at du arbejder både i Nakskov og i Maribo.

Elevuddannelsen

Uddannelsen er 2-årig, og vi tilbyder en elevplads med speciale i offentlig administration. Den teoretiske del består af 9 ugers skoleophold fordelt på 3 perioder samt 3-5 ugers valgfag. Dertil kommer 1 uges studieophold i Bruxelles og 1 uges fagprøveskrivning. Skoleopholdene afvikles på ZBC i Vordingborg og Næstved, og uddannelsen afsluttes med en fagprøve og mundtlig eksamen. For at sikre kvaliteten i forløbet, er du under hele din uddannelse tilknyttet både en oplærings- og elevansvarlig, som begge står til din rådighed, når du har brug for det.

For at blive kontorelev skal du have bestået eller forventer at bestå: 

  • GF2 + EUX, HG2 med specialer, der giver adgang til offentlig administration
  • STX/HTX eller HF suppleret med kompetencegivende forløb (5 uger) på enerhvervsskole, eller en bestået HHX.

Derudover skal du have bestået:

  • Dansk og IT på C niveau
  • Engelsk, Samfundsfag og Salg og Service på D niveau
  • Erhvervsøkonomi og 2. fremmedsprog på E niveau 

Er du over 25 år, og har taget et af ovenstående forløb efter 1. august 2015, skal vi bede dig om at medsende din realkompetencevurdering RKV-plan.  

Derudover skal du:

  • Være servicemindet og have lyst til dialog med borgerne
  • Være engageret, målrettet og have ambitioner, både på dine egne såvel som organisationens vegnel
  • Have gode formuleringsevner – mundtligt såvel som skriftligt
  • Besidde viljen og evnerne til at samarbejde
  • Kunne arbejde selvstændigt med dine opgaver, og være opsøgende på nyeopgaver og muligheder
  • Udvise situationsfornemmelse, både når du arbejder internt i organisationen og i mødet med borgerne
  • Være fleksibel med forståelse for den organisation du bliver en del af.

Har du lyst til at vide mere om den ledige elevstilling

...så er du meget velkommen til at kontakte HR-konsulent Thomas Gjerulff på tlf. 51 70 12 61 eller Kontorelev Samanda Elisabeth Damgaard Licht på tlf. 54 67 67 91 - eller du kan læse mere på Lolland Kommunes hjemmeside

Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning


Sted

Lolland Kommune
Bibliotek og Borgerservice
Søvej 8
4900 Nakskov

Praktisk

Ansøgningsfrist: 28. marts 2021
Tiltrædelse: 1. september 2021

Kontakt

HR Konsulent, Thomas Gjerulff
tlf.: 51 70 12 61

Kontorelev, Samanda Elisabeth Damgaard Licht
tlf. 54 67 67 91



.

Elev i Lolland Kommune

Et arbejde i Lolland Kommune er et arbejde i en dynamisk organisation. Vi skal levere god service i dag, men samtidig forbereder vi os målrettet på en fremtid med ny teknologi og nye måder at løse opgaver på. 3.300 medarbejdere leverer hver dag professionel service til kommunens 42.200 borgere. Som medarbejder i Lolland Kommune bliver du en del af en attraktiv arbejdsplads præget af dialog, åbenhed og nytænkning. Vi ser mangfoldighed som en ressource, og medarbejdernes idérigdom og forskellige kompetencer er afgørende for at skabe nye løsninger.

Mere fra Lolland Kommune 

Kom tættere på virksomheden


Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

() På lager
  Gem til senere

 ANNONCE

Elevportalen.dk / Future & Co

Store Kongensgade 81A
DK-1264 København K
CVR: 31584698

Få hjælp til jeres annoncering:

info@elevportalen.dk
Tlf.: 32 500 598

RSS FeedPersondatapolitikHandelsbetingelser

© 2025 IKKE AKTIVERET LICENS — Designed by DAN®